08.07.2014

KOMMENTAR af Frederik Appel Olsen

VI TÆNKER OFTE på toppolitikernes personlige presserådgivere som mørkets fyrster, hvis eksistens i sig selv er et onde i vores samfund. Men i stedet for at diskutere ’spindoktor/ikke-spindoktor’, kunne vi med fordel diskutere, hvordan spindoktoren kunne bidrage til at skabe bedre politisk kommunikation – og dermed styrke den demokratiske samtale.

Kommunikationsrådgiveren, der fungerer som et tæt led mellem pressen og politikeren – populært kaldet spindoktoren – gjorde sin entre i dansk politik med Anders Fogh Rasmussen i starten af 00’erne. Med udgangspunkt i spin-guruen Alastair Campbells arbejde for Tony Blairs Labour, bedrev Fogh en stram og styret kommunikation, hvor man sørgede for at gentage enkle paroler, udstråle professionalitet og være yderst selektiv ift. hvornår man ønskede at tale med pressen. Det er dette billede af en kynisk beregnende instans, der har indprentet sig på den offentlige nethinde. Mange ser fortsat spindoktor-rollen som illegitim i sig selv, og der tænkes på spindoktoren som en skurk, der trækker i trådene og undergraver demokratiet. Men ved at fastholde dette billede af spindoktorens funktion, går vi glip af det potentielle aktiv, som de professionelle kommunikationsrådgivere faktisk kunne være.

Desværre er der langt mellem snapsene i den offentlige debat, der burde bære den demokratiske samtale
____________________

 

SELVOM DET TIT SKER, at vi snakker om demokrati som noget, der både starter og slutter i stemmeboksen, så er det nok de færreste, der ønsker at det skal være sådan. Demokrati skal jo helst være noget, der omgiver os hele tiden. En samtale om løsninger på problemer og om visioner for vores fælles fremtid. Desværre er der langt mellem snapsene i den offentlige debat, der burde bære den demokratiske samtale. Politikerne snakker udenom, forsømmer at komme med argumenter og svare på spørgsmål, og den offentlige debat er i det hele taget fuld af det, som Professor i Retorik ved Københavns Universitet Christian Kock kalder ”fordummende uskikke” – slet og ret dårlig kommunikation, der ikke gør os bedre rustet til at tage stilling og bidrager til en udbredt politikerlede. Det kan ligefrem gå så galt, at der råbes i munden på hinanden, som under TV2s famøse spidskandidatdebat ved Europaparlamentsvalget i maj.

Det er netop her, at en spindoktor kunne – og burde – bidrage til at trække tingene i den rigtige retning. God argumentation og forståelig kommunikation er ikke en modsætning til en debat med liv og kant. Det er i foreningen af disse elementer, vi for alvor får rykket den offentlige debat hen imod at blive en god demokratisk samtale. Her kunne man sagtens se presse- og kommunikationsrådgiveren spille en vigtig rolle.

Men vælgerne virker stadig temmelig uldne ved spindoktor-hvervet, som er blevet associeret med mørklægning og manipulation siden Blairs og Foghs triumftog. Da den nuværende regering øgede antallet af ’særlige rådgivere’ i ministerierne i 2011, mødte det skepsis, og blandt andre Dansk Folkeparti var ikke sene til at gribe denne bold og kræve en strammere lovgivning vedrørende spin.

Når vi bliver opmærksomme på kandidatens tætte samarbejde med f.eks. embedsrådgivere, taleskrivere og, ikke mindst, spindoktorer, brydes vores illusion om politikerens særlige personlighed og autenticitet
____________________

 

EN AF FORKLARINGERNE på, at vi sjældent bryder os om tanken om disse særlige rådgivere, kunne være, at vi i stigende grad ønsker, at politikerne skal være autentiske privatpersoner i stedet for offentlige aktører. Politik er blevet personfikseret, og folketingsvalgene ligner i stigende grad amerikanske præsidentvalg, hvor statsministerens privatperson er i centrum. Når vi så gøres opmærksom på kandidatens tætte samarbejde med f.eks. embedsrådgivere, taleskrivere og, ikke mindst, spindoktorer, brydes vores illusion om politikerens særlige personlighed og autenticitet. Men at tale for spindoktorens eksistensberettigelse er ikke det samme som at blåstemple uærlige politikeres populisme og manipulation. Det er blot en erkendelse af, at politikeren altid står på skuldrene af et større politisk netværk af andre individer og grupper, og sågar værdier og idéer. Kommunikationsrådgiveren – spindoktoren – indgår i denne større ligning, og det er ikke i sig selv problematisk. Men vi kan sagtens kræve, at det sker på en meget mere hensigtsmæssig måde, end det er tilfældet i dag.

VED AT SLIPPE vores indbyggede skepsis overfor tilstedeværelsen af politikernes presserådgivere, og i stedet tage fat på dialogen om, hvad disse rådgivere burde gøre, kunne vi forbedre den demokratiske samtale en hel del. Så lad os snakke mere om, hvad spindoktoren skal gøre bedre – og mindre om, hvorvidt spindoktorens plads på Christiansborg kan retfærdiggøres. For både vælgere og politikere kunne drage fordel af en ændret indsats fra de personlige kommunikationsrådgivere. En indsats, der bør handle mere om substans og klarhed end om selvros og nedgørelse af politiske modstandere. Det redelige og klare argument serveret af en passioneret og velformuleret politiker trækker stemmer – og kommer samtidig vælgeren til gode.

Vi kunne drage stor fordel af eksistensen af folk omkring vores politikere, der tager demokratisk dialog seriøst
____________________

 
Vores grundlag for at tage stilling til hvem vi vil stemme på – og dermed hvor vi gerne vil have, at samfundet skal bevæge sig hen – hviler jo i høj grad på den politiske kommunikations kvalitet. Hvis vi bliver tilbudt gode og forståelige argumenter for en given sag, så har vi et langt større incitament til at tilslutte os, end hvis vi skal bruge kræfter på at finde hoved og hale i, hvad der er udenomssnak og personangreb. Vi ønsker substans – og lægger også vores stemme der, hvor vi mener at kunne finde den. ”Doktor”-elementet i begrebet om spin-doktoren bør altså være centralt: Vi kunne drage stor fordel af eksistensen af folk omkring vores politikere, der tager demokratisk dialog seriøst og gør deres for at rette op på den moderne politikers uvaner og mangelfulde kommunikation.

5 gode råd til spindoktorerne:
• Stop råberiet: Når politikerne afbryder, hæver stemmen og snakker i munden på hinanden, giver tilhøreren op og bliver frustreret. Arbejd hellere henimod at få debattøren til at komme igennem med sit budskab ved at komme med færre, men sikrere, udmeldinger, end ved hele tiden at ville byde ind på alt muligt. Det skaber troværdighed og forbedrer tilhørerens mulighed for at følge med.
• Udnyt argumentets kraft: Det burde være simpelt nok at komme med et belæg for ens påstand og dermed skabe et argument. Men det sker bare for sjældent. Spindoktoren skal arbejde målrettet med argumentation: Find de bedste og klareste begrundelser for en given politik og overvej på forhånd modstandens argumentation og forsøg at gendrive den på en meningsfuld måde.
• Få styr på tallene: Mange politikere fnidrer og fumler med statistik og beregninger. Det gør dem til alt for lette ofre for faktatjek (hvilket får dem til at se dårlige ud), og det gør, at vælgerne snydes for et retmæssigt billede af tingenes tilstand (hvilket skader vores grundlag for at tage stilling).
• Respektér modstanderen: Der er næsten ikke noget værre end en debat, hvor der bliver lagt flere kræfter i at nedgøre politiske modstandere end at diskutere sagen, og desværre en tendensen udbredt. Det er noget af det, som får mange til at kalde folketinget for en ”børnehave”, og den der reagerer mod dette ved at gå efter bolden og ikke manden, vil blive værdsat og virke troværdig. Spindoktoren skal trække sin politiker ud af børnehaven og ind i de voksnes rækker.
• Sig noget vi kan forstå: Hvis en spade er en spade, så skal man også kalde den det. Vælgerne er ikke dumme, og reagerer negativt, når politikere forsøger at helgardere sig i en sag ved at tale i snørklede koder, der kan forstås på flere måde (eller i nogle tilfælde slet ikke kan forstås). Vi vil gerne have klar besked, og vil som udgangspunkt også belønne den, der giver det. ■

Frederik Appel Olsen (f. 1992), student fra Rysensteens Gymnasium; studerer nu Retorik på Københavns Universitet med særlig interesse for debat, demokrati og offentlig diskurs. Han arbejder derudover som selvstændig kommunikationskonsulent tilknyttet en større virksomhed. ILLUSTRATION: Helle Thorning-Schmidt interviewes af TV2 under valgkampen 2011 [foto: Socialdemokraterne]

Skriv til RÆSONS Kommentarserie: Artikelforslag sendes til redaktionen@raeson.dk