26.05.2014

“Venstre har ligesom de Konservative taget bestik af EU-modstanden i de borgerlige rækker og fører ligesom K en EU-skepsis light-linje, hvor man fx foregøgler befolkningen at man kan fravælge de dele af traktaterne, som man ikke bryder sig om, uden at det har særlige omkostninger og bare vil blive accepteret af de øvrige lande. På mange måder har Venstre opgivet at forsvare EU.”

RUNDBORDET skrives af RÆSONS CHEFREDAKTION

1. “Noget, der kun kan betegnes som en jordskredssejr”. – Lars Løkke Rasmussen om Dansk Folkepartis succes i sin tale til partiet på valgaftenen. Hvad var valgets største overraskelse
JARL CORDUA: At DF fik 4 mandater. Det var spået i enkelte målinger, men de fleste havde nok regnet med tre, hvilket også er ganske flot. Og så blev der så kun to til V, hvilket vel også var en stor overraskelse, da de fleste prognoser havde spået V tre mandater. Og det har så udløst storvask hos V, der måske kan resultere i at partiet får ny formand. Det er ligesom en lavine, der er gået i gang.

2. Er Løkke reelt truet som Venstres formand?
JARL CORDUA: Så absolut. Venstres dårlige EP-valg har udløst et krav fra dele af baglandet om at han går af. Løkke er på turné rundt i medierne i et forsøg på at lægge stormen ned. Tirsdagens aviser er fyldt med Venstrefolk som er bekymrede for om Venstres folketingsvalg vil kunne lide samme skæbne som søndagens EP-valg. Endnu har ingen store kanoner i partiet og som stadigvæk er aktive politikere blandet sig, men hvis det sker, så kan oprøret eksplodere og så er afgørelsen faldet inden vi når frem til tirsdag,i næste uge, hvor et hovedbestyrelsesmøde skal afklare tingene. Det kan blive dramatiske dage vi har foran os.

3. Hvad er sandsynligheden for, at Dansk Folkeparti IKKE bliver et af Danmarks to største partier ved næste folketingsvalg?
JARL CORDUA: Den er moderat. V er i akut krise, mens DF er steget pænt i målingerne over lang tid. S ligger også lavt, så det er bestemt muligt at DF bliver næststørste parti.

4. Bør Kristian Thulesen Dahl frygte Morten Messerschmidt?
JARL CORDUA: Nej. Kristian Thulesen Dahl har indtil videre haft pæn succes med at suge vælgere til partiet til sig. Internt er han også styrket af den hird han har omkring sig med Espersen, Skaarup og Pia Kjærsgaard. Messerschmidts tid skal nok komme. Men det bliver spændende at se hvad Messerschmidt skal lave om fem år, når han formodentlig vender hjem til dansk politik. Bliver han taget ind i inderkredsen og gjort til en nr. 2? Men mon ikke at man sætter ham på nogle forhandlingspgaver.

5. “Venstre kommer til at rykke sig” – Kristian Thulesen Dahl på forsiden af RÆSONs martsnummer. Hvad betyder DF’s succes for forholdet til Venstre – og for blå bloks kommende valgkamp?
JARL CORDUA: V mærker pustet i nakken og presset fra et stadigt mere selvsikkert DF. Man vil helt sikkert kunne stille tungere krav når ens styrkeposition er forbedret. Man må formode at pressen begynder at teste DFs politikere i langt større omfang end før når de nu nærmer sig magten igen. Alligevel afviser DF indtil videre at man ikke er interesseret i statsministerposten eller regeringstaburetter. Men den dag kan jo komme, hvor der ikke er andre end dem til at tage medansvar sammen med Venstre. Det er dog ikke noget, som jeg ser for mig inden for de første par år.

