Jesper Petersen:  Som en andel af økonomien vil den private sektor ganske givet fylde mere om 10 år

Jesper Petersen: Som en andel af økonomien vil den private sektor ganske givet fylde mere om 10 år

27.10.2014


PETERSEN: Som andel af økonomien vil den private sektor ganske givet fylde mere om 10 år end den gør i dag. Simpelthen fordi der vil være mere vækst i den private end i den offentlige sektor.
RÆSON: Hvad med i kroner og øre?
PETERSEN: I kroner og øre er det vores politik, at den offentlige sektor fortsat skal prioriteres. Det er fordi vi vil have et velfærdssamfund, hvor der er høj kvalitet i de fælles tilbud.


Interview af Mathias Terp

RÆSON: Hvad bør i regeringens øjne være målet med den kommende finanslov?
Petersen: Først og fremmest at fortsætte den kurs, hvor der både er styr på økonomien, fortsat fremgang i økonomien og beskæftigelsen, og samtidig råd til at forbedre vores fælles velfærd. I vores forslag til Finansloven er det jo ikke mindst sundhedsområdet, vi har fokus på – med vores udspil til at forbedre behandling for kræft og kroniske sygdomme for 5 milliarder kroner over de næste fire år.

RÆSON: Er fokus så på den klassiske tanke: økonomisk vækst for at kunne finansiere velfærd?
Petersen: Fokus er at holde fast i den balancerede politik. Vi er de eneste, der står for både at have en stærk og sund økonomi og samtidig have en social insisteren på, at vi skal styrke vores fællesskab og prioritere at have råd til bedre fælles velfærd. Vi har fået rettet op på økonomien efter at vi kom til. Der bliver stadig mest talt om krise i Danmark, men husk på, at siden starten af 2013 har over 30.000 flere danskere fået et job at stå op til om morgenen. Nu står vi et sted, hvor der, fordi vi har lavet reformer og prioriteringer, og fordi der er en begyndende fremgang i økonomien, er et økonomisk råderum, som vi kan diskutere, hvad vi skal stille op med. Der er penge til at lave velfærdsforbedringer. Den store konflikt mellem blokkene op til valget er: Hvad skal man have råd til? Skal vi bruge pengene på de ældre, nu hvor de bliver flere? Skal vi bruge pengene på, løbende på udvalgte områder forbedre kvaliteten? Eller skal der afprøves et hidtil uset eksperiment med nulvækst mens man bruger pengene alene på at skyde dem af på skattelettelser? Det mener jeg er den centrale konflikt. Den korte overskrift når det kommer til vores politik er altså: Vi har skabt flere arbejdspladser og bedre velfærd. Den kurs kan man se i vores finanslovsudspil, og den vil vi gerne fortsætte også efter et valg.

RÆSON: Nu nævner du, at der er plads til en økonomisk fremgang. DI og bestyrelsesformanden for Danske Bank, Ole Andersen, har været ude at advare imod en mulig recession, i kølvandet på Tysklands nedtur. Er det en reel mulighed?
Petersen: Det håber jeg sandelig ikke, og det tyder ingen af de prognoser som er fremsat fra regeringen, tænketanke, banker, eller vismændene på. Men de har ret i, at Danmark som økonomi er meget påvirket af, hvordan det går i de lande som vi handler med. Derfor har det jo en betydning for os, at det går dårligere i Tyskland end de selv har forventet. Problemerne i forhold til Rusland og situationen i Mellemøsten giver også en uro, der er skadelig for økonomien og bl.a. rammer fødevarebranchen direkte. Men vi skal også selv gøre noget. Derfor fører regeringen fortsat en politik med store offentlige investeringer, der betyder at der bliver sat gang i beskæftigelsen. Vi prioriterer en meget ansvarlig politik der gør, at der er høj tillid til dansk økonomi, at renterne er lave, og en vækstpolitik der bidrager til at skabe arbejdspladser. Vi er ikke herrer over hvad der sker i Tyskland, men vi kan sørge for at føre en fornuftig og arbejdspladsskabende politik selv. Det er det, regeringen gør.

