Kommentar af Jesper Petersen: Vi er ikke bange for vælgernes dom

Kommentar af Jesper Petersen: Vi er ikke bange for vælgernes dom

27.06.2014


KOMMENTARSERIEN. RÆSON spørger Jesper Petersen, finansordfører (S): “Kommentatorerne har længe spået, at S på vej mod valget ville ‘svinge til venstre’ og ‘dele gaver ud’. Men S-R har netop igen fundet Venstre i en stor vækstaftale – med bl.a. CO2-lettelser for erhvervslivet finansieret via en udskudt vindmøllepark og en forhøjelse af bundskatten, der rammer alle på arbejdsmarkedet. RÆSON vil gerne vide: Kan S med max 16 mdr. til valget nå at svinge til venstre og finde gaveposen frem? Og er det overhovedet nødvendigt, når I igen er Danmarks største parti?“

Af Jesper Petersen
finansordfører for Socialdemokraterne

I SPØRGSMÅLENE til mig, er nogle uspecificerede kommentatorers spådomme om at S snart ville ’svinge til venstre’ og ’finde gaveposen frem’ gjort til en ophøjet visdom. Og det ligger implicit i sidste del af spørgsmålet, at vi nok fører politik efter meningsmålingerne. Med tanke på, hvordan meningsmålingerne har været til tider, så er det vel en urimelig beskyldning, er det ikke?

Hvis vi hos Socialdemokraterne eller regeringen til hver en tid skulle indrette os efter hvad kommentatorerne lige nu mente, var det mest ”smarte” og efter hvad YouGov-panelet kom frem til i en given uge, så ville Danmark vist være ilde stedt. Kommentatorer står ikke til regnskab for nogen. Der bliver sjældent lavet faktatjek på dem. Eller fulgt op på, om deres genialiteter nu var så geniale. Måske RÆSON skulle indføre konceptet ”kommentatortjekket” som det første medie i Danmark?

Spørgsmålenes præmis nummer to indebærer at S skulle have fortrudt eller ikke tør stå på mål for den politik, der er ført siden sidste valg? Ingenlunde. Vi vil gerne vurderes på, hvordan de sidste års politik har påvirket den situation, Danmark nu står i. Den eksamen vil falde godt ud for Socialdemokraterne. Tag bare beskæftigelsestallene for de sidste fem kvartaler, hvor der har været en ubrudt fremgang i antallet af danskere, der har et arbejde at stå op til om morgenen.

Vi vil gerne vurderes på, hvordan de sidste års politik har påvirket den situation, Danmark nu står i. Den eksamen vil falde godt ud
____________________

 

MERE KONKRET spørger RÆSON til vækstplanen, hvor regeringen i disse dage arbejder på at slå de sidste søm i. Spørgsmål om politik, som den påvirker rigtige mennesker uden for Christiansborgs kommentatorboks. Det vil jeg meget gerne svare på.

Vækstplanen er først og fremmest en fortsættelse af regeringens jobskabende politik. Tiltagene styrker dansk økonomi og produktivitet (og giver dermed også basis for højere lønninger) og i sidste ende fundamentet under vores velfærdssamfund. Planen indeholder desuden vigtige elementer som f.eks. en mia. kr. til voksen- og efteruddannelse samt investeringer i infrastruktur og midler til grundforskning.

Det at droppe forsyningssikkerhedsafgiften og i stedet øge bundskatten et nøk giver faktisk i sidste ende en mindre skattestigning for danskerne, end man ellers kunne se frem til.

Energiaftalen og dens finansiering er dermed også intakt, og det skal man ikke kimse af. Når Venstre skabte usikkerhed om aftalen og flirtede med at opsige den, så var det gift for investeringerne i grøn energi. Og fordi, vi faktisk er nået meget længere end forventet med vindenergien, betyder op til 2 års udskydelse af Kriegers Flak-parken ikke at vi må opgive de ambitiøse mål om at 50 % af Danmarks elforsyning i 2020 skal komme fra vindkraft, og at vi i 2020 skal udlede 40 % mindre CO2. Viljen til at sætte handling bag de grønne visioner sås igen i denne uge, hvor en ny grøn investeringsfond blev vedtaget.

I tillæg til vækstplanen blev der lavet aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, som led under Claus Hjort og Inger Støjbergs mistillidstænkning og aktiveringsfokus. Nu skal det i stedet handle om at sætte den enkelte ledige i centrum, få en mere klassisk arbejdsformidling og at opkvalificere især ufaglærte ledige. De næste år vil ca. 16.500 forsikrede ledige uden en egentlig erhvervsuddannelse få en. Forresten blev Venstres idéer om at skære 4 mia. kr. på kontanthjælpen og indsatsen for de ledige ikke til noget overhovedet.

Der blev lavet en aftale i hujende hast inden Løkke skulle til GGGI-møde i Korea. Og når man vurderer på indholdet i aftalen så er det vel egentlig mere Venstre, der fandt regeringen end omvendt?

Vi mener faktisk, i fællesskab med de Radikale, at have ført en konsistent politik rettet mod at skabe flere arbejdspladser og sørge for at der er råd til bedre velfærd. Ud fra de parlamentariske og økonomiske vilkår, der er, forfølger vi de socialdemokratiske mål og værdier.

JEG TROR IKKE danskerne – når det kommer til stykket – støtter Lars Løkkes ultimative krav om nulvækst og forringelser af den fælles velfærd i skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem. Eller at flertallet af danskerne mener, at Danmark skal blive mere ulige og have flere fattige pga. en kraftig barbering af kontanthjælp og andre ydelser, der skal hjælpe når arbejdsløshed eller sociale problemer sætter ind. I forhold til topskatten, er det også stadig Venstres politik at lette den – og mon ikke det bliver betalingen til Anders Samuelsen og Lars Barfoed? Ligesom Thulesen Dahl får sine grænsebomme til gengæld for igen at støtte nulvækst som det skete under VKO?

Jeg tror ikke danskerne når det kommer til stykket støtter Lars Løkkes ultimative krav om nulvækst
____________________

 
Jeg ser frem til de debatter med klare forskelle på os og de fire højreorienterede partier. Som socialdemokrater stræber vi efter at der bliver fortsat mere lige muligheder for det enkelte menneske. Konkret har vi de sidste år arbejdet i den retning gennem bedre uddannelse på alle fronter, ved at bekæmpe fattigdom og ved økonomisk at fremtidssikre vores solidariske velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, som for almindelige mennesker er den største frihedsmotor, der findes. Det arbejde vil vi fortsætte. Om danskerne vil det, også som regeringsparti på den anden side af næste folketingsvalg.

Når man står i spidsen for et land, og store og små beslutninger træffes hver dag, så vil der selvfølgelig være diskussioner undervejs. Sådan må det være. Ingen har sagt, det skal være nemt at være regering. Slet ikke når en finanskrise skal håndteres og der skal samles op efter et forspildt årti. Havde talerne på valgaftenen indstillet vælgerne på den reelle situation efter stemmerne var afgivet, havde vi gjort os selv en tjeneste. Men her, snart tre år efter sidste valg, er det vel ikke gået så ringe endda målt på den slags parametre, der er rigtigt vigtige for et land? ■

Finansordfører Jesper Petersen (f.1981) MF for S fra 21/3 2013. For SF MF fra 2007-2013; politisk ordfører for partiet 2011-2013 og skatteordfører 2007-2011. BA i statskundskab, Københavns Universitet, 2007. Har bl.a. arbejdet som lærer i folkeskolen, som organisationskonsulent i SF’s Ungdom og som student på Center for Ungdomsforskning. Landsformand for SFU 2004-2006. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto