RundbordJan Maintz: Selv de EU-begejstrede politikere har nu erkendt modviljen

Rundbord
Jan Maintz: Selv de EU-begejstrede politikere har nu erkendt modviljen

27.05.2014


“Valget, hvor en højere kosmopolitisk EU-fornuft på egen krop mærkede og for alvor erkendte den udbredte modvilje mod en institution, mange ikke forstår, ikke identificerer sig med – og derfor ikke vil underlægges, som den er. Bestræbelsen på øget EU-integration må gentænke sine vilkår”.


af RÆSONS CHEFREDAKTION

1. “Noget, der kun kan betegnes som en jordskredssejr”. – Lars Løkke Rasmussen om Dansk Folkepartis succes i sin tale til partiet på valgaftenen. Hvad var valgets største overraskelse?
JAN MAINTZ: Mere overraskende end Dansk Folkepartis succes er det, at EU-skepsissen nu er kommet så stærkt til udtryk, at selv de EU-begejstrede politikere har indset dens omfang. EP-Valget 2014 står som valget, hvor en højere kosmopolitisk EU-fornuft på egen krop mærkede og for alvor erkendte den udbredte modvilje mod en institution, mange ikke forstår og ikke identificerer sig med og derfor ikke vil underlægges, som den er. Asiatisk i vælde er EU-angsten. Bestræbelsen på øget EU-integration må gentænke sine vilkår.


2. Er Løkke reelt truet som Venstres formand?
JAN MAINTZ: Efter partiets dårlige EP-valg er truslen genopstået. At Løkke nu for alvor og dybtfølt angrende synes at være klar over det, vidner om hans krise. Krisen er så stor, at den synes at have forandret mandens selvforståelse. Det er interessant, om hans nye mere jordnære indstilling paradoksalt nok vil bidrage til hans fald. For hans lidt amoralske, men ophøjede, fandenivoldske selvberoenhed har jo defineret ham som respektindgydende politisk leder.


3. Hvad er sandsynligheden for, at Dansk Folkeparti IKKE bliver et af Danmarks to største partier ved næste folketingsvalg?
JAN MAINTZ: Der er en tendens i tiden til at undervurdere, hvad der er politisk muligt. Den sociale virkeligheds myriade af frie individers handlinger og uendeligt mange faktorer gør politiske forudsigelser principielt umulige. Så det er muligt og – givet DF’s historie og den nuværende situation – slet ikke usandsynligt, at DF bliver det (andet)største parti.


4. Bør Kristian Thulesen Dahl frygte Morten Messerschmidt?
JAN MAINTZ: Det er der ikke noget særligt, der tyder på.


5. “Venstre kommer til at rykke sig” – Kristian Thulesen Dahl på forsiden af RÆSONs martsnummer. Hvad betyder DF’s succes for forholdet til Venstre – og for blå bloks kommende valgkamp?
JAN MAINTZ: Selvom EP-valg og nationale magtmekanismer ikke helt er det samme, kan kombinationen af DF’s EP-succes og Venstres EP-fiasko betyde en lille ændring i magtforholdet. Frem til folketingsvalget vil Venstres kommunikation om og med DF sandsynligvis være præget af DF’s stadigt større og nu ekstra tydelige vælgeropbakning.


6. “Skeptikerne vinder. Det er et signal, vi er nødt til at tage ned. Vi, der tror på den europæiske sag, er nødt til at tage alvorligt at danskerne m.fl. synes, at der går også en grænse. Det håber jeg et nyt parlament og en ny kommission vil tage alvorligt. Så vi finder en ny og bedre balance […] og i højere grad end nu respekterer nationernes egenart”. – Lars Løkke Rasmussen, i sin tale på valgaftenen. Er Venstre ifærd med at ændre sin EU-politik – og på sigt: flytte magt tilbage til nationalstaterne?
JAN MAINTZ: Også Venstre har måttet mærke en EU-modstand, som de ikke har kunnet tale bort. Men det er svært at sige, om Løkkes underdanige ord, som blev fremsat i en situation, hvor han af flere årsager var tvunget i defensiven, også fører til en egentlig forandring af partiets EU-politik. Når man betænker partiets traditionelle EU-begejstring, virker det ikke oplagt. Dog må man sige, at det givet den markante EU-skepsis heller ikke virker oplagt slet ikke at justere EU-politikken, eller i hvert fald retorikken.


7. “Venstre er bevæget sig ind på en midterkurs med målet om at blive et bredtfavnende, folkeligt midterparti. Jeg er liberal, og derfor er Venstre ikke længere partiet for mig”. – Kasper Elbjørn, der forlader Venstre dagen efter valget. Er de aktuelle konflikter i Venstre et udtryk for uenighed også om den politiske linje – eller alene et resultat af formandens bilagssager? Vil Løkke, der er blevet kritiseret for topstyring, være nødsaget til at ændre sin ledelsesstil?
JAN MAINTZ: Meget tyder på, at Løkkes dage som ukueligt udskejende leder er forbi, og at hovedpersonen selv nu også har indset dette. Og ja, Løkkes bilagssager synes at være den nære og afgørende årsag til de helt aktuelle konflikter.


8. “Jeg er pavestolt” – Margrethe Auken. I dele af København var SF – som fik sit andetbedste EP-valg nogensinde – det største parti. Hvad kan SF lære af valget?
JAN MAINTZ: SF kan lære af Aukens valgkamp, hvad SF havde glemt: At veldefinerede, dybtfølte visioner, vilje og holdningsbåren samtale kan flytte stemninger og holdninger og rykke grænserne for, hvad man opfatter som godt, og derved gøre det umulige mere muligt. Sådan set er Aukens succesrige valgkamp en praktisk gendrivelse af Villy Søvndals opfattelse af, at SF ikke var kommet i regering i 2011, hvis ikke partiet magtstrategisk-pragmatisk havde indledt et parløb med Socialdemokratiet. Aukens resultat båret af et politisk håb er den første markante og gennemførte genrejsning af det SF-fald, Søvndal forårsagede, da han midt i november 2010 vendte verden for meget på hovedet og kaldte sit partis og venstrefløjens idealistiske kritik af VKO’s indvandrer-pointsystem for kynisme.

Jan Maintz Hansen (f. 1979) er cand.mag. i samfundsfag, filosofi og dansk og forfatter til debatbogen Kan du være mere konkret? Om samtalens død i dansk politik, der udkom på Informations Forlag i januar. ILLUSTRATION: Pressefoto [foto: Venstre]