En ansvarlig politik?
RÆSON: Regeringen har slået sig op på, at føre en ”ansvarlig politik. I er blevet kritiseret for at budgettere med et underskud der går lige til grænsen af det, som EU tillader. Hele den økonomiske politik hviler på en præmis, om at vi har en vækst på 1,8 % næste år. Vismændene skønner til gengæld, at vi vil have en vækst på 1,5% til næste år, hvilket giver et kraftigt underskud. Er det ikke voldsomt risikabelt, at vi er så afhængige af den her vækst på 1,8% for at kunne leve op til EU’s krav?
Petersen: Regeringen vil ikke have at Danmark får en ny henstilling fra EU, der gør at vi er pressede til at lave om på vores økonomiske politik. Danmark fik jo netop en henstilling på halsen, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Den kommer vi ud af nu som følge af regeringens politik og vi vil ikke have en ny. Derfor har vi hele vejen igennem sørget for at overholde vores egen budgetlov og de krav der ligger i finanspagten. Så er der flere ting at sige til det du påpeger. For det første, at man både kritiserer regeringen for ikke at skubbe nok på vækst og beskæftigelse, og at man kritiserer os for at bruge de rammer vi har. Altså, hvis vi trækker penge ud af finansloven og stimulerer økonomien mindre, betyder det at færre kommer i arbejde og at der går længere tid inden vi kan sige, at vi er på den anden side af den økonomiske krise. Samtidig skal man jo vide om 3 pct.-kravet, at hvis man fra EU’s side vurderer, at det er en midlertidig overskridelse og at der ikke er grund til at være videre bekymret for situationen i Danmark, så er det ikke nogen automatik i, at man får en ny henstilling. Faktisk har Mario Draghi opfordret alle lande med en sund økonomi til at gøre alt hvad de kan for at stimulere økonomien.

RÆSON: Også selvom de går over 3 pct.-grænsen?
Petersen: Det har han ikke eksplicit sagt. Men lad mig slå fast, at vi ikke kommer i problemer. For at stimulere økonomien mere, og for at være sikre på at der en buffer til de her usikre tider, giver vi folk muligheden for at omlægge deres pensionsopsparing og kapitalpensionsopsparing. Derimod skal man tidligere betale noget mere i skat. Det problem som du starter med at påpege, er med de tiltag løst. Det giver en forbedring i saldoen på 0,75 pct., så selv med de mest pessimistiske skøn der overhovedet findes, vismændenes, er vi på den rigtige side.

RÆSON: Nu nævner du selv Venstre og det gjorde din finansminister Bjarne Corydon også i præsentationen af jeres finanslovsforslag hvor han blandt andet sagde: ”Det er blandt andet muligheden for at tilbyde en bedre behandling af kræft og kroniske sygdomme; et massivt løft af psykiatrien; og investering i uddannelse. Det kunne vi ikke få med nulvækst.” Men i Venstres forslag er der både nulvækst og en bedre behandling af fx. kræft. Godkender regeringen de effektiviseringer Venstre fremlægger i sit forslag?
Petersen: Venstres finanslovsforlag er efterhånden en sølle omgang. Det er blevet ramponeret fuldstændig efter man har gået det bare en smule igennem i sømmene. Deres egne bormestre har fuldstændig afvist, at man kan finde de 1,5 milliarder kr. som Venstre mener at kunne finde allerede næste år i kraft af mere udlicitering. Det kan såmænd sagtens være, at der er mere at komme efter på det område, men det er ikke et forslag, der har gang på denne jord, at sige til alle kommunerne at skal de genåbne deres budgetaftaler. Og så er der i øvrigt 1,5 milliard kroner mindre at forhandle om. Så gør Venstre også det fuldstændigt uansvarlige ikke at sætte ingen penge af til uforudsete afgifter. Det er en skrivebordsøvelse, de har lavetm som nu er gennemhullet. Jeg mener, at Venstre bør fremlægge et nyt finanslovsudspil, når de nu ikke kan finansiere deres tiltag som de engang havde forestillet sig. Det vil være meget fremmende for oplysningen til borgerne og for den offentlige debat, hvis de svarede på hvor det er vi skal undvære de cirka 20 mia. kr. og 30.000 medarbejdere det handler om, og hvilke velfærdsområder man skal forringe, hvis man skal have nulvækst.

