Søren Espersen: Rusland hører selvfølgelig hjemme i G8 – og er på alle områder et langt bedre land end Kina

Søren Espersen: Rusland hører selvfølgelig hjemme i G8 – og er på alle områder et langt bedre land end Kina

28.03.2014


RUNDBORD: RÆSONs chefredaktion stiller politikerne en række spørgsmål om: Danmark i verden nu. Artiklen opdateres løbende.

Verdensorden. Forleden erklærede Anders Fogh Rasmussen, “Russia’s military aggression in Ukraine is the most serious crisis in Europe since the fall of the Berlin Wall. Our vision of a Europe whole, free and at peace has been put into question”. Han tilføjede: “this crisis is a game-changer. And it undermines the rules-based global order”. Har han ret?
SØREN ESPERSEN (DF): Ja.
CAMILLA HERSOM (R): Jeg er enig i første del. For så vidt angår om det er en game-changer, vil det afhænge af den fremtidige udvikling.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Han er ikke særlig præcis. At sammenligne med Berlin-murens fald er som at sammenligne æbler med pærer. Det var da vist ikke en krise men derimod en glædelig begivenhed – eller hvad? Og når han siger at det “undemines the rule-based global order” glemmer han da vist at det gjorde han også selv med sin heftige støtte til Irak-krigen. Ukraine-krisen er dramatisk og vil få konsekvenser men det er vigtigt, at vi holder fast i de ædruelige analyser.
METTE BOCK (LA): Ja. Rusland har med sin adfærd brudt tidligere aftaler med Ukraine, overtrådt folkeretten, holdt en tale, der udfordrer de nuværende forhold – og nu rasler han yderligere med sablerne med de såkaldte militære “øvelser” langs den ukrainske grænse.

NATO. Hvad bliver Jens Stoltenbergs sværeste opgave?
SØREN ESPERSEN (DF): At styrke alliancen, således at medlemmerne arbejder frem mod en solidarisk deling af opgaver/økonomi
CAMILLA HERSOM (R): At navigere i noget, der kan minde om en ny verdensorden, men forhåbentlig ikke er det.

Scenarie: Krim forbliver russisk, men Putin afstår fra nye indgreb både i Ukraine og resten af Østeuropa. Kan Rusland alligevel blive ‘genoptaget’ i G8?
SØREN ESPERSEN (DF): Ja. Rusland hører selvfølgelig hjemme i G8 – og er på alle områder et langt bedre land end Kommunist-Kina, som ingen vist overvejer at udvise af internationale organsationer.
CAMILLA HERSOM (R): Afhænger af om der kan opnås en forhandlet enighed om Krim.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Vi bør fastholde at Rusland ikke skal med i G8.
METTE BOCK (LA): Nej. At være med i G8 forudsætter respekt for grundlæggende regler i det internationale samfund. Jeg ville have fuld respekt for resultatet af en folkeafstemning på Krim gennemført efter folkerettens bestemmelser. Men den gennemførte farce kan ikke føre til anerkendelse af, at Krim er russisk.

Ukraine. Amerikanske efterretningskilder frygter den russiske troppeopbygning nær Ukraines grænse, som ifølge rygter ikke ligner en almindelig øvelse. Skal vi frygte at Putin rent faktisk lader sine soldater overskride grænsen til Østukraine? Hvordan bør EU, NATO og Danmark i givet fald reagere?
SØREN ESPERSEN (DF): NATO-landene bør sende den skarpeste protest.
CAMILLA HERSOM (R): Jeg tror ikke der kommer en yderligere offensiv. Vi skal gøre vores yderste for at komme i dialog med Rusland.

Syrien: Rygter siger, at USA nu vil støtte bl.a. Saudi-Arabien, der udstyrer de syriske rebeller med visse våben. Er det rigtigt eller forkert at støtte oprørerne?
SØREN ESPERSEN (DF): Forkert. Den sunni-islamistiske styreform er ikke bedre end den shia-islamistiske styreform.
CAMILLA HERSOM (R): Indsatsen burde tilstræbe konfliktløsning i stedet.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Det er intrikat at skulle forholde sig til de syriske oprøresgrupper. Nogle (f.eks. ISIL) er så ekstreme i deres voldsanvendelse og islamisme, at Al’Qaeda nærmest forekommer at være moderate. Adskillige af grupperne består af udenlandske jihad-krigere som er ligeglade med Syriens fremtid. Det er derfor dybt problematisk at forsyne de syriske oprørsgrupper med våben. Det er simpelthen umuligt at vide, hvem de vendes imod.
METTE BOCK (LA): USA må træffe egne beslutninger. Jeg bliver i stigende grad bekymret for, om det er mulig at identificere de moderate kræfter. Så meget desto mere presser behovet for en politisk løsning sig på.

