Løhde: Et udgiftsstop indebærer ikke forringelser

Løhde: Et udgiftsstop indebærer ikke forringelser

31.01.2014


“Mig bekendt førte det [nulvækst i nogle kommuner, red.] ikke til, at den offentlige sektor lukkede og slukkede,” siger Venstres Sophie Løhde til RÆSON.

I RÆSON16 diskuterede vi i to artikler “Fremtiden for Socialdemokraterne” og ”Fremtiden for Venstre” – og i denne serie nye interviews følger vi temaerne op.

INTERVIEW af Emma Høj

RÆSON: Hvad er den vigtigste opgave for Venstre frem mod næste valg?
SOPHIE LØHDE: Vores vigtigste opgave er måske også samtidig vores største udfordring som parti, nemlig at vi i tilstrækkeligt omfang får gødet jorden i forhold til en forståelse af rækkevidden af de udfordringer, vi som samfund står overfor og dermed også en mere åben diskussion af, hvordan udfordringerne håndteres bedst. Lige nu handler politik jo om, at der er nogen, der gerne vil tegne et billede af, at den helt store forskel er, hvorvidt man synes, der skal være et udgiftsstop, eller hvorvidt man synes, at der skal være en gennemsnitlig vækst i de offentlige udgifter på 0,6 procent. Uanset om vi gør det ene eller det andet, så løser det ikke de helt grundlæggende udfordringer, som vi som samfund står overfor. Hvis vi skal blive lidt konkrete, så handler det om, hvorvidt man, som vi i Venstre foreslår, bruger 100 kroner i den offentlige sektor, hver gang de andre gerne vil bruge 100 kroner og 60 ører. Det er jo en forskel, men ikke en forskel, der gør, at det hele bare kommer til at køre derudaf. En af Venstres vigtige opgaver frem mod næste valg er, at vi får løftet en diskussion omkring ansvar. Forudsætningen for, at flere kan tage ansvar er, at de får ansvaret. Jeg tror, at en af politikernes vigtigste opgaver fremadrettet er at sætte grænser for sig selv og trangen til stadig at dominere større områder af borgernes liv. Politikken har fået lov til at bevæge sig ind på områder, hvor det i stedet burde være det personlige ansvarlig, der styrer.

RÆSON: Du synes ikke, at der er så stor forskel fra Venstres forslag om udgiftsstop til den politik, som S-R-SF-regeringen fører nu?
SOPHIE LØHDE: Regeringen har jo selv stået bag nogle aftaler, som resulterede i, at vi har haft minusvækst i nogle kommuner. Mig bekendt førte det ikke til, at den offentlige sektor lukkede og slukkede. Jeg bruger det blot som illustrativt eksempel på, at der er nogle, der gerne vil tale forskellene meget stort op, men konkret handler det om en forskel på 60 ører. Og ja, det er da en forskel, men ikke en forskel, der løser de helt grundlæggende udfordringer, som vi står overfor som samfund.

RÆSON: Så i forhold til at mindske den offentlige sektor vil man ikke mærke stor forskel, hvis Venstre kommer til magten?
SOPHIE LØHDE: Det er ikke det, jeg siger. Jeg siger bare, at man politisk ikke er ærlig omkring de udfordringer, vi står overfor, hvis man forsøger at tegne et billede af, at det er et valg mellem A eller B, og så kører det bare derudaf. Det, jeg siger, er, at selvfølgelig gør det en forskel i forhold til, om man vælger den ene vej, eller om man vælger den anden vej.

RÆSON: Du siger, at jeres opgave er at gøde jorden for en forståelse af udfordringernes rækkevidde. Tror du ikke, at vælgerne har en god nok forståelse af den?
SOPHIE LØHDE: Jo, det tror jeg, men jeg tror også, i takt med at økonomien forhåbentlig kommer til at se bedre ud, at det er vigtigt, at vi ikke får skabt et billede af, at vi kan ånde lettede op, og at der ikke er flere udfordringer forude. Det er der. Den største forandring er måske ikke, at der kommer til at ske forandringer, men forandringernes hastighed vil komme til at tage til i stadigt stigende omfang, og det kommer til at udfordre os i høj grad. Ikke mindst i forhold til at få skabt arbejdspladser i Danmark.


