Irak: Kan Maliki holde sig ved magten?

Irak: Kan Maliki holde sig ved magten?

11.08.2014


“Situationen med det irakiske militær er katastrofal. Lige nu arbejder iranerne sammen med det irakiske statsministerium på højttryk for at opbygge en parallel hær, der skal erstatte den nuværende” siger Waleed Safi til RÆSON. “Irakerne kan ikke holde ISIS stangen uden omfattende amerikansk hjælp. I hvert fald har Bagdad brug for våben. Og disse kommer primært fra Iran i øjeblikket”.

Interview med Waleed Safi af RÆSON


RÆSON: Præsident Obama har gennemført begrænsede luftangreb rettet mod ISIS. Hvilken forskel vil de gøre?
WALEED SAFI:
Det kommer helt an på hvor længe Obama har tænkt sig, at luftangrebene skal fortsætte. Han har jo officielt to begrundelser for bombardementerne. Den ene er den humanitære, som går ud på at man vil beskytte Iraks minoriteter der i øjeblikket nedslagtes af ISIS. Den anden begrundelse er, at Obama vil beskytte amerikanske ansatte i Erbil. Men mange analytikere vil nok påstå, at Obamas luftangreb primært handler om at beskytte olie-industrien i Erbil. En fjerdedel af Iraks olie ligger under Erbil og de kurdiske områder. Hvis de her områder falder i hænderne på ISIS kan det få uoverskuelige konsekvenser for olieforsyningerne og måske verdensøkonomien. Så spørgsmålet er, om Obama blot trækker en streg i sandet overfor ISIS, når det gælder Erbil. Det vil de kommende dage vise. Hvis luftangrebene blot er en advarsel til ISIS om at holde sig væk fra Erbil – så vil de ikke gøre nogen store forskel.

RÆSON: Hvorfor har Obama tøvet så længe at angribe ISIS?
SAFI:
Jeg tror det skyldes tre ting. Det er jo alment kendt, at Washington ikke har villet tilbage til Irak. Man har jo ikke ønsket at vende tilbage til et kæmpemæssigt kaos. Men på det seneste har man været presset til at handle på grund af situationen. Den anden ting er, at amerikanske interesser ikke har været truet før nu, hvor ISIS pludselig har valgt at angribe Erbil. Og sidst men ikke mindst har Washington ikke haft lyst til at lege luftvåben for Maliki: Man har ikke villet vælge side med en shiitisk premierminister, som har ekskluderet sunnierne, for det ser jo ikke særlig godt ud. Derfor blev ISIS’ nedslagtning af minoriteterne på en eller anden måde en game-changer. Nu har Obama mulighed for at manøvrere sig udenom hele denne sunni-shia-problematik i Irak og understrege at han bomber for at beskytte minoriteterne og dermed undgå sunni-shia-fælden.

RÆSON: Men risikerer Obama ikke at havne i den fælde alligevel?
SAFI:
Jo, det er der allerede mange, der snakker om nu. Når Washington vælger at bombe ISIS, så støtter man jo automatisk Malikis regering, og shiamuslimerne. Også selvom bombningerne har til formål at beskytte Erbil. Bombningen af ISIS er jo en gave til Bagdad – som jo både kæmper med at opbygge en ny hær samt afslutte en politisk krise, hvor oppositionen i to måneder har forsøgt at vippe Maliki af pinden.

RÆSON: Vil det lykkedes oppositionen at vippe Maliki af pinden?
SAFI:
Det er et svært spørgsmål, synes jeg. I de seneste par uger har mange dømt Maliki ude. Iranske embedsmænd har for eksempel været ude og sige, at man ønsker en ny leder, der skal erstatte Maliki, da han ikke har været i stand til at forene Irak. Og for det andet har Ayatollah Ali Sistani i løbet af den seneste måneds tid inddirekte antydet, at han ikke ønsker at se Maliki på tronen. Men henover weekenden har vi set en utrolig aggressiv Maliki. Først langede han hårdt ud efter Ayatollah Sistani. Maliki bad ayatollahen om at holde sig langt væk fra politik, og vende tilbage til de religiøse anliggender. Det har været chokerende for mange. Og søndag aften holdt Maliki en tale til nationen, hvori han virkede utrolig trodsig over for sine politiske modstandere. Sammenstødet med Sistani og talen søndag aften tyder altså på, at han ikke ønsker at give slip på magten. Man skal også huske på, at Malikis State of Law-koalition vandt ved seneste parlamentsvalg. Derfor kan Maliki hævde, at han har et flertal bag sig. Som sagt så er det et svært spørgsmål. Der foregår en masse bag kulisserne i disse dage. Der kan ske noget når som helst.

