Hamas vil gerne stoppe kamphandlingerne, hvis forandringer følger medMichael Irving Jensen i OPINION

Hamas vil gerne stoppe kamphandlingerne, hvis forandringer følger med
Michael Irving Jensen i OPINION

21.07.2014


Hamas har svært ved at lægge våbnene, hvis det ikke fører til forbedringer for de 1,8 mio. palæstinensere i Gaza. Bevægelsen sagde nej til det egyptiske våbenhvileforslag, men har fremlagt sin egen plan – og forhandler med Fatah om at finde en fælles linje. Men det står klart, at Israels angreb netop har til formål at knuse tiltagene i retning af palæstinensisk enhed.

OPINION af Michael Irving Jensen

ISRAEL HAR GENNEM DE SENESTE UGER endnu engang sønderbombet Gazastriben. Hele kvarterer ligger i ruiner. I skrivende stund har mere end 500 palæstinensere mistet livet. Langt de fleste er civile, og op mod 25 % af børn. Det er i den israelske italesættelse Hamas’ fortjeneste. Israel, som den fredssøgende nation de søger at projicere billedet af, slår kun børn, kvinder og ældre ihjel af nød. Deres argument: Hamas havde muligheden for at have undgået de seneste dages slagtehuslignende tilstande, såfremt de havde accepteret det egyptiske forslag om våbenhvile, der blev fremsat i sidste uge inden Israel gik ind i Gazastriben.

UMIDDELBART VIRKER DET ABSURD, at den part som er den absolutte underdog i en asymmetrisk krig vælger af afvise et våbenhvileforslag, som i princippet kunne have forhindret hundredevis af døde civile palæstinensere, og et forslag som tilmed er fremsat af deres egyptiske nabo. Hvad er det der foregår?

FØR DEN IGANGVÆRENDE ISRAELSKE KRIG stod bevægelsen som et resultat af de regionale geopolitiske forandringer ret alene. Først måtte de forlade deres eksilerede hovedkontor i Damaskus, da bevægelsen politisk ikke kunne holde til alliancen med det syriske regime i en kontekst, hvor den interne udvikling i Syrien antog stærkere og stærkere sekteriske dimensioner. Hamas, som en sunni-muslimsk gruppe, var pludseligt klart tættere på dele af den syriske opposition til Assad. I forbindelse med Hamas’ afkobling fra det syriske regime blev også forholdet til Iran klart forværret.

TIL GENGÆLD FIK HAMAS EN KORT OVERGANG NYE VENNER. For udviklingen efter revolