Kristian Jensen om PET og Zornig-sagerne: En række embedsmænd har udvist en ekstraordinær interesse i at sætte ministerens politiske projekter højere end god administration

Kristian Jensen om PET og Zornig-sagerne: En række embedsmænd har udvist en ekstraordinær interesse i at sætte ministerens politiske projekter højere end god administration

14.01.2014

.

KORT SAGT. RÆSON sorterer i nyhedsstrømmen og spørger politikere og meningsdannere om en række vigtige sager:

1. Klima. Ja eller nej: Vil menneskeheden indenfor de næste 10 år få bremset den globale opvarmning?
KRISTIAN JENSEN (NÆSTFORMAND; V): Desværre nej – der er ingen politisk vilje i USA, Kina og måske ikke engang i EU til at prioritere klima over vækst og arbejdspladser. Derfor ser vi, at alene økonomisk bæredygtig omstilling til CO2 neutrale energikilder vinder frem, og det er ikke nok til at ændre den menneskeskabte del af global opvarmning. Når samtidig en række lande går væk fra A-kraft, så vil det desværre ikke være muligt inden for 10 år at bremse den menneskeskabte del af global opvarmning. Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at kæmpe for det. Jeg tror stadig på, at vi bliver nødt til have det som mål og presse på fra dansk side for at det bliver et bindende mål i EU og helst i FN-regi.

2. Im. Er Im-sagen et eksempel på at i) pressen udfylder sin funktion ved at afdække samfundsproblemer som politikerne samvittighedsfuldt adresserer eller at ii) politikerne idag laver lovgivning efter enkeltsager, for at kunne se handlekraftige ud i medierne?
KRISTIAN JENSEN: Begge dele. Jeg havde jo ikke opdaget sagen, hvis den ikke havde været i pressen. Og når regeringen kunne gå fra en blank afvisning til at støtte Venstre i en ændring af loven på så kort tid, så skyldes det frygten for IKKE at se handlekraftige ud.

3. Skandalekabale. Har de sidste måneders skandaler efter din mening styrket et eller flere af følgende argumenter:
– embedsmændene er blevet for optagede af hvordan deres ministerium ser ud i medierne
– besparelserne på centraladministration fører til flere fejl i embedsværket (jf. Mogens Lykketoft)
– ministrene har for ringe kvalifikationer (jf. Søren Pind)
– flere topembedsmænd bør udnævnes politisk (jf. diverse)

KRISTIAN JENSEN: Jeg mener, at skandalerne først og fremmest viser en dårlig kultur, hvor nogle har troet, at embedsfolk kunne (og skulle) gå meget længere i form af politisk administration. Det nye ministerhold efter 2011 bestod primært af politikere, som hverken havde erfaring fra tidligere ministerposter eller ikke engang havde været i folketinget, mens deres parti havde været i regering. Derfor var der fra start en skæv forventning til, hvad man kunne bruge embedsfolk til. – Samtidig må jeg sige, at en række embedsmænd også har udvist en ekstraordinær interesse i at føje deres ministers ønsker og sætte ministerens politiske projekter højere end god administration, særligt i PET og Zornig-sagerne. – Der er for simpelt at sige, at problemerne skyldes effektiviseringskravene, for en problemerne har jo ikke været manglende mandskab, men manglende moralsk styring af ansatte.

4. Aviskrisen. Læsene flygter, viser helt nye tal: http://journalisten.dk/her-er-de-nyeste-laesertal. I RÆSON konstaterede David Trads i december: Det er slut med papiravisen om 10 år. Får han ret?
KRISTIAN JENSEN: Nej – om 10 år vil der stadig være bøger, papiraviser og TV-skærme som hænger fast på væggen. De vil bare være suppleret af e-bøger, tablets og projektorer, som skyder dit tv-signal op på enhver tænkelig flade du måtte ønske. Vores medieforbrug vil ændres, men det vil først og fremmest stige markant. Derfor vil der også om 10 år være en plads til papiraviser, den vil bare forsætte med at blive reduceret.

5. 2014. Hvilket emne vil de danske politikere og medier helt sikkert give for lidt opmærksomhed i 2014?
KRISTIAN JENSEN: Jeg er ked af, at der er alt for lidt opmærksomhed om konflikten mellem Japan, Kina og Sydkorea. De 3 landes stigende aggression om en lille ø-gruppe mellem landene kan eskalere til en strid, som både kan blive handelsmæssig, økonomisk og militær. Hvis disse lande fortsætter optrapningen, så vil det vække uro i hele syd-øst asien og true både fred og spirende økonomisk optimisme.