Johannes Nordby: Et amerikansk missilskjold kan skabe et nyt våbenkapløb

Johannes Nordby: Et amerikansk missilskjold kan skabe et nyt våbenkapløb

30.12.2014


Ideen om et våbenskjold, der endegyldigt kunne beskytte amerikanerne imod missil- og atomangreb, blev allerede introduceret af præsident Reagan. Siden har skiftende præsidenter forsøgt at overkomme de tekniske udfordringer, heriblandt præsident Obama. Lykkes det, kan det potentielt have store geopolitiske konsekvenser. RÆSONs Frederik Worup har interviewet Johannes Riber Nordby, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

INTERVIEW af Frederik Worup

RÆSON: Hvordan ville en amerikansk anskaffelse af et antiballistisk forsvar rykke ved magtbalancen mellem verdens stormagter?
Nordby: Verden er ikke bi-polær længere, heller ikke i forhold til atomvåben, alene af den grund, at lande som Indien, Pakistan, Nordkorea – og sandsynligvis flere undervejs – også har eller vil få atomvåben. Det er det, der er motivationen, når amerikanerne siger, at: ”det her missilskjold, det er noget, vi skal have”.
Hvis man ser på Rusland, er det klart, at man kan frygte, at de laver flere atomvåben, eller at de går i gang med at lave deres eget missilskjold. Men jeg tvivler på det. Mest af den grund, at russerne i så fald først skal have de økonomiske ressourcer til at gøre det. Og det har de ikke for tiden.

RÆSON: Det lykkedes aldrig Bush-administrationen at etablere det globale missilskjold, som ellers var på tale. Og under Obama har man ændret planerne for missilskjoldet til i første omgang at forsvare Israel og Europa foruden USA. Hvordan er udsigterne for et amerikansk missilskjold?
Nordby: Det er realistisk på sigt. Missilskjoldet er stadigvæk i sin allertidligste fase. Der kommer til at gå lang tid, før man har et funktionelt missilskjold, som vil kunne nedskyde et atomangreb. Og det er ikke tanken – hvis man nu skal opstille et scenarie – at man skal kunne nedskyde et fuldskala atomart angreb fra en atommagt som Rusland. Tanken er, at man skal kunne nedskyde en gal mands værk, der skyder et missil i en eller anden form for irrationel handling. Der vil aldrig være noget missilskjold i verden, som vil kunne lukke hundrede procent af for alle missiler. Der vil altid være en risiko.

 

“Tanken er, at man skal kunne nedskyde en gal mands værk, der skyder et missil i en eller anden form for irrationel handling.”
____________________

 

RÆSON: Risikerer amerikanerne med et missilskjold, der antageligvis primært ville være rettet mod Iran og Nordkorea, at stille et land som Rusland i et sikkerhedsdilemma, fordi de opfatter et missilskjold som en oprustning mod dem?
Nordby: Det kunne man godt forestille sig. Russerne lægger i hvert fald op til, at der opstår et sikkerhedsdilemma i deres verden. Men man kan omvendt sige, at det gode er, at det handler om, at vi udsletter hinanden – og derfor er der ikke nogen, der gør noget. Men det er også en rationalitet, som er rigtig farlig at have med at gøre. Den har i hvert fald den præmis, at vi begge to forstår, hvordan den anden tænker. Altså, at være sikker på, at din modstander ved, at hvis han skyder først, så får han hele skidtet tilbage i hovedet.
Der er to former for afskrækkelseseffekter. Den ene er den, vi kender: ”Hvis du skyder mig, så skyder jeg tilbage” – Denne gensidige vished om udslettelsen af hinanden. Den anden type afskrækkelsesstrategi er: ”Du skyder på mig, men det har ingen effekt”. Vi afskrækker altså hinanden fra at skyde, fordi det, som fjenden skyder med, ikke kan ramme os alligevel. Missilskjoldet ville give et skift i de her afskrækkelsesstrategier, hvor man går fra: ”Hvis du skyder mig, skyder jeg dig” til ”Du kan bare ikke ramme mig”.
Missilskjoldet har den enormt store fordel, at man – hvis det kommer til at virke – bliver uafhængig af modstanderens rationalitet eller mangel på samme. Lige meget hvor rationel eller irrationel modstanderen er, så er missilskjoldets funktion det samme. Det er ikke afhængigt af, om vi kan forudsige hinandens handlinger.

