Moldova:  Skal vi forvente en ny Maidan?

Moldova: Skal vi forvente en ny Maidan?

27.11.2014


Søndagens valg i Moldova betegnes af politiske eksperter, som det mest skæbnesvangre valg i Moldovas historie. Det skal ikke blot afgøre antallet af mandater til de forskellige partier, det bliver også afgørende for Moldovas fremtidige orientering, mod øst eller vest, og ikke mindst den indenrigspolitiske situation i landet. Fronterne er trukket hårdt op, og det betyder, at risikoen for uroligheder er stor – uroligheder, som i værste fald kan udvikle sig til Maidan-lignende tilstande.

ANALYSE af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Den moldoviske befolkning er delt i spørgsmålet om landets fremtidige udenrigspolitiske orientering. Omtrent halvdelen af befolkningen ønsker, at Moldova skal fortsætte sin europæiske integration og sine tilnærmelser til EU, mens den anden halvdel hellere ser Moldova som medlem af Den Euroasiatiske Union, sammen med Rusland. Uanset hvilken side vinder, kan den skarpe opdeling af samfundet resultere i protester.

Spænding til det sidste
Umiddelbart tyder alt på, at det er de demokratiske kræfter, der står stærkest, og som ifølge de seneste meningsmålinger vil få det bedste resultat ved valget. Men en lang række ukendte faktorer spiller ind og kan ændre valgets resultat betragteligt.
En af dem er, at de seneste meningsmålinger viser, at omkring 27 pct. af befolkningen endnu ikke har besluttet sig for, hvor de skal sætte deres kryds. En anden årsag til usikkerhed er valgdeltagelsen på selve valgdagen. En lav valgdeltagelse vil typisk være en fordel for de europæisk orienterede partier. En høj valgdeltagelse vil betyde, at en større del af befolkningen fra landet går til valgurnerne, og det vil givetvis være en fordel for de partier, der ønsker at trække Moldova mod Rusland, da Moldovas lavt uddannede landbefolkning per definition er mere prorussisk.
Endnu en ukendt faktor er, hvorvidt de moldovere, der arbejder i udlandet vil stemme – og om de overhovedet får muligheden. Hovedparten af udlandsmoldoverne, omkring 800.000, arbejder i Rusland og vil givetvis gerne blive ved med at arbejde i Rusland. De vil derfor sætte deres kryds ved et af de russiskorienterede partier.

Mod øst eller mod vest?
Et klart usikkerhedsmoment ved valget er Moldovas kommunistiske parti (PCRM), som er under ledelse af landets tidligere præsident Vladimir Voronin. Han har, fra en klar prorussisk orientering, åbnet op for andre muligheder, herunder europæisk integration. Vladimir Voronin har under valgkampen proklameret, at han hverken vil indgå samarbejde med den ene eller den anden side. Men det kan forventes, at piben får en anden lyd efter valget. Her er et samarbejde med de demokratiske partier det mest sandsynlige valg, da de andre partier delvist består af afhoppere fra Kommunistpartiet, som han betragter som forrædere.
Det værste, dog forholdsvis usandsynlige scenarium er, at de prorussiske partier får så mange stemmer, at de kan danne en koalition alene, eller at de på en eller anden mystisk måde danner koalition med Kommunisterne.
Det vil ikke kun betyde, at Moldova vil fjerne sig fra den demokratiske del af Europa og i mindre eller større grad orientere sig mod Rusland. Det vil formentlig også betyde, at partierne vil igangsætte politisk udrensning hos modstanderen. Sker det, vil Moldova formentlig se en række politisk motiverede korruptionsanklager og sager, hvis formål vil være pacifisering af politiske modstandere. Det kan udløse protester i landet og muligvis også en proeuropæisk Maidan.

Samme risiko, blot med et modsat fortegn, er til stede hvis de demokratiske kræfter vinder med en lille margen. I sådan en situation er det ikke usandsynligt, at der fra den prorussiske side vil komme beskyldninger om valgsnyd og resulterende demonstrationer, uroligheder og eventuelt en prorussisk Maidan. En mangel på valgsteder i Rusland, kan være en oplagt grund, da det ifølge informationerne op til valget kniber gevaldigt med at skaffe et passende antal valgsteder til de mange moldovanere, der arbejder i landet.
Moldovas udbrydderregion, Transdnjestr, og landets autonome provins, Gagauzia, er begge stærkt prorussiske, og de kan komme til at spille en vigtig rolle ved eventuelle uroligheder igangsat af de prorussiske kræfter. I Transdnjestr lægger man ikke skjul på, at regionen ønsker at blive en del af Rusland, og eventuelle uroligheder vil give ekstra opmærksomed – eller ligefrem hjælpe processen på vej. Det samme gælder for Gagauzia, hvor man i februar afholdte en folkeafstemning, hvis resultat har vist at 98,4 pct af befolkningen ønsker, at regionen er loyal mod Rusland. Hele 98,9 pct ønskede uafhængighed af Moldova. Også her vil de demokratiske kræfters potentielle sejr være en oplagt anledning til protester og være en chance for for alvor at tiltrække Ruslands opmærksomhed.

Det er tvivlsomt, hvorvidt Rusland direkte vil deltage i eventuelle provokationer og uroligheder. Rusland støtter, efter bruddet med Moldovas Kommunistparti og Vladimir Voronin, åbenlyst Socialisterne med Igor Dodon i spidsen, samt, ifølge ubekræftede kilder, Renato Usatii og partiet Patria, som står til omkring 10 pct. af stemmerne. Desuden er det sandsynligt, at Rusland vil holde lav profil og vil afvente valgets resultat og de lange koalitionsforhandlinger, der ventes at følge efter. Her vil Rusland utvivlsomt bruge alle midler og muligheder til at skaffe sig mest mulig indflydelse.
Moldovas valg på søndag får formentlig ikke kun betydning for selve Moldova. Ruslands rolle i valget, eller rettere sagt, graden af det russiske engagement i selve valget og de efterfølgende processerne, vil formentlig også give et fingerpeg om, hvad Georgien kan forvente i sine egne bestræbelser mod europæisk integration.
Sidst, men ikke mindst, vil den ligeledes være et fingerpeg om en mulig udvikling i Øst-ukraine og løsningen af den ukrainske konflikt. ■

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole.
Illustration: Gates of Chisinau, Moldova [Foto: Veaceslav Bunescu]