USA: Stormagten ruster sig til ny verdenssituation

USA: Stormagten ruster sig til ny verdenssituation

09.04.2014


I marts er flere aktører begyndt at markere sig på den internationale dagsorden. De kræver en plads ved højbordet, hvor USA ellers har siddet alene siden den Kolde Krigs afslutning. Samtidig har vi gennem udgivelsen af to større strategidokumenter fået indblik i, hvordan USA ønsker at imødegå denne udvikling.

Af Philip Christian Ulrich

I disse år ser man en ændret verdenssituation, idet USAs altdominerende position som verdens førende magt er under forandring. På grund af den økonomiske krise har USA ikke hidtidige ressourcer til at håndhæve den dominerende position, landet har haft siden Sovjetunionens fald. Ligeledes er den politiske og folkelige vilje i USA til internationale missioner dalet som konsekvens af mere end ti års engagement i Irak og Afghanistan.

I USA er man meget bevidst om den dalende dominans, hvilket blev tydeliggjort i et større strategidokument, som Pentagon udgav i marts måned. Men også USAs konkurrenter er bevidste om den nye udvikling og de muligheder, det indebærer. Ruslands annektering af Krim er et tydeligt udtryk for denne ændrede verdenssituation. Putin har set, at USA og Vesten ikke har samme ressourcer til rådighed til at dominere verdenspolitik som hidtil, og at en annektering af Krim derfor ville forløbe relativt ustraffet.

Obama-administrationen udgav i midten af marts et større strategidokument, som beskriver, hvordan Pentagon ser den internationale sikkerhedspolitiske situation og den formodede udvikling. Dokumentet giver et billede af, hvordan USA har tænkt sig at tilpasse sig denne nye verdenssituation, hvor BRIKS-landene i højere grad vil få indflydelse.

Nye strategidokumenter
I midten af marts udgav Pentagon og Obama-administrationen den såkaldte Quadrennial Defense Review, QDR, et strategidokument, som udgives hvert fjerde år. QDR’en beskriver hvordan Pentagon ser den internationale sikkerhedspolitiske situation, den potentielle udvikling, hvordan Pentagon planlægger at tilpasse sig denne situation og hvad der skal til for at opfylde fastsatte mål. Obama-administrationen udgav samme uge forslaget til forsvarsbudgettet for 2015.

Den overordnede målsætning for amerikansk sikkerhedspolitik er fortsat at være den ledende nation på globalt plan og være i stand til at udvise lederskab, når det er nødvendigt i krisesituationer.

I dokumentet understreges Obama-administrationens Asien-strategi, hvor det amerikanske forsvar primære fokusområde i de kommende år vil være Asien. Denne strategi fremlagdes første gang i 2012. Fokusskiftet fra Mellemøsten til Asien er et af de mest centrale elementer i Obama-administrationens strategi for at opnå den førnævnte målsætning for amerikansk sikkerhedspolitik – at være den førende militære magt på globalt plan. Herudover slås det fast, at USA ikke længere skal engagere sig i længerevarende stabiliseringsoperationer som post-11.september konflikterne.

Inden for det amerikanske forsvar er flåden og luftvåbnet derfor de store vindere i budgetforslaget. En af de ting, som medierne særligt har fokuseret på, er, at hæren skal skæres ned til det laveste niveau siden før 2. Verdenskrig. Pointen med nedskæringen er, at nogle af de sparede penge i stedet skal bruges på udvikling af højteknologiske våbensystemer, som skal kompensere for det lavere antal af soldater.

Flåden gives penge til at fortsætte udviklingen af en ny hangarskibsklasse som løbende skal afløse de enorme Nimitz-hangarskibe, når de skal pensioneres. Luftvåbnet gives penge til at udvikle et nyt strategisk bombefly, som skal afløse det gamle B-52 bombefly, som har været en fast bestanddel af USA’s strategiske luftstyrke siden 1955.

At det er flåden og luftvåbnet, der går ud som vinderne i den nye amerikanske strategi understreger, at USA ikke længere ønsker at engagere sig i længerevarende stabiliseringsoperationer. I stedet vil man fokusere på mere traditionelle sikkerhedsudfordringer, som f.eks. Kinas stigende indflydelse i Asien og senest Ruslands aggressive fremfærd i Østeuropa.

Strategiske udfordringer for USA
I den seneste udgave af The Washington Quarterly bringes en artikel af Michael J. Mazarr, professor ved U.S. National War College, hvor han analyserer den nuværende amerikanske sikkerhedspolitiske situation. Han identificerer flere faktorer, som presser den amerikanske strategi, der har været grundlæggende siden afslutningen af den Kolde Krig. Denne strategi har baseret sig på at USA skulle stå som garant for global stabilitet, og om nødvendigt være i stand til at gribe ind militært, hvis en situation krævede det. Derfor skulle den dominerende globale politiske rolle bakkes op af et massivt militær, som kunne sikre amerikanske interesser såvel som regional og global stabilitet.

De faktorer, som ifølge Mazarr, presser denne amerikanske strategi, er: geopolitiske konkurrenter som hævder sig i disse år – særligt Rusland og Kina, faldende forsvarsbudgetter og at USA ikke længere nødvendigvis er dominerende på alle fronter rent militært, især cyberområdet og kapaciteter, som kan bruges til at udelukke USA fra potentielle modstanderes interessesfære.

