Serbien: Tidligere ultra-nationalist vinder overraskende absolut flertal

Serbien: Tidligere ultra-nationalist vinder overraskende absolut flertal

18.03.2014


Mens det meste af verden var optaget af folkeafstemningen på Krim, gik serberne også til stemmeurnerne denne søndag. Ligesom i Ukraine har tiden siden murens fald været præget af magtkampe mellem pro-russiske og pro-vestlige kræfter. Søndagens vinder af parlamentsvalget i Serbien var tidligere at finde på den anti-vestlige og ultra-nationalistiske højrefløj, nu kalder han sig liberal.

ANALYSE af Brian Esbensen, Beograd, Serbien

’Vi skal dræbe 100 muslimer for hver af vores der bliver dræbt’. De kontroversielle ord er Aleksander Vucics og faldt i starten af 1990’erne i forbindelse med Jugoslaviens sammenbrud og Balkankrigene. På det tidspunkt var den unge politiker tilknyttet det Serbiske Radikale parti (SRS), som tilhører den yderste nationalistiske højrefløj.

I 2008 forlod Vucic sammen med andre centrale medlemmer SRS for i stedet at danne det Progressive Parti (SNS), som han siden maj 2012 har stået i spidsen for. Allerede tidligt på aftenen, søndag, da de første prognoser tikkede ind, stod det klart, at Vucic og SNS ikke bare havde vundet valget stort, men at de oven i købet havde opnået absolut flertal i det serbiske parlament, hvilket betyder, at de teoretisk set kan regere den vitale Balkan-stat, som de ønsker det de næste fire år. Ud af parlamentets 250 pladser sidder SNS, alt afhængig af fintællingen, fremover på 156-158 pladser. Den situation – absolut flertal – er ikke set siden de tidlige 1990’ere, hvor Slobodan Milosevic opnåede det samme ved en række tvivlsomme valg.

Ulv i fåreklæder eller omvendt demokrat?

Det helt centrale spørgsmål er nu, hvorvidt Aleksander Vucic har bevæget sig så meget mod midten rent politisk, som han forsøger at få det til at fremstå, eller om hans højrenationale fortid vil afspejle sig i hans lederskab. Vil Vucic eksempelvis acceptere de demokratiske spilleregler, som han tidligere har forsøgt at undergrave?

Vucics politiske udgangspunkt er partiet SRS, som blev grundlagt i 1991 af den kontroversielle Vojislav Seselj, der siden 2003 har siddet fængslet i Haag, anklaget for krigsforbrydelser. SRS kategoriseres af alle iagttagere som værende på den yderste højrefløj, hvor radikal nationalisme, krigsretorik og drømmen om Storserbien er – eller i hvert fald har været – omdrejningspunktet.

Derudover har Vucic ved flere gange lejligheder demonstreret sit noget anstrengte forhold til demokrati og politiske modstandere. Da han i 1998-2000, under Milosevic-æraen, var informationsminister, var han arkitekten bag en række love, som kriminaliserede regeringskritiske journalister, ligesom han forbød udenlandsk presse i Serbien.

Selv Vucic er klar over, at hans fortid er blakket, og i forbindelse med den netop overståede valgkamp har han blandt andet udtalt, at han ’ikke skammer sig over at indrømme sine politiske fejltagelser’.
Skal man tro ham, har serberne valgt en mainstream pragmatisk borgerlig politiker, som trods sin tidligere anti-vestlige retorik, har tænkt sig at fortsætte de forrige regeringers arbejde, der skal bringe Serbien tættere på Europa og i sidste ende ind i EU.

Det er muligt, at dette er tilfældet, men det er stadig et faktum, at da SNS søndag aften fejrede deres enorme valgsejr i hovedkvarteret i Beograd var én af deltagerne Luka Karadzic, der er bror til den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic, hvis retssag stadig pågår i Haag.

Mulig koalition
Selvom Vucic og SNS nu har absolut flertal i parlamentet, er deres folkelige mandat dog ikke så stærkt som det umiddelbart fremstår. Stemmeprocenten ved valget er opgjort til omkring 53 procent, og mange serbere ryster på hovedet over, at en tidligere ultra-nationalist og en af Milosevics tætte allierede – 14 år efter den revolution der afsatte ham – nu skal lede den prøvede Balkan-nation.

Men SNS har dygtigt udnyttet, at oppositionen og det tidligere så stærke Demokratiske Parti er dybt splittet, ligesom serberne generelt er så trætte af korruption, nepotisme og en massiv arbejdsløshed, at de er villige til at prøve næsten hvad som helst for at komme videre.

Om Vucic er manden, der kan komme disse problemer til livs, vil de kommende år vise. Mange observatører spår, at SNS, selvom de teoretisk set kunne lede landet alene, vil foretrække en eller flere koalitionspartnere, da man har brug for to ting: Der er lagt op til store reformer, og i den kontekst er det altid rart med nogle ’medansvarlige’. Derudover er Vucic kommet til magten på at love så store forbedringer, at det næsten kun kan gå galt. Derfor ønsker man sandsynligvis nogle andre at skyde skylden på, når/hvis det ikke kommer til at gå så godt, som man håber på.

Udover upopulære nedskæringer og besparelser – der ligger helt i tråd med den økonomiske liberalisme, som Vucic sværger til – er der lagt op til store byggeprojekter og udenlandsske investeringer. En af de allerførste til at ønske SNS tillykke med sejren var de forenede arabiske emiraters (UAE) udenrigsminister, hvilket næppe er nogen tilfældighed. Politisk ønsker man måske nok at nærme sig EU, men økonomisk er der store forventninger om, at forhåndsaftaler med arabiske oliemilliardærer bliver materialiseret.

I stand til at træffe svære beslutninger
Vucic har endvidere slået sig stort op på at ville bekæmpe korruption og nepotisme, hvilket er et af Serbiens allerstørste problemer, og en væsentligt grund til at vælgerne – trods den problematiske fortid – giver ham en chance.

Vucics løfter i denne retning er dog allerede blevet karakteriseret som ’varm luft’ af flere iagttagere, men SNS har før overrasket, ikke mindst da man, med Vucic som central aktør på vicepræmiereposten, forrige år, indgik den – for serberne smertelige – aftale med Kosovo, som skal bane vejen for serbisk EU-medlemskab.

Nu pågår forhandlingerne om dannelsen af en ny serbisk regering. Vucic og SNS behøver ikke andre, men om de vælger at finde et par proforma samarbejdspartnere ved vi inden for få dage. Én ting står dog fast: Serbiens magtfulde mand og kommende præmiereminister hedder Aleksander Vucic.


Brian Esbensen er Cand.Scient.Soc. med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold, journalist og politisk kommentator. Han har tidligere boet og arbejdet i Serbien og har desuden fungeret som RÆSON’s Mellemøstredaktør.
FOTO: Aleksander Vucic under besøg i USA i 2012. Glenn Fawcett/Department of Defence.