Ukraine: Bliver Krim den næste slagmark?

Ukraine: Bliver Krim den næste slagmark?

24.02.2014


Den russiske befolkning på Krim har flere gange anmodet om russisk militærhjælp, og der er en overhængende fare for, at russerne udnytter situationen på samme måde som det er sket i Georgien i 2008, hvor russerne invaderede Sydossetien og Abkhasien.

Kommentar af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

DE NYE MAGTHAVERE i Ukraine har i løbet af ganske få dage genoptaget deres politiske arbejde. Det er blevet besluttet, at præsidentvalget kommer til at foregå den 25. maj, at der senest tirsdag bliver dannet en overgangsregering. Ukraine har ligeledes fået en ny præsident, som skal være i funktion frem til præsidentvalget. Situationen i den ukrainske hovestad Kijev synes nu at være forholdsvis stabiliseret. Det samme kan man desværre ikke sige om det østlige og sydlige Ukraine, hvor der begge steder tales om separatisme og russisk militærhjælp og der må forventes en yderligere eskalering af situationen i de kommende dage.

DEN TIDLIGERE præsident Viktor Janukovitj er nu officielt eftersøgt for massedrab og er eftersøgt over hele landet. Det formodes, at han skjuler sig på den ukrainske halvø Krim, som sammen med det østlige Ukraine regnes for Janukovitjs og Ruslands bastion. Stemningen på Krim, hvor 60 procent af befolkningen er etniske russere, er anspændt og præget af separatisme. Den russiske befolkning på Krim har flere gange anmodet om russisk militærhjælp, og der er en overhængende fare for, at russerne udnytter situationen på samme måde som det er sket i Georgien i 2008, hvor russerne invaderede Sydossetien og Abkhasien.

SITUATIONEN PÅ KRIM bliver yderligere kompliceret af, at halvøens oprindelige befolkning Krimtatarerne, i modsætningen til de russiske magthavere på Krim, støtter de politiske omvæltninger i landet og ser de nye omvæltninger som en chance for at få opfyldt deres grundlæggende menneskerettigheder. Forholdet mellem Krimtatarerne og den russiske befolkning på halvøen har i mange år været meget anspændt, da russerne ser tatarerne som trussel. Tatarerne blev i 1944 deporteret af Stalin til Centralasien og fik først mulighed for at vende tilbage efter Sovjetunionens opløsning – lige siden dengang er de blevet set som trussel af russerne, som er flyttet til øen efter tatarernes deportation.

DET FORMODES, at der på Krim arbejder flere grupper provokatører, hvis formål er at øge spændingen og gyde jorden for en russisk invasion. Der er i løbet af i går og i dag blevet ødelagt flere statuer af Lenin. Krimtatarernes organisationer har fordømt ødelæggelserne og kalder dem for et forsøg på at øge spændingen på halvøen. Tatarernes leder Mustafa Jemilev har opfordret til at bevare roen, men forlanger, at alt forsøg på separatisme fra russernes side bliver restforfulgt. Det russiske fællesskab i havnebyen Sevastopol anmodede allerede torsdag russerne om at gribe ind og hjælpe den russiske befolkning på halvøen. ■

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ota@tiefenboeck.dk ILLUSTRATION: Den russiske sortehavsflåde [foto af forfatteren]