6. “Skeptikerne vinder. Det er et signal, vi er nødt til at tage ned. Vi, der tror på den europæiske sag, er nødt til at tage alvorligt at danskerne m.fl. synes, at der går også en grænse. Det håber jeg et nyt parlament og en ny kommission vil tage alvorligt. Så vi finder en ny og bedre balance […] og i højere grad end nu respekterer nationernes egenart”. – Lars Løkke Rasmussen, i sin tale på valgaftenen. Er Venstre ifærd med at ændre sin EU-politik – og på sigt: flytte magt tilbage til nationalstaterne?
JARL CORDUA: Formentlig ikke. Processen fra meget pro-europæisk til et mindre skeptisk Venstre fandt allerede sted i 1999, hvor Bertel Haarder var spidskandidat. Anders Fogh var aldrig én man så gå rundt med EU-sokker. Bortset fra 2002, hvor en række nye EU-lande i en aftale som Fogh forhandlede hjem under Danmarks formandsskab, så var hans EU-begejstring til at overse. Løkke er formentlig langt mere EU-positiv, men det er ikke meget man har set til det, her i den seneste tid. Venstre har ligesom de Konservative taget bestik af EU-modstanden i de borgerlige rækker og fører ligesom K en EU-skepsis light-linje, hvor man fx foregøgler befolkningen at man kan fravælge de dele af traktaterne, som man ikke bryder sig om, uden at det har særlige omkostninger og bare vil blive accepteret af de øvrige lande. På mange måder har Venstre opgivet at forsvare EU.

7. “Venstre er bevæget sig ind på en midterkurs med målet om at blive et bredtfavnende, folkeligt midterparti. Jeg er liberal, og derfor er Venstre ikke længere partiet for mig”. – Kasper Elbjørn, der forlader Venstre dagen efter valget. Er de aktuelle konflikter i Venstre et udtryk for uenighed også om den politiske linje – eller alene et resultat af formandens bilagssager? Vil Løkke, der er blevet kritiseret for topstyring, være nødsaget til at ændre sin ledelsesstil?
JARL CORDUA: I spørgsmålet har man blandet to ting sammen, som ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Det ene handler om en yngre venstremand, som har sin daglige gang i Saxo Bank og hvis hjerte banker for synspunkter, man i dag ser mere repræsenteret i Liberal Alliance end i Venstre. Det har han så taget konsekvensen af. Det andet drejer sig om mange forskellige slags mennesker i Venstre, der er træt af at skulle forsvare formandens bilagssager, som de ikke kan forstå kommer igen og igen. Det findes mig bekendt ingen større politisk uenighed mellem de to kaffeklubber “de midaldrende ” og “de yngre”, som partiets folketingsgruppe har delt sig og så de øvrige mindre grupperinger. Det har altså mere med forskel i alder end forskel i politisk opfattelse at gøre. Ledelsesstilen er også blevet kritiseret, men det er ikke den, der udløser kravene om Løkkes afgang. Det er hans bilagsroderi mv., der nu har spoleret to valgkampe for Venstre.

8. “Jeg er pavestolt” – Margrethe Auken. I dele af København var SF – som fik sit andetbedste EP-valg nogensinde – det største parti. Hvad kan SF lære af valget?
JARL CORDUA: At man aldrig skal give op, og hvis man arbejder hårdt og fører en målrettet og fokuseret valgkamp med et kendt ansigt som trækplaster, så kan selv et kriseramt parti med hjælp fra vælgerne trække sig fri af sumpen.

9. “Statsministeren er excellent til at forvandle alle nederlag til sejre” – Lars Løkke Rasmussen i partilederrunden. Hvad bør Thorning lære af valgresultatet?
JARL CORDUA: At Socialdemokraterne ikke er vælgernes foretrukne parti, og at der er langt hjem til en valgsejr. Men det gik da hæderligt uden at være prangende. ⬛

Jarl Cordua er vært på “Cordua og Steno” (Radio 24Syv). NY VERSION: Spørgsmål+svar om Løkkes formandskab tilføjet. ILLUSTRATION: Pressefoto [foto: Venstre]