Rasmus Jarlov (K) om skandalesagerne: Derfor er der brug for mere åbenhed i ministerierne

Rasmus Jarlov (K) om skandalesagerne: Derfor er der brug for mere åbenhed i ministerierne

16.01.2014


KORT SAGT. RÆSON sorterer i nyhedsstrømmen og spørger politikere og meningsdannere om en række vigtige sager:

1. Klima. Ja eller nej: Vil menneskeheden indenfor de næste 10 år få bremset den globale opvarmning?
RASMUS JARLOV (MEDLEM AF KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION, FOLKETINGSKANDIDAT, K): Nej. Det er der intet, der tyder på. Det bliver nok ti år mere med store konferencer uden handling.

2. Im. Er Im-sagen et eksempel på at i) pressen udfylder sin funktion ved at afdække samfundsproblemer som politikerne samvittighedsfuldt adresserer eller at ii) politikerne idag laver lovgivning efter enkeltsager, for at kunne se handlekraftige ud i medierne?
RASMUS JARLOV: Begge dele. Men først og fremmest er Im-sagen udtryk for, at offentligheden ikke kan tåle den benhårde sandhed, som er, at den populære og nødvendige stramme udlændingepolitik har ofre. En stram udlændingepolitik er helt afgørende for, at vores samfund kan fungere i fremtiden. Vi er nødt til at have den. Men den har desværre også sine skyggesider, som er drønubehagelige. Det er man nødt til at være ærlig om. Man ser igen og igen politikere lade som om man både kan give plads til alle, som det er synd for, og samtidig føre en stram udlændingepolitik. Det synes jeg er uærligt og at føre folk bag lyset.

3. Skandalekabale. Har de sidste måneders skandaler efter din mening styrket et eller flere af følgende argumenter:
– embedsmændene er blevet for optagede af hvordan deres ministerium ser ud i medierne
– besparelserne på centraladministration fører til flere fejl i embedsværket (jf. Mogens Lykketoft)
– ministrene har for ringe kvalifikationer (jf. Søren Pind)
– flere topembedsmænd bør udnævnes politisk (jf. diverse)

RASMUS JARLOV: Lykketoft tager som altid totalt fejl. Hvis der er nogen, der har midler nok, er det den magtfulde centraladministration. Den vigtigste konklusion fra de mange skandaler må være, at der er grund til at holde øje med centraladministrationen og politikerne. Og det er så igen derfor, offentlighedsloven var et skridt i den forkerte retning.

Er du enig med Kristian Jensen i, at “skandalerne først og fremmest viser en dårlig kultur, hvor nogle har troet, at embedsfolk kunne (og skulle) gå meget længere i form af politisk administration“? Er problemerne et udtryk for et særligt problem under den nuværende regering – eller resultatet af en udvikling, der har fundet sted over længere tid?
RASMUS JARLOV: Det er meget svært at vide, hvad der foregår i centraladministrationen. Den taler ikke med pressen, og der ikke nok åbenhed om dens arbejde. Men når der er så usædvanligt mange dårlige sager, er det svært ikke at opfatte det som et problem, som er vokset under den nye regering. Det er heller ikke så mærkeligt. Der er stort set ingen erfarne ministre og rigtigt mange grønne. Vi havde ikke de samme problemer under VK-tiden, fordi ministerholdet var meget mere erfarent. Der mangler en Bertel Haarder, Per Stig Møller eller i det mindste en Lykketoft på ministerholdet til at lære de unge ministre, hvordan man sætter sig i førersædet. Det virker som regeringens største problem i øjeblikket.

4. Aviskrisen. Læsene flygter, viser helt nye tal. I RÆSON konstaterede David Trads i december: Det er slut med papiravisen om 10 år. Får han ret?
RASMUS JARLOV: Det er jeg bange for. Men det er egentlig også ligegyldigt. Det vigtige er, om der fortsat er medier, der beskæftiger sig seriøst med dansk politik og vores andre store udfordringer. Vi må håbe, at andre medier træder til, når avisernes betydning bliver reduceret. Det er desværre ikke for alvor sket endnu. (Med visse undtagelser naturligvis).

5. 2014. Hvilket emne vil de danske politikere og medier helt sikkert give for lidt opmærksomhed i 2014?
RASMUS JARLOV: For nu ikke at sige det samme som alle andre rigtige borgerlige, så vil jeg IKKE sige Danmarks konkurrenceevne og fremtid som et velstående land. Lad mig i stedet nævne Rigsfællesskabet. Danmark er stille og roligt ved at ødelægge sine historiske bånd til Nordatlanten. Det er på så mange måder et kæmpe tab. Men den danske offentlighed og medierne er stort set ligeglade. Det ærgrer mig enormt meget. ■