Hvem sænker skatten?

RÆSON: Den nuværende regering er ofte blevet beskyldt for at føre ‘blå’ politik. På hvilke punkter vil Venstre adskille sig markant fra den nuværende regering?
SOPHIE LØHDE: For det første på hele dagsordenen om, at det skal kunne betale sig at arbejde – også for personer med små indkomster. Der har regeringen taget en række skridt i den forkerte retning med Enhedslisten, og vi har forsøgt at tage nogle skridt i den rigtige retning ved at hjælpe regeringen. Det gør vi meget gerne fortsat, indtil vi får et folketingsvalg på et tidspunkt. Men set med mine øjne er det en gang imellem lidt til grin, at regeringen har travlt med at tale om ret og pligt, alt imens den gør det at tage et arbejde til grin for en masse mennesker. Det er et grundlæggende problem for det danske samfund, at det for alt for mange ikke kan betale sig at tage et arbejde. Jeg synes, der er noget helt galt, når det bliver økonomisk ligegyldigt for den enkelte, om man arbejder, eller om man lader være.

RÆSON: Hvordan vil I sikre, at det kan betale sig at arbejde for den enkelte?
SOPHIE LØHDE: Vi foreslår at lave et nyt kontanthjælpsloft, og at man sætter skatten på små arbejdsindkomster ned i stedet. Og samtidig handler det selvfølgelig om, at vi får værnet om virksomhedernes grundlæggende konkurrencevilkår, så der er et arbejde at få i den anden ende.

RÆSON: Er Venstre det parti, der bedst vil kunne gøre op med niveauet af skatter og afgifter?
SOPHIE LØHDE: Ja, det synes jeg jo sådan set. Det har vi peget på og sagt ærligt fra dag ét i oppositionen.

RÆSON: Liberal Alliance vil gerne gå længere end Venstre i forhold at lette skatter og afgifter. Hvor går grænsen for, hvornår man letter for meget?
SOPHIE LØHDE: Uagtet, at vi er to forskellige partier og dermed ikke er enige i alt, så mener jeg grundlæggende, at vi er enige om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde og drive virksomhed i Danmark og dermed også, at der er behov for at få gjort noget ved skatten i form af målrettede skatte- og afgiftslettelser. At vi så kan have forskellige svar, når du begynder at bevæge dig ned til de mindste kommaer, tror jeg ikke det er overraskende. Vi er sådan set bare forskellige partier.


Fælles ansvar for personfiksering

RÆSON: Den seneste tids skandalesager har skadet tilliden til politikerne på Christiansborg markant. Hvordan kan man genskabe tilliden?
SOPHIE LØHDE: Dansk politiks mest værdifulde valuta er tillid. Man behøver ikke være nogen stor professor for at konstatere, at regeringen nu befinder sig i en meget dyb tillidskrise, men det er en tillidskrise, som de selv har bragt sig i, fordi de er gået til valg på én ting og efterfølgende har valgt at gøre det stik modsatte. Men jeg tror også at vælgerne grundlæggende er meget trætte af den ekstreme personfiksering, som der desværre er sket en udvikling i retning af i dansk politik.

RÆSON: Hvem bærer ansvaret for personfikseringen?
SOPHIE LØHDE: Det gør medier og politikere i forening. Man kan ikke stå og pege fingre ad nogen, uden samtidig at pege fingre ad sig selv. Det er et fælles ansvar.

