Rune Stubager: Hvad blå blok kan vente sig efter en valgsejr

Rune Stubager: Hvad blå blok kan vente sig efter en valgsejr

27.05.2014


“Den mest prekære situation for blå blok ville være, hvis de har brug for samtlige fire partier, for at kunne danne et flertal – for så vil alle jo kunne være veto-spillere. Særligt Liberal Alliance har indtil videre meldt ret markant ud, og det, at de har stået udenfor et valgforbund, som formentlig har bidraget til at koste Venstre et mandat, viser, at partiet et stykke hen ad vejen er klar til at agere på sine holdninger. Hvordan de skal finde ud at samarbejde er rigtig interessant”

INTERVIEW af Emma Høj

RÆSON: Hvad var den største overraskelse for dig ved Europaparlamentsvalget?
Rune Stubager: Det var nok, at Venstre fik et så dårligt valg. Jeg var overrasket over, at Løkkes sag slog så hårdt igennem, selvom der jo også kan ligge noget politisk i det. Når jeg ikke nævner Dansk Folkepartis fremgang, så er det fordi, det allerede viste sig i meningsmålingerne, at de ville få et godt valg.

RÆSON: Hvad synes du helt overordnet er de mest interessante perspektiver, man kan uddrage af valgresultatet?
Rune Stubager: Balancen mellem Dansk Folkeparti og Venstre bliver meget interessant at følge efter det her valg. Jeg tvivler på, at Dansk Folkeparti bliver støre end Venstre landspolitisk, men de kan godt blive større, end de er nu, og Venstre kan blive mindre.

RÆSON: Hvorfor tror du ikke, at Dansk Folkeparti kan blive større end Venstre landspolitisk?
Rune Stubager: Jeg siger ikke, at det er en fuldstændig umulighed, men jeg tror ikke på det i den nuværende situation. Dansk Folkeparti havde et perfekt Europaparlamentsvalg: Dagsordenen kunne nærmest ikke være bedre for dem i forhold til diskussionen om den såkaldte velfærdsturisme. Derudover så havde de en kandidat, som var retorisk meget stærk og man kan sige, at partiet var fuldstændig samlet og fokuseret. Det kunne de dårligt have gjort bedre. Og så vil jeg tilføje, at et Europaparlamentsvalg ikke bliver betragtet som ligeså vigtigt som et Folketingsvalg af vælgerne, og derfor er det noget, man kan bruge til at sende nogle signaler til de partier, som man ellers normalt ville stemme på. Hvis man for eksempel var sur over Løkkes bilagssag, så kunne man jo straffe ham ved at stemme på Dansk Folkeparti, uden at det koster så meget på det landspolitiske plan. Tilsvarende, hvis man er sur på Socialdemokraterne over, at de har ført en mere højreorienteret politik, end man havde forventet, så kunne man stemme på Dansk Folkeparti for at sende et signal til regeringen. Det er ikke givet, at det falder ud på samme måde ved Folketingsvalget, hvor der jo også kommer andre spørgsmål på banen. Et af de spørgsmål bliver jo til dels irriterende for Dansk Folkeparti, for det bliver spørgsmålet om, hvordan det kan være, at de peger på den statsministerkandidat, der vil have nulvækst.

RÆSON: Er vælgerne mindre loyale overfor de partier, de normalt vil stemme på, ved et Europaparlamentsvalg, end de er ved et Folketingsvalg?
Rune Stubager: Det vil jeg tro, men det er ikke noget jeg ved. Men det er rigtigt at det kunne ligge i forlængelse af det, jeg lige har sagt.

RÆSON: Hvor alvorligt vurderer du Venstres valgresultat til at være for partiet?
Rune Stubager: Det er da meget alvorligt. Partiet er jo i voldsom krise lige nu. Ikke nok med, at de fik et valgnederlag, men partiets formand har også sagt, at det var hans person, der var en væsentlig årsag til det. Men at vælgerne bliver mere og mere EU-skeptiske kan også være en del af forklaringen.

RÆSON: Kan Venstre vende krisen inden et folketingsvalg?
Rune Stubager: Ja, altså hvis de skifter Lars Løkke ud, så forsvinder diskussionen om bilagssager jo. Hvis ikke de gør det, så risikerer de, at der dukker flere ting op. Som jeg forstår det, så har de forskellige redaktioner inden på Christiansborg grupper af folk, der sidder og graver i Lars Løkkes regnskaber. Man kan sige, at indtil videre har der jo vist sig at være ting, der kunne graves frem. Så de skal være helt sikre på, at der ikke er mere at komme efter. Men nu må vi se. Det kan være, det her har været dråben. Det får vi første indikation af på tirsdag, hvor de skal holde hovedbestyrelsesmøde.