EU. Skal EU bruge flere penge på militæret?
SØREN ESPERSEN (DF): Nej, EU er ikke en militær organisation, og skal holde sig fra militær opbygning.
CAMILLA HERSOM (R): Ikke snævert på militært på isenkram, men flere midler til mandskab og indsatser kan nok blive nødvendigt.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Nej.
METTE BOCK (LA): Danmark har som bekendt et forsvarsforbehold. Jeg ser hellere, at ressourcerne omprioriteres i forhold til en ny tid med nye udfordringer. Det gælder både i Danmark og på europæisk plan.

Europa og NATO. Skal de europæiske lande – herunder Danmark – øge deres militærbudgetter for dermed at tage mere ansvar i NATO, sådan som som fx Fogh har opfordret til?
SØREN ESPERSEN (DF): Ja. Det bør være Danmarks og de øvrige alliancepartneres mål – ad åre – at nå det, af NATO, anbefalede økonomiske mål.
CAMILLA HERSOM (R): Måske.

NATO. Skal NATO’s budget øges?
HOLGER K. NIELSEN (SF): Nej.
METTE BOCK (LA): Nej. NATO bør effektiviseres. Men hvis situationen ændrer sig markant, kan det naturligvis komme på tale.

EU i verden. I lyset af Libyenkrigen, den franske indsats i Mali og CAR: Vil krige/konflikter af denne type en dag blive varetaget af EU som militær aktør?
SØREN ESPERSEN (DF): Det må EU selv om. Bare Danmark ikke er med…!
CAMILLA HERSOM (R): Nej.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Der er ingen tvivl om at EU vil få en større rolle at spille i forbindelse med militære operationer, ikke mindst i Afrika.
METTE BOCK (LA): Det er umuligt at svare på. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa kan ændre sig, så der bliver større behov for at fokusere på det “nære”.

Tyrkiet. Bliver Tyrkiet medlem af EU indenfor de næste 20 år?
SØREN ESPERSEN (DF): Nej.
CAMILLA HERSOM (R): Ja.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Svært at svare på, men ja, det tror jeg. Tyrkiet er inde i en rivende økonomisk udvikling og vil indenfor en 20-års periode kunne matche adskillige EU-lande økonomisk og politisk.
METTE BOCK (LA): Ja, hvis Tyrkiet kan leve op til kravene. Men jo længere tid, der går, des mindre bliver Tyrkiets interesse formodentlig. Situationen i Mellemøsten ændrer sig, og måske bliver det mere attraktivt for Tyrkiet at indtage en ledende rolle i nærområdet fremfor at kæmpe for optagelse i EU.

Oprustning: I lyset af Iran og Nordkorea: Vil flere lande i verden være i besiddelse af atomvåben om 10 år?
SØREN ESPERSEN (DF): Ja, desværre går det nok sådan.
CAMILLAR HERSOM (R): Nej.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Det tror jeg ikke. De store spillere vil have langt større fokus på at ikke-pålidelige lande ikke skal have atomvåben. Det forudsætter så også at de lever op til NPT-traktatens krav om at de selv skal nedruste.
METTE BOCK (LA): Nej, og hermed udtrykker jeg formentlig mere håb end realisme.

Diplomati: Sidste år kritiserede en række erhvervsorganisationer besparelserne i Udenrigsministeriet og de deraf følgende ambassadelukninger. Søren Gade, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer sagde til JP: “Tværtimod bør der investeres mere. Den danske kongekrone er med til at åbne døre rundt omkring i verden, og derfor kan man ikke bare betragte udenrigstjenesten som omkostninger. Hver investeret krone er med til at skabe indtægter til Danmark”. Har han ret?
SØREN ESPERSEN (DF): Ja. Det er en stor fejl at skære ned i Danmarks udenrigstjeneste.
CAMILLA HERSOM (R): Nej. Udenrigstjenesten bør ikke betragtes som en omkostning, men den har i høj grad behov for en modernisering.
HOLGER K. NIELSEN (SF): Han har ret et stykke af vejen. Vist er det en investering, men også investeringer skal kigges efter i sømmene. Ellers ender vi som de landmænd der mente, at det var en god investering at satse på scweizer-franc. M.a.o: Ligesom andre dele af den offentlige sektor skal også udenrigstjenesten køre så effektivt som muligt.
METTE BOCK (LA): Det afhænger fuldstændig af, hvordan man afgrænser og definerer udenrigstjenestens opgaver og rolle. Vil man vægte klassisk diplomati – eller opprioritere handelssamarbejde mv.? Jeg ser gerne begge dele, men også meget gerne et langt stærkere samarbejde mellem de nordiske ambassader. Tiden er ikke til EU-ambassader, der repræsenterer alle EU-lande. Men gerne flere nordiske repræsentationer, så vi kan være flere steder. Det vil bestemt også åbne døre!


Rettet 28/3 2014 kl.16.49

ILLUSTRATION: Arkivfoto [Shutterstock]