RÆSON: Nu siger du, at nulvækst uundgåeligt vil give velfærdsforringelser. Men i har selv nedsat produktivitetskommissionen og effektiviseret i flere sektorer i det offentlige. Så hvis man sætter lighedstegn mellem effektiviseringer/nedskæringer i den offentlige sektor og den offentlige sektors kvalitet, kan man så ikke ligeså godt sige, at de effektiviseringer i har lavet har skadet den offentlige sektors kvalitet?
Petersen: Jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart, at regeringen ikke er imod effektiviseringer – vi gør det hele tiden. Man skylder skatteborgeren at få det maksimale ud af hver eneste krone der kommer ind, og alle de steder hvor man kan gøre tingene smartere, der skal man gøre det. Det sker løbende og fx er regeringen også i gang med at opnå en målsætning om at kunne effektivisere og modernisere for hvad der svarer til 12 mia. kr. frem til 2020.

RÆSON: Og det skader så ikke den offentlige sektors kvalitet?
Petersen: Det behøver det ikke at gøre, hvis man gør det rigtigt. Men når man taler om hjælp til mennesker, så er der jo grænser for, hvor meget man kan robotstøvsuge sig ud af det faktum, at det også kræver hænder og vil koste penge, hvis vi skal levere ordentlig pleje, behandling og undervisning. Spørgsmålet her er ikke, om det er muligt at effektivisere i den offentlige sektor. Det gør man allerede, og det har vi forventninger om at vi kan fortsætte. Spørgsmålet er, om man som noget fuldstændig nyt og uprøvet i dansk politik skal indføre nulvækst i den offentlige sektor, samtidig med at man ved, at opgaverne vil vokse fordi der kommer flere ældre, sygehusbehandlinger er blevet dyrere, og flere unge skal have en uddannelse.

RÆSON: Så det der ligger til grund for forskellen på jeres to finanslove det er hvor meget i tror man kan effektivisere?
Petersen: Regeringen har vist hvordan man både kan effektivisere og føre en politik der understøtter vækst og arbejdspladser, men hvor der også er råd til at forbedre velfærden. Der er styr på økonomien og råd til at fremtidens ældre kan få en ordentlig pleje, selvom der bliver flere af dem. Det har vi fremlagt og det har Venstre ikke. Siden 2011 har det været en vækst i den offentlige sektor. Vi indrømmer, at ikke har været meget, men det har været hvad der var råd til. Det er denne vækst der gør, at man i år kan bruge over 10 mia. kr. mere på især sundhed og uddannelse, end da vi kom til magten. De penge og den service ville der ikke have været der, hvis der havde været indført nulvækst siden 2011. Ville Venstre ikke have optaget de mange flere studerende? Skulle Regionerne have haft 4 mia. kr. mindre at drive sundhedsvæsen for? En anden vigtig pointe jeg syntes man skal have med er, at Venstre og Konservative i deres 2020-plan, da de var i regering skrev, at der skal være en vækst på 0,8 pct. hvis ikke der skal være nedskæringer i det de selv kalder ’kernevelfærd’. Det er et fremragende citat fra den publikation. Så de ved det jo godt, de vil bare ikke stå ved det så tæt på et valg.