RÆSON: Hvordan reagerer befolkningen på ISIS’ kontrol i de områder, som gruppen erobrer? SAFI: Det er meget forskelligt. Siden Mosul faldt i hænderne på ISIS i juni, har vi set at nogle vælger at samarbejde med ISIS af frygt for deres liv, andre kæmper til døden, mens dem, der har mulighed for det, flygter så langt væk som muligt. Nogle rejser til Erbil og de kurdiske områder, mens andre rejser sydpå. For eksempel ser vi i øjeblikket en del kristne flygte sydpå til de shiitiske områder. Mange vælger at rejse til shiamuslimernes hellige byer Najaf og Karbala, hvor der bliver taget imod en masse flygtninge i øjeblikket. De shiitiske helligdomme beskyttes af hårdkogte shiitiske militser, der forsvarer byerne mod eventuelle ISIS-angreb, så der er forholdsvis sikkert. Desuden har shiamuslimerne historisk set haft et rimelig godt forhold til den kristne minoritet, så det er et sikkert sted at flygte hen for de kristne.
RÆSON: Opererer ISIS i Syrien og Irak i stigende grad som én gruppe? Er det to sider af den samme krig? SAFI: Ja, i høj grad.

RÆSON: Hvad har de seneste ugers kampe fortalt os om det irakiske militær?
SAFI:
Situationen med det irakiske militær er katastrofal. Lige nu arbejder iranerne sammen med det irakiske statsministerium på højttryk for at opbygge en parallel hær, der skal erstatte den nuværende. Centralregeringen i Bagdad er ved at indlemme nye frivillige krigere ind i shiitiske militser, som igen inkorporeres under det irakiske forsvarsministerium. Man er faktisk langsomt ved at opløse hele det tidligere sikkerhedsapparat, til fordel for et nyt som primært er bygget på loyale shiitiske frivillige. Problemet er bare det, at selvom krigerne er loyale overfor centralregeringen, så mangler de i den grad kamperfaring.

RÆSON: Har irakerne mulighed for at holde ISIS stangen uden omfattende amerikansk hjælp?
SAFI:
Irakerne mangler våben. Mange af de embedsmænd, jeg talte med for nogle uger siden i Bagdad, udtrykte utilfredshed med amerikanernes manglende støtte. I Bagdad mener man, at Washington ikke har overholdt aftalerne om våbenleverancer. En anden ting er, at mange irakiske våben er blevet sendt til Assad-regimet for at holde ham ved magten. Så irakerne er simpelthen løbet tør for krudt på grund af deres støtte til Assad. Og sidst men ikke mindst, er mange irakiske våben havnet hos ISIS, da de stormede Mosul i juni. Så nej, irakerne kan ikke holde ISIS stangen uden omfattende amerikansk hjælp. I hvert fald har Bagdad brug for våben. Og disse kommer primært fra Iran i øjeblikket.

RÆSON: Hvor står Iran ift. situationen nu?
SAFI:
Iranerne må være glade for Obamas luftbombardementer. De har længe blødt i Syrien for at bevare Assad på tronen, og på det seneste har iranerne som sagt haft travlt med både at hjælpe med opbygningen af en ny hær og levere våben til Bagdad. Irans rolle er som den hele tiden har været: at bevare en shiitisk regering i Bagdad. En af konsekvenserne af de amerikanske luftangreb på ISIS er, at Obama faktisk tager en del af byrden fra iranernes skuldre, hvilket er lidt ironisk. Nogle ville endda ligefrem påstå, at de amerikanske luftangreb mod ISIS styrker Teheran. Det komiske ved situationen i Irak er, at hverken iranerne eller amerikanerne ønsker at se Iraks stat kollapse. Jeg ved ikke om man ligefrem kan betegne dem som allierede, for det er de jo ikke. Men sådan ser det altså ud lige nu.

RÆSON: I går sagde seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig til RÆSON, “Jeg er helt sikker på at man kunne have forhindret det her i Irak, hvis man havde handlet anderledes i Syrien”. Er du enig?
SAFI:
Ja, jeg er helt enig. Men jeg mener, at vi skal længere tilbage end Syrien. Jeg mener, at amerikanerne og koalitionsstyrkerne trak sig for tidligt fra Irak. Man gik ind, ødelagde staten og efterlod et politisk morads. Havde amerikanerne opholdt sig i længere tid i første omgang kunne man have undgået alt dette kaos. Amerikanerne skulle være blevet i Irak for at opbygge en bæredygtig stat. En fortsat amerikansk tilstedeværelse ville have forhindret den irakiske regering i at blive så sekterisk. Amerikanerne kunne have presset Maliki til at danne en mere inklusiv regering. En mere inklusiv regering ville have været langt, langt bedre til at konfrontere ISIS. Og sidst men ikke mindst havde en længere amerikansk tilstedeværelse været meget, meget bedre for den irakiske hær.

RÆSON: Hvad skal man fokusere på i den kommende tid?
SAFI:
Det er et svært spørgsmål, synes jeg. Men jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på spørgsmålet om hvorvidt ISIS handler på egen hånd, eller om de i virkeligheden får midler fra Golfen. Jeg synes, at det er et spørgsmål som bør stilles lidt oftere i debatten om den nuværende situation i Irak. ISIS er jo blevet enfact on the ground (en kendsgerning, man må forholde sig til). Kampen mod dem bliver en lang og sej kamp. Så det er måske på tide at vide lidt mere om dem, end vi gør på nuværende tidspunkt. ■

Waleed Safi har tidligere skrevet i RÆSON om Mellemøsten. ILLUSTRATION: Maliki i 2008 [foto: US Dept. of Defense]