Pentagons nye strategidokument understreger da også farerne ved disse områder. USA skal søge mod Asien for at imødegå Kinas stigende dominans i regionen og forsøge at få Rusland til at samarbejde om at sikre stabilitet i Europa. Denne målsætning er sat tilbage til start med Ruslands annektering af Krim. Hvordan Obama-administrationen vil håndtere dette på længere sigt, er stadig uvist.

I de kommende år vil Pentagon få færre penge, end da krigen mod terror var på sit højeste. Derfor har man omprioriteret og lagt op til nedskæringer i mandskab, lukning af udviklingen af nogle våbensystemer, mens man satser på andre højteknologiske våbensystemer, som skal danne rygraden i det amerikanske forsvar i fremtiden.

I de seneste år har Pentagon levet med økonomisk usikkerhed som følge af den såkaldte Sequestration, der krævede 500 mia. dollars i nedskæringer over de næste ti år oveni de næsten 500 mia. dollars, som Obama-administrationen allerede har lagt op til. Nedskæringerne har haft store konsekvenser for det amerikanske forsvars beredskab i de sidste to år, men er blevet annulleret både i finansåret 2014 og 2015 som følge af en aftale indgået i december sidste år.

Men hvis disse nedskæringer træder i kraft igen i 2016 vil det have drastiske konsekvenser for det amerikanske forsvar. Det kan betyde, at man endnu en gang må vurdere USAs strategiske udgangspunkt.

Sidstnævnte er årsag til Pentagons øgede fokus på omprioritering af finanser til udvikling af nye højteknologiske våbensystemer. Man ønsker fortsat at kunne operere overalt i verden, for at sikre USAs interesser og allierede. Derfor må Pentagon arbejde på at fastholde USAs forspring på disse områder, og ellers minimere fjendens muligheder for at hindre amerikanske operationer. Det være sig på verdenshavene i luften eller i cyberspace.

At kunne operere overalt for at fastholde USAs lederrolle er også årsag til, at flåden og luftvåbnet er vinderne i den nye strategi. Det er nemlig disse værn, som synligt skal opretholde USAs ledende rolle i global sikkerhedspolitik. Dog nu med den erkendelse, at USA ikke længere er så dominerende som hidtil.

Genoplivning af Powell-Doktrinen
Gennem de første fem år af sin tid som præsident har Obama ført en realistisk sikkerhedspolitik, og arbejdet hårdt på at få USA ud af den konstante tilstand af krig, som landet har befundet sig i siden 2001. Denne type sikkerhedspolitik giver ny relevans til en gammel doktrin, som dominerede amerikansk sikkerhedspolitik i begyndelsen af 90erne.

I begyndelsen af 90erne opsatte den daværende amerikanske forsvarschef, general Colin Powell, en række kriterier, han mente skulle fungere som en rettesnor for, hvornår USA skulle engagere soldater internationalt. Kriterierne blev kendt som Powell-Doktrinen.

De mest betydningsfulde kriterier udgjorde en vurdering af hvorvidt centrale amerikanske sikkerhedsinteresser var på spil, om der var et klart mål for en eventuel operation, en klar exit-strategi og folkelig og politisk opbakning til en eventuel operation. Desuden skulle man altid anvende overvældende militær magt i eventuelle konflikter.

Doktrinen var resultatet af Powells erfaringer fra hans tid som ung officer i Vietnam, hans analyse af hvordan USA havde fejlet i krigen og hans intense ønske om at undgå en gentagelse.

Da USA nu skal rationere sin militære indsats rundt om i verden, ser Powell-Doktrinen ud til endnu en gang at kunne blive en relevant rettesnor for amerikansk sikkerhedspolitik. Understregningen af vigtigheden af nationale interesser, klare målsætninger for operationer og en exit-strategi er kriterier, som mange amerikanere vil kunne nikke godkendende til efter mere end ti års engagement i post-11. september konflikterne.

Netop post-11. september konflikterne lod dog til at have aflivet Powell-Doktrinen. Med den manglende succes og de store omkostninger, der har været for USA som konsekvens af disse konflikter, kunne det virke som om, at Powell-Doktrinens kriterier kan få en renæssance.

USA skal til at tilpasse sig det nye sikkerhedspolitiske miljø, hvor man ser USAs konkurrenter hævde sig i højere grad, f.eks. Ruslands annektering af Krim. Powell-Doktrinen giver et brugbart udgangspunkt for USAs nye globale rolle i et sikkerhedspolitisk miljø, som er under forandring, og hvor amerikanske ressourcer er sparsomme. Man har hverken lyst eller ressourcer til en gentagelse af Irak eller Afghanistan. En doktrin udviklet til at undgå et nyt Vietnam virker som et godt udgangspunkt for en sådan politik.

Philip Chr. Ulrich (f.1988) er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Han har tidligere været ansat som fuldmægtig ved Forsvarsakademiet, og haft en internship i Lessons Learned & Development afdelingen ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Han arbejder også som forsvarsanalytiker ved USA-sitet Kongressen.com

FOTO: Honor guards perfrom for Air Force Week via Flickr