RÆSON: Kan man så tale om risikoen for et nyt våbenkapløb, hvis amerikanerne med et missilskjold provokerer russerne ud i et sikkerhedsdilemma?
Nordby: En af grundene til, at Rusland sandsynligvis stadig har mange nukleare våben, er, at deres konventionelle kampmidler – altså deres fly, kampvogne, soldater, alting – er forældede. De er teknologisk langt bagud. Måden, de balancerer det på, er ved at beholde nogle atomvåben. Men jeg vil også sige, at Rusland – i hvert fald med Putin i spidsen – er nulsumstænkere: ”når Vesten får mere sikkerhed, så får vi russere de facto mindre. Derfor er det ikke utænkeligt, at missilskjoldet vil stimulere en eller anden form for militær oprustningsreaktion fra russerne. Man kan godt forestille sig, at de vil gå i gang med at forny nogle af deres gamle nukleare missiler til nyere modeller, hvis de ikke allerede er gået i gang. Der er ikke sket ret meget våbenteknologisk udvikling i Rusland siden Sovjetunionens fald.

RÆSON: I russisk og kinesisk optik ville et amerikansk missilskjold betyde, at USA ville kunne anvende atomvåben uden risiko for modangreb. Hvis amerikanerne fik et missilskjold og dermed pacificerede eller afskår samtlige verdens øvrige atommagter fra deres vigtigste sikkerhedspolitiske grundlag – kunne man så forestille sig, at de begyndte at udvikle nye former for sikkerhedstrusler mod USA, der kunne omgå USA’s forsvar og dermed i sidste ende faktisk svække amerikansk sikkerhed?
Nordby: Hvis et missilskjold får gang på jord om nogle år, så vil vi helt sikkert se, at de lande, der føler, at skjoldet er rettet mod dem, vil finde ud af, hvordan de teknologisk kan omgå systemet. Men at udvikle noget på nuværende tidspunkt til at omgå et missilskjold, som man ikke rigtig ved, hvordan vil se ud – det giver ikke nogen mening.

RÆSON: De fleste stater betragter atomvåben som noget, der gør det internationale system mere usikkert Derfor arbejder man konstant for at bremse spredningen af atomvåben. På trods af det vokser antallet af atommagter. Hvordan kan det være?
Nordby: Hvorfor har Israel atomvåben? Det har de, fordi det afskrækker deres naboer. Det er derfor, iranerne ønsker det samme. Det er derfor, Nordkorea har atomvåben. Man kan jo se, at de lande, der har atomvåben, lader man være i fred. Hvis alle var med på det her missilskjoldssystem – hvis alle havde det – ville det i bund og grund gøre atomvåben mere eller mindre uanvendelige. Hvis alle havde missilskjold, så ville der ikke være grund til, at nogen havde atomvåben, for det ville ikke have nogen effekt.

 

“Hvis alle var med på det her missilskjoldssystem – hvis alle havde det – ville det i bund og grund gøre atomvåben mere eller mindre uanvendelige.”
____________________

 

RÆSON: Hvordan vurderer du, at USA opnår den størst mulige sikkerhed: Er det ved at udvikle et missilskjold eller ved at fortsætte nedrustningsaftalerne, som dén, der blev indgået mellem Obama og Medvedev i 2010?
Nordby: Atomvåben er kommet for at blive, og det er de i mange årtier fremad. Én ting er, at russerne har atomsprænghoveder. Det er der også andre lande, der har. Og der er sandsynligvis flere på vej inden for det næste årti. Det er den vej, det går. Amerikanerne må finde ud af, hvordan de vil forholde sig til det, for de skal både forhandle med russerne, kineserne, inderne, nordkoreanerne osv. Det kan blive utroligt svært. USA må nå til en erkendelse af, at vi nok aldrig får atomare våben forhandlet helt ud af international sikkerhed. Og derfor laver de et missilskjold i stedet for.

RÆSON: Så hvilken betydning har atomvåben for international sikkerhed anno 2014?
Nordby: Man kan diskutere, om det er positivt eller negativt, men de betyder bestemt noget. De er af helt essentiel betydning. Atomvåben forhindrer sådan set den totale krig mellem stormagterne. Men teorierne tager deres udgangspunkt i en bipolær verden, så når den multipolære verden begynder at udfolde sig, hvad sker der så egentlig? ■

Johannes Riber Nordby er Orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet i det danske forsvar, MA i International Security Studies fra University of Leicester, Storbritannien og arbejder idag ved Forsvarsakademiet. Frederik Worup (f. 1995) er skribent for RÆSON. Illustration: Russiske missiler [foto: Claudouac]