Ukraine: Propaganda skaber potentiel krudttønde

Ukraine: Propaganda skaber potentiel krudttønde

24.04.2014


Propaganda og ukritiske medier medvirker til at eskalere urolighederne i Ukraine og skabe fjendebilleder mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. Det kan få uoverskuelige konsekvenser.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, Ræsons Østeuroparedaktør

Fiaskoen i kølvandet på Genève-aftalen, hvor EU, USA, Rusland og Ukraine i sidste uge aftalte at løse situationen i Ukraine ved hjælp af fredelige midler, er endnu et eksempel på, at alle de deltagende parter formentlig er mere optaget af egne dagsordner end de er interesseret i at løse problemerne i Ukraine. Aftalen var nemlig ikke mange timer gammel, før beskyldningerne om ikke at leve op til aftalen begyndte at fyge gennem luften.

Såvel EU, USA og Ukraine på den ene side som Rusland på den anden, beskylder hinanden for ikke at leve op til aftalen om afvæbning af de bevæbnede grupper. Samtidig forholder ingen af dem sig til deres egen indsats. Eksempelvis hvorfor de ukrainske myndigheder ikke blot forsøger at afvæbne de mange ultranationalistiske demonstranter, som fortsat holder til på Uafhængighedspladsen. Eller hvorfor russerne ikke bruger deres kanaler til at overbevise de prorussiske aktivister – uanset om de består af russere eller kun af prorussiske ukrainere – til at nedlægge deres våben.

Begge sider af konflikten og de respektive måder at håndtere Ukraine-problematikken på bliver oven i købet bakket op af en ukritisk presse, som på begge sider i højere grad formidler begivenhedernes gang frem for at stille spørgsmålstegn ved den.

Farlig udvikling
Det kan få uoverskuelige konsekvenser, at man på samme tid ukritisk forfølger egne mål og ikke har vilje til at anskue konflikten fra andre synsvinkler end sin egen. Denne manglende empati har præget konflikten siden den begyndte i november sidste år. Det kom til udtryk både i russernes manglende evne til at sætte sig ind de almindelige ukraineres tankegang og ønsker for fremtiden og i de vestlige lederes besøg og taler på Uafhængighedspladsen og generelle indblanding i begivenhedernes gang på den anden.

Både Ruslands og Vestens ledere glemmer, at Ukraine er et land med 46 millioner indbyggere. Et mindre antal ukrainere i det østlige Ukraine eller få tusinder demonstranter på Uafhængighedspladsen repræsenterer derfor ikke alle ukraineres ønsker.

Mediernes ukritiske syn på problematikken er med til at understøtte denne manglende empati. Det er kommet gradvist stærkere til udtryk og har på den måde medvirket til at eskalere situationen yderligere. I disse dage ser vi, at Rusland har omkring 40.000 soldater stående ved grænsen, NATO har flyttet styrker til Polen og de baltiske lande, mens USA stille og roligt klargør flere krigsskibe i Sortehavet. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har så sent som onsdag i denne uge advaret om, at russerne står klar, hvis russiske borgere i Østukraine kommer i fare.

Manglende empati
At holde på sin ret, spille med musklerne og være bedrevidende er langtfra altid den rette måde at angribe en konflikt på. Det er ikke desto mindre den metode EU, USA og Rusland anvender. Den ukrainske konflikt lider under begge siders manglende empati og vilje til at forstå hinanden og en manglende lyst til at indgå et kompromis.

Begge sider af konflikten har egne interesser i Ukraine. Det er ikke nødvendigvis sådan, at en side af konflikten har mere ret, mens den anden blot er skurken, sådan som både de russiske og de vestlige medier tegner konflikten.

Den bedste vej frem er ved at give indrømmelser og forsøge sig at se konflikten fra modpartens side som et bevis på demokratisk modenhed. Det er den eneste vej frem også i Ukraine. Den nuværende eskalering af konflikten får hverken EU, USA eller Rusland noget ud af.

FOTO: Kiev 25. januar, 2014 af Sasha Maksymenko via Flickr