RÆSON: Er Venstre ikke med til at fastholde personfnidder på Christiansborg ved at blive ved med at indkalde ministre i samråd?
SOPHIE LØHDE: Så synes jeg, I skal lave en opgørelse over, hvem der har indkaldt til flest samråd, hvis det er det, der er dansk politiks nye måleparameter. Mig bekendt var der en betydelig anden kadence på antallet af samråd, imens vi var i regering, og hvor mange den tidligere opposition indkaldte til, så det, synes jeg, grundlæggende er en meget dårlig målestok. Antallet af samråd er jo ikke lig med, hvorvidt der er en høj eller lille grad af persondyrkelse i dansk politik.


Konsekvenserne af nulvækst

RÆSON: Du nævnte løftebrud som årsag til mistillid. Johannes Hecht-Nielsen, tidligere borgmester i Helsingør (V), har i Politiken sagt, at Venstre bør melde klart ud, at nogle vil opleve forringelser som følge af nulvækst. Begår Venstre løftebrud, hvis jeres planer om nulvækst gennemføres, og nogle oplever forringelser?
SOPHIE LØHDE: Punkt ét: Et udgiftsstop betyder, at du kan købe det nøjagtigt samme antal varer og have det nøjagtigt samme antal ansatte i morgen, som du kan i dag, fordi du netop løn- og prisregulerer. Punkt to: Det er sådan set ikke ulovligt at prioritere, så hvis du vil bruge færre penge på et område, så kan du bruge flere på et andet. Regeringen har selv i sin egen 2020 plan slået fast med to streger under, at vi kan bevare det samme velfærdsniveau, som vi har i dag, ved at gennemføre effektiviseringer inden for den offentlige sektor. Og så er det jo en vedblivende og grundlæggende udfordring for det danske samfund, at vi formår at få den offentlige sektor til at køre længere på literen og dermed stiller skarpt på, at kvaliteten af den velfærd, vi stiller til rådighed, og som vi alle sammen er glade for, ikke er lig med antallet af kroner og ører, som vi putter ind i maskinen. Det afgørende er, hvad der kommer ud i den anden ende. Og der bliver vi nødt til at udfordre os selv i forhold til at gå nye veje i opgaveløsningen. Vi tør stille skarpt på, som også OECD lige har peget på, at en øget konkurrenceudsættelse inden for den offentlige sektor, altså at vi bliver bedre til at spørge til prisen, vil være nødvendig. For mig at se er det paradoksalt, at når det offentlige handler ind, så spørger vi ikke til kvaliteten og prisen tre ud af fire gange indenfor de områder, som er egnede til udbud. Prøv at overfør samme princip til vores egen privatøkonomi og spørg, om det er sådan, vi ville forvalte vores egne penge. Der tror jeg, at svaret vil være nej. Den logik, som er en selvfølge for alle privatpersoner, nemlig at spørge til prisen og kvaliteten, skal i højere grad gøre sig gældende indenfor den offentlige sektor. Det er jo et af nøgleinstrumenterne til at sikre, at vi kan få mere velfærd.

RÆSON: Du kan altså ikke afvise, at nogle vil opleve forringelser i den offentlige sektor som følge af et udgiftsstop?
SOPHIE LØHDE: Jamen et udgiftsstop indebærer ikke forringelser. Det handler om, at du kan købe nøjagtigt det samme antal varer og have nøjagtigt samme antal medarbejdere ansat. Det for mig interessante er ikke, hvad vi putter ind af kroner og ører i den offentlige sektor, det interessante er, hvad vi får for pengene.

RÆSON: Men er du uenig med Johannes Hecht-Nielsen i, at nogle vil opleve det som forringelser?
SOPHIE LØHDE: Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at vi vil prioritere anderledes på en række områder end regeringen. Og om man synes, at det er en forringelse, at man bruger lidt færre penge på et område for at bruge lidt flere på et andet, det må man jo gøre op med sig selv. Det er der næppe nogen objektiv målestok for.