Økonomiske prioriteringer
RÆSON: Er det nuværende dagpengesystem tilfredsstillende for regeringen?
Petersen: Det er jo velkendt at vi ser forskelligt på dagpengereformen fra 2010. Radikale Venstre stemte for, Socialdemokraterne gjorde ikke. Men når regeringen samlet har besluttet at nedsætte en dagpengekommission, så er det fordi vi er enige om, at der er behov for at kigge på om systemet nu er blevet skruet ordentligt sammen, når man nu i huj og hast ovenpå Thulesen-Dahls forslag dengang lavede dagpengereformen. Regeringen er enige om at der er behov for at se på det, men vi kommer forskellige steder fra.

RÆSON: Hvordan ser dagpengesystemet så ud i den ideelle socialdemokratiske verden?
Petersen: Det har vi ikke fremlagt et detaljeret forslag til. Vi vil lade dagpengekommissionen lave deres arbejde, og så lave justeringer af dagpengesystemet. Men det principielle er klart: Vi vil have et dagpengesystem, der giver en ordentlig tryghed for lønmodtageren på arbejdsmarkedet, fordi der er dagpengesystemet der hjælper en, hvis man er så uheldig at blive arbejdsløs.

RÆSON: Hvorfor er et fagforeningsfradrag inkluderet i jeres forslag, men håndværkerfradraget er ikke?
Petersen: For det første vil jeg angribe præmissen om at de to ting hænger sammen. Det er Venstre, der forsøger det med deres spin. Håndværkerfradraget står til at udløbe ved årsskiftet, og vi har så ikke forslået at forlænge det. Der er ikke nogen der afskaffer det, vi foreslår bare ikke at forlænge det. Det er fordi, at det var tænkt som en midlertidig ordning, som man kunne bruge i en krisetid, men det har aldrig været tanken, at der skulle være et permanent statstilskud til at få udført håndværkeropgaver i hjemmet. Vi har selv været med til at indføre det, så vi har ikke nogen principiel ideologisk modstand imod, at man kan bruge det som værktøj i en given situation. Man skal så i øvrigt også huske, at det er en dyr måde at skabe arbejdspladser på, fordi der er enormt meget håndværkerarbejde som bliver udført alligevel, men som nu bare udløser en skatterabat. Jeg tror du vil finde rigtig mange politikere på Christiansborg eller andre, der i virkeligheden ikke har brug for statstilskud for at få udført håndværkeropgaver. Rockwoolfondens undersøgelser har i øvrigt også modbevist, at det skulle have nogen særlig betydning for mængden af sort arbejde. Den anden del af dit spørgsmål er hvorfor vi foreslår en fagforeningsfradragsforhøjelse. Der mener vi, at vi retter op på den diskrimination som Venstre, Konservative, og Dansk Folkeparti rettede imod fagbevægelsen med deres indskrænkning af fradraget i 2010, som meget entydigt havde til formål at skade den traditionelle fagbevægelse, der laver overenskomster og tager kampen imod social dumping i hverdagen. Vi opnår med det her lovforslag, at almindelige lønmodtagere får en skattelettelse på 500-900 kr. om året, og at vi understøtter et velorganiseret arbejdsmarked, og den fagbevægelse som i hverdagen tager kampen mod social dumping og beskytter lønmodtagernes vilkår. Det mener jeg ikke kun er til gavn for de 1,3 millioner lønmodtagere, der kommer til at opleve et lidt højere fradrag, det er til gavn for hele samfundet, at vi har et velorganiseret arbejdsmarked. Det er meget vigtige grunde til, at vi vil have det fradrag tilbage på et niveau, der ikke kun giver medlemmer af de tvivlsomme kopiprodukter indenfor fagforeninger et fuldt fradrag.

Med vækst igennem finanskrisen
RÆSON: For at springe til et helt andet emne. Jesper Rangvid skriver i RÆSON19, at den mest centrale grund til at væksten er udeblevet i Eurozonen er, at man ikke har rekapitaliseret bankerne i tilstrækkelig grad. Har EU været for hård overfor bankerne?
Petersen: Jeg har godt set diskussionen om, hvorvidt man på europæisk plan har valgt en forkert metode til at rekapitalisere bankerne i forhold til metoden i USA. Jeg er ikke nok inde i den diskussion til, at jeg vil forsøge mig med at fælde den endelige dom i den debat.