RÆSON: SF fik et forholdsvist flot valg. Kan man tolke resultatet som om, partiet har fået vendt den krise, de befandt sig i for ikke så længe siden?
Rune Stubager: Det mener de i hvert fald selv, og det kan det her valgresultat da bruges til at argumentere for. Jeg tror, det har givet partiet meget selvtillid. Men igen, så er det ikke givet, at man kan overføre succes ved et europaparlamentsvalg til succes ved et Folketingsvalget. En del af det, der har hjulpet SF ved europaparlamentsvalget er jo formegentlig spidskandidaten.

RÆSON: Så du ser det mere som et udtryk for vælgernes opbakning til Margrete Auken end til partiet SF?
Rune Stubager: Ja, i kombination med, at Enhedslisten jo heller ikke stiller op som parti til Europaparlamentsvalget. Men det er klart, at det her er bedre end et dårligt resultat.

RÆSON: LA indgik ikke valgforbund ved V og K og de kritiserer på en række punkter de to partier. Samtidig har DF stor succes, og Kristian Thulesen Dahl udtalte i sidste nummer af RÆSON, at ”Venstre kommer til at rykke sig”. Er der splittelse i den blå blok?
Rune Stubager: Ja, det er der, og de yderste poler er helt rigtigt Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, når du ser på den økonomiske politik. Lige nu ser det jo mildest talt ud til, at det er Dansk Folkeparti, der kommer til at kunne trække mere i Venstre, end Liberal Alliance, og det interessante bliver jo at se, hvordan flertalsforholdende bliver efter et Folketingsvalg. Den mest prekære situation for blå blok ville være, hvis de har brug for samtlige fire partier, for at kunne danne et flertal, for så vil alle jo kunne være veto-spillere. Særligt Liberal Alliance har indtil videre meldt ret markant ud, og det, at de har stået udenfor et valgforbund, som formentlig har bidraget til at koste Venstre et mandat, viser, at partiet et stykke hen ad vejen er klar til at agere på sine holdninger. Hvordan de skal finde ud at samarbejde er rigtig interessant. Liberal Alliance har den opfattelse, at man kan købe Dansk Folkeparti for indrømmelser på udlændingepolitikken. Sådan fungerede det jo rigtig nok hen ad vejen under den sidste VK-regering, men Dansk Folkeparti har fået en hel del vælgere nu, som også har stor interesse i den økonomiske politik. Derfor tror jeg, det kunne blive en risikabel ting at forestille sig for Liberal Alliance.

RÆSON: Hvor er splittelsen størst? I rød eller blå blok?
Rune Stubager: Det er et godt spørgsmål. Det tror jeg, den er i rød. Når man ser på den økonomiske politik, så er der længere fra Enhedslisten til Radikale Venstre, end der er fra Dansk Folkeparti til Liberal Alliance. Omvendt så er afstanden mindre på værdipolitikken i den røde blok, end den er i den blå. Men Liberal Alliance har jo sådan set erklæret sig villige til at sælge lidt ud. Det er jo ikke den der ‘nok-er-nok’-retorik, som Gitte Seeberg brugte, da de startede partiet.

RÆSON: Morten Messerschmidt ser ud til at have haft stor betydning for Dansk Folkepartis gode valgresultat, ligesom Lars Løkke ser ud til at have haft betydning for Venstres dårlige valgresultat. Har politikernes person større betydning ved Europaparlamentsvalg end ved Folketingsvalg?
Rune Stubager: Ja, det har det. Forklaringen på det er for det første, at vælgerne ikke tillægger Europaparlamentsvalg den helt store betydning, og derfor stemmer de ud fra nogle lidt andre overvejelser, end de ville gøre ved et Folketingsvalg. Men så er der også det forhold, at vælgere i hele landet kan stemme på de samme kandidater ved Europaparlamentsvalg. Det er også derfor, vi ser de ekstremt høje personlige stemmeantal. Det er umuligt at matche dem ved Folketingsvalgene, fordi der simpelthen er færre vælgere, der har mulighed for at stemme på de enkelte politiker.

RÆSON: Så formanden og spidskandidaten har mindre betydning for resultatet ved et folketingsvalg?
Rune Stubager: Ja, det vil de enkelte kandidater have gennemsnitligt set, men lige når man ser på Lars Løkke Rasmussen, så er han jo ikke bare en spidskandidat. En af forskellene på Europaparlamentsvalget og Folketingsvalget er jo, at lederne af de partier, der vinder flertallet ved et Folketingsvalg, forventes at danne regering. Dermed kan man sige, at fordi Lars Løkke Rasmussen stiller op som statsministerkandidat, så er sagerne omkring ham klart noget, der vil svække Venstre. ★

ILLUSTRATION: Pressefoto [foto: Liberal Alliance]