UKIP:  Cameron kaldte dem “kugleskøre tosser og skabsracister” – nu er de i Underhuset.

UKIP: Cameron kaldte dem “kugleskøre tosser og skabsracister” – nu er de i Underhuset.

26.11.2014


Det kontroversielle, nationalkonservative parti, UKIP, er rykket ind i det britiske parlament. Det har fået både socialdemokraterne i Labour og de konservative til at blinke en ekstra gang – for hvordan kan det være et parti, som Cameron for få år siden afskrev som ”tosser” nu er i parlamentet? RÆSON har spurgt professor Robert Hazell fra University College London, hvad UKIPs fremgang vil betyde for britisk politik.

INTERVIEW af Johan Greve Petersen

RÆSON: Det tidligere konservative parlamentsmedlem, Douglas Carswell, blev som den første valgt ind i Underhuset for partiet UKIP. Formanden for De Konservative, Grabt Shapps, har kaldt det for ’en brat opvågning’ og en trussel imod alle Westminster-partierne. Hvorfor er dette ene parlamentsmedlem fra UKIP så betydningsfuldt?

Hazell: Det er meget betydningsfuldt, fordi det er utrolig svært for de små partier at få plads i Underhuset på grund af vores ’first-past-the-post’-valgsystem. Selvom UKIP klarede sig virkelig godt i det seneste EU-valg, som er et tilsvarende valgsystem, så sagde mange valgeksperter, at de sandsynligvis ikke ville vinde et eneste sæde i Underhuset ved det britiske parlamentsvalg året efter. Nu har de alligevel en plads, så de har forceret troværdighedsgrænsen, og det er sandsynligt, at de ville sikre sig endnu flere pladser næste år – ikke mange, siger eksperterne, men måske tre eller fire.

RÆSON: David Cameron har tidligere kaldt UKIP for en flok ”kugleskøre tosser og skabsracister”. Der udskrives på den anden side valg om mindre end et år. Kunne man forestille sig UKIP som en del af en koalitionsregering?

Hazell: Nej. Det er højst usandsynligt, men det afhænger af tallene efter næste valg. Valgeksperter vurderer, at selv med de horrible meningsmålinger, som Liberal Demokraterne (’Lib Dems’, red.) har, så vil de sikkert vinde omkring 30 sæder i parlamentet, hvilket er halvdelen af deres nuværende 57. Men selv med 30 sæder vil de være det tredjestørste parti og sandsynligvis det parti, der er tungen på vægtskålen i enhver koalitionsforhandling. Lad os sige, at UKIP kun har 3-4 sæder, og Liberal Demokraterne har 30 – så er det tydeligt, hvor lille en spiller UKIP reelt vil være.

RÆSON: Du nævnte UKIPs succes i EU-valget, hvor de bestemt ikke var nogen lille spiller. Skal EU-støtterne være bekymrede for unionens fremtid med Storbritannien som medlem, nu hvor UKIP har så stor fremgang?

Hazell: Ja, naturligvis. Og det er blandt andet på grund af, at UKIP truer med at fiske de store partiers stemmer, hvilket stadig er en større fare for Det Konservative Parti, end det er for Labour. Cameron, som ikke er EU-skeptiker af natur, er blevet tvunget til at læne sig imod højre. Nu tilbyder han et afstemning om Storbritanniens medlemskab af EU – men han har annonceret, at han vil kæmpe for, at Storbritannien bliver i unionen. Alt dette illustrerer den valgmæssige trussel, UKIP udgør, og som tvinger De Konservative imod en mere EU-skeptisk position.

RÆSON: Du siger, at det primært er konservative stemmer, der er i fare. Og at de Konservative drejer til højre for at kunne rumme en mere varieret vælgergruppe. UKIPs leder, Nigel Farage, sagde for nyligt til The Guardian, at hans partis succes er en konsekvens af den brede inkludering af alle sociale klasser i det britiske samfund. Er der nogen sandhed i argumentet om en fornyet klassekamp, når man tænker på, at skellet imellem rige og fattige vokser?

Hazell: Ja, i den sammenhæng er der meget sandhed i det argument. Man kan forklare UKIPs voksende popularitet ud fra adskillige faktorer. En af de væsentligste økonomiske årsager er globaliseringen og truslen, som globale økonomiske kræfter udgør, imod enhver national økonomi. Vælgere fra arbejderklassen, der aldrig har læst på universitetet, repræsenterer mere end halvdelen af befolkningen, og det er dem, der bliver ladt i stikken økonomisk. UKIP har en meget stærk appel til den befolkningsgruppe. På den måde er der et klasseskel mellem denne arbejderklasse og de veluddannede, som har en profil, der passer bedre til en moderne økonomi – en økonomi, som rummer langt færre jobs til ufaglærte. Arbejderklassen betragter ikke deres ledere, David Cameron og Ed Miliband, som begge kommer fra privilegerede baggrunde, som nogen, der taler deres sag. Konsekvensen er, at UKIP er kommet for at blive.

JOHAN GREVE PETERSEN (f. 1991) har tidligere studeret på United World College of the Pacific i Canada, men afslutter i øjeblikket sin BA i antropologi fra University College London. Johan er aktiv i UWC-bevægelsen og sidder i bestyrelsen for Danish Students Abroad.

ROBERT HAZELL er professor i britisk politik og leder af forfatningsenheden på University College London, et af verdens 10 førende universiteter.

ILLUSTRATION: Stander under UKIPS valgkampagne. FOTO:R-P-M