Men jeg mener slet ikke, det har været forkert, at der er blevet rusket i banksektoren efter finanskrisen både i Danmark og på europæisk plan. De skal reguleres og bringes til at opføre sig mere ansvarligt og være mere solide, så vi ikke risikerer samme situation som i 2008. Det var jo helt vanvittigt, som en finansiel krise kunne føre til så ekstremt skadelige sociale konsekvenser som det har haft for millioner af almindelige mennesker og for hele nationer. Regeringen har søgt at lave en regulering i Danmark, der rammer den rette balance imellem, at banksektoren skal være mere robust og tilsynet være skrappere – og samtidig skal vi ikke lægge ufornuftige hindringer i vejen for udlån, investeringer og vækst. Virksomheder og borgere skal jo gerne kunne få kapital til investeringer, der er fornuftige. Det ser man også i de nye tiltag, der er på vej fra erhvervs- og vækstministeren i forhold til realkreditinstitutterne og hele deres udlånspolitik, som på en afbalanceret måde sørger for, at vi får et mindre risikofyldt boligudlån, men ikke tvinger banker og realkreditinstitutter til at stramme meget brat op over for låntagerne.

RÆSON: I har igennem diverse reformer forsøgt at gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Er der brug forbedringer?
Petersen: Generelt er Danmarks konkurrenceevne jo i bedring, og vi bliver også vurderet i internationale undersøgelser til at være et godt land at drive virksomhed i. Men jeg mener, at der er en opgave her: Vi må sørge for, at man ikke har unødigt mange regler, at vi via vores erhvervs- og vækstpolitik gør det attraktivt at drive virksomhed, at vi har en god konkurrenceevne så vi eksporterer varer, skaber arbejdspladser, og tjener penge hjem til Danmark. Det er ikke en opgave, der holder op. Lige nu er vi så ved at få omsat de indgåede aftaler og lovgivning om vækstplaner til virkelighed. Det betyder, at der er løbende har været forskellige skatter og afgifter, som der har været råd til at lette – både på person- og virksomhedssiden. Det gælder i forhold til at få kortere sagsbehandlingstider, bedre adgang til kapital, særlige tiltag for fx turismen og fødevareindustrien og de andre brancher, hvor regeringen har oprettet vækstteams. Så uden at stille konkrete forslag i udsigt, vil jeg klart sige, at det at skabe vækst og arbejdspladser og bidrage til et stærkt erhvervsliv, er ikke er noget der er overstået.

RÆSON: Skal den offentlige sektor om 10 år være større eller mindre end den er i dag?
Petersen: Som andel af økonomien vil den private sektor ganske givet fylde mere om 10 år end den gør i dag. Simpelthen fordi der vil være mere vækst i den private end i den offentlige sektor.

RÆSON: Hvad med i kroner og øre?
Petersen: I kroner og øre er det vores politik, at den offentlige sektor fortsat skal prioriteres. Det er fordi vi vil have et velfærdssamfund, hvor der er høj kvalitet i de fælles tilbud og goder vi betaler for i fællesskab. Det er fordi der både er nogle opgaver der vokser – der kommer fx flere ældre – men også fordi vi vil have mulighed for at lave egentlige kvalitetsforbedringer, og det har vi fordi at vi ikke har nulvækst men afsat penge til det. ■

Jesper Petersen (f.1981) MF og finansordfører for S fra 21/3 2013. For SF MF fra 2007-2013; politisk ordfører for partiet 2011-2013 og skatteordfører 2007-2011. BA i statskundskab, Københavns Universitet, 2007. Har bl.a. arbejdet som lærer i folkeskolen, som organisationskonsulent i SF’s Ungdom og som student på Center for Ungdomsforskning. Landsformand for SFU 2004-2006.

Mathias Terp (f.1993) studerer statskundskab på Københavns Universitet.
Illustration: Jesper Petersen [foto: Socialdemokraterne]