RÆSON: Så de områder, hvorfra pengene bliver fjernet, der vil man kunne opleve forringelser?
SOPHIE LØHDE: Nej, det er ikke det, jeg siger. Et udgiftsstop betyder, at du kan købe nøjagtig det samme antal varer og have nøjagtigt det samme antal medarbejdere ansat i morgen, som du kan i dag, hvis du vil smøre beton ud over hele den offentlige sektor.

RÆSON: Så ingen forringelser som følge af udgiftsstop?
SOPHIE LØHDE: Et udgiftsstop er ikke udtryk for, at vi skal smøre den offentlige sektor ind i beton. Vi skal vedblivende udfordre os selv på spørgsmål omkring, hvordan vi kan få den offentlige sektor til at køre længere på literen. Det indebærer da også, at vi skal prioritere indenfor en række områder. Det gør vi i dag, og det kommer vi til, uanset om du vil bruge 100 kroner i den offentlige sektor eller 100 kroner og 60 ører i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal der prioriteres.

RÆSON: Jeg er ikke sikker på, om jeg forstår, hvorvidt du afviser, at det vil medføre forringelser? Eller om du anerkender, at det kan medfører forringelser?
SOPHIE LØHDE: Der er meget få ting, man kan garantere i politik. Jeg anerkender bare ikke den præmis, du stiller op, at enten så er det lig med forringelser, eller også er det ikke lig med forringelser. Et udgiftsstop betyder ikke nødvendigvis, at kvaliteten af de ydelser og tilbud, som stilles til rådighed i den offentlige sektor, er bedre eller dårligere. Det er afgørende, at vi spørger, hvad vi får ud af de mange penge, som vi bruger i dag, og som gør at vi har verdens største offentlige sektor. Kunne det tænkes, at de kan række en lille smule længere, og at vi kan få en bedre kvalitet? Kunne det tænkes, at vi kunne bruge pengene bedre på ét område ved at prioriterer indenfor de forskellige sektorer? Ja, det tror jeg sådan set godt, at man kan, og det er jo det, der er udgangspunktet i dag, uanset om du opererer med en vækst på 0,6 procent, eller om du har et udgiftsstop.

RÆSON: Så hvis man skulle opleve forringelser som følge af et udgiftsstop, så kan man i ikke klandre jer for løftebrud, fordi i ikke har garanteret noget?
SOPHIE LØHDE: Vi siger åbent og ærligt, at der, uanset om du opererer med et udgiftsstop eller ikke gør, skal prioriteres inden for den offentlige sektor. Og prioriteringer kan man nu en gang være enige eller uenige i.

RÆSON: Ellen Trane Nørby stopper inden længe som politisk ordfører i Venstre. Hvad bliver den største udfordring hendes efterfølger?
SOPHIE LØHDE: Jamen det bliver at fortsætte den linje, som Ellen har lagt i forhold til at forsvare, forklare og kommunikere, hvad det er for nogle svar, som Venstre synes, er de nødvendige i forhold til at sikre, at det stadig kan betale sig at arbejde og drive virksomhed i Danmark og få flyttet tusindvis af danskere fra passiv forsørgelse tilbage på arbejdsmarkedet. Udfordringen bliver ikke en anden. Den er gudskelov ikke båret af personer. Det er sådan set bare at fortsætte, hvor Ellen har sluppet.

RÆSON: Du er selv blevet nævnt som kandidat til posten. Er det en opgave, du ville kunne varetage?
SOPHIE LØHDE: Den slags spekulationer deltager jeg ikke i, og jeg overlader trygt den beslutning til Venstres formand.

RÆSON: Hvis du blev tilbudt posten, ville det så være et ja eller et nej?
SOPHIE LØHDE: Forudsætningen for, om man kan sig ja eller nej er nu en gang, at man får tilbuddet. Jeg overlader fuldstændig trygt til Venstres formand og ledelse at forsøge at sammensætte holdet frem mod næste Folketingsvalg. ■

Sophie Løhde er Venstres sundhedsordfører. Emma Elise Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2. ILLUSTRATION: Løhde [foto: Folketinget]