Niels Westy: Leflen. Er VK overhovedet borgerlige partier?

Niels Westy: Leflen. Er VK overhovedet borgerlige partier?

23.05.2014


OPINION. Denne valgkamp har vist, at VK, når det kommer til stykket, foretrækker at falde på knæ for venstrefløjens fordelingsretorik, i stedet for at stå op og forsvare det, der traditionelt har været det borgerlige privilegium, nemlig en bedre forståelse for ”velstandens kilder”. Tænk, at vi er kommet dertil hvor borgerlige danske politikere lefler for forplumrede udtryk som f.eks. ’social dumping’.

OPINION af Niels Westy, EP-kandidat for Liberal Alliance

I 1846 OPHÆVEDE ENGLAND de såkaldte ’kornlove’ – der forhindrede import af korn – og eksportmulighederne gav Danmark et decideret velstandsboost. I England opgav man hermed at være selvforsynende med korn; forbrugerpriserne faldt og den engelske kornproduktion blev reduceret i takt med at landmænd på dårlig jord blev udkonkurreret af importen. Hermed voksede migrationen fra land til by. De lave priser betød, at velstanden steg kraftigt i de hurtigt voksende industribyer. En velstand som også kom Danmark, ikke mindst dansk landbrug, til gavn. Og ophævelsen af de engelske kornlove var på mange måder startskuddet til en periode, som varede frem til midten af det 20. århundrede, hvor vi oplevede relativ høj vækst, og blev et af verdens absolut rigeste samfund. Danmark var således i i 1930erne et af de lande i Europa med flest biler per indbyggere, den mest veludbyggede infrastruktur og i 1939 var danskerne de europæere, som oftest fløj.

I MANGE ÅR blev Danmark i økonomiske lærebøger verden over fremhævet som et tidligt eksempel på en lille økonomi uden særlige naturrigdomme, der gennem international handel opnåede høj velstand. Det er derfor ikke underligt, at Danmark og danskerne traditionelt har været blandt de stærkeste fortalere for økonomisk globalisering og frihandel. Et faktum, der blev bekræftet af danskernes klare ja til det indre marked i 1986. Sådan er det ikke længere. Hvad jeg især vil huske denne valgkamp for er, at alle partier undtaget mit eget, i større eller mindre grad, gjorde knæfald for særinteresser og dyrkede kortsynet og populistisk protektionisme.

DET ER IKKE så meget det, at venstrefløjen talte om ”fair” lønninger, social dumping og andet godt fra den socialistiske værktøjskasse. Det var forventeligt. Hvordan velstand skabes har trods alt aldrig været venstrefløjens spidskompetence. Det er er heller ikke DF’s leflen for fagforeningerne og deres røverhistorier om hvorledes ”underbetalte” østeuropæere ”stjæler” danskernes arbejde. Morten Messerschmidts transformation i denne valgkamp fra ”flirt med liberalisme” til ”semi-socialdemokrat” er jo en nødvendighed, hvis han skal være del af DF-s folketingsgruppe efter næste valg. Og det skal han jo nok. Nej, det mest chokerende er nok det borgerlige svigt hos Konservative og ikke mindst Venstre. Et svigt på linje med deres knæfald for socialdemokratisk fordelingspolitik i 00erne, hvor man ligefrem pralede med at vi havde verdens største offentlige sektor og højeste skattetryk.

DENNE VALGKAMP HAR VIST, at VK når det kommer til stykket foretrækker at falde på knæ for venstrefløjens fordelingsretorik, i stedet for at stå op og forsvare det, der traditionelt har været det borgerlige privilegium, nemlig en bedre forståelse for ”velstandens kilder”. Når Ulla Tørnæs således lægger vægt på at man skal arbejde efter dansk overenskomst, så mangler næsten bare en opfordring til obligatorisk medlemskab af en fagforening.

TÆNK, AT VI ER KOMMET dertil hvor borgerlige danske politikere lefler for forplumrede udtryk som f.eks. ’social dumping’. Hvad forstår man ved en ”fair løn”? Fair for hvem? I hvert fald ikke forbrugerne, men det undlader man jo så lige at gøre opmærksom på. Jeg medgiver, at jeg nok er belastet af min bagrund som økonom. Og denne valgkamp har endnu en gang åbenbaret, at hvad der blandt økonomer er ganske ukontroversielle og banale sammenhænge, åbenbart opfattes som ekstreme synspunkter i den politiske virkelighed. Tydeligvis også blandt partier, der efter eget udsagn er borgerlige.

MAN KAN KALDE sig selv borgerlig, hvis man samtidig dyrker myten om at vi kan blive rigere ved at tildele hinanden lønforhøjelser? Tilsyneladende har man glemt alt om hvad der skaber velstand. Og det er altså ikke andres høje løn, tværtimod. Som på varemarkedet gælder også for arbejdsmarkedet, at man som forbruger har gavn af konkurrence. Ligeledes må man da gå ud fra at de østeuropæere, som kommer her til landet for at arbejde, vurderer at løn og arbejdsvilkår er bedre end alternativet derhjemme. Ellers kom de nok ikke. Men den slags banale sammenhænge har politikerne i Konservative og Venstre åbenbart opgivet at stå ved i jagten på tilfredsstillelse af egne karrieredrømme. Som liberal er det jo kun hvad man forventer. Sådan er mennesket og sådan fungerer egennytten. Alligevel er det sørgeligt at notere, at et land der i den grad har haft gavn af global konkurrence og international handel, i dag i den grad er domineret af hensynet til snævre særinteresser.

FORSTÅ MIG RET. Jeg har stor forståelse for både de vognmænd og chauffører, der helst vil have det danske marked for sig selv. Fuldstændig lige som det er naturligt at 3F og danske arbejdere indenfor fx bygge- og anlægsindustrien, hvor man ansætter østeuropæere, helst vil være dem foruden. For dermed mindsker man jo udbuddet og kan holde højere priser. Sådan var det jo også med holdningen til gæstearbejderne i 1960erne, som fagbevægelsen absolut ikke ønskede skulle have adgang til det danske arbejdsmarked. Der var jo tale om løntrykkere. Hvorfor chauffører i dag skulle være mere værd end tidligere tiders syersker, eller de mange, der engang arbejdede på danske fabrikker som producerede radioer, fjernsyn og anden elektronik, kan være svært at forstå. Men glædeligt at man ikke dengang havde brug for at lefle for særinteresser i kampen for egne interesser.

DER VAR ENGANG et land der via opfindsomhed, hårdt arbejde og kamp for frie markeder blev til et af verdens absolut rigeste lande. Sådan er det desværre ikke længere. Og selv om jeg og mit parti er kritisk overfor mange ting i EU, er dét trods alt ikke EU’s skyld. ⬛

Artikelforslag til RÆSONs Opinionsserie sendes til: redaktionen@raeson.dk

Niels Westy (f.1960) er cand. polit, og EP-kandidat for Liberal Alliance. Medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse samt forretningsudvalg. Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen med fokus på latinamerikanske forhold. Indehaver af Westy Communication. Skriver jævnligt på de to blogs Punditokraterne og Americas. ILLUSTRATION: Plakat og pjecer fra Venstre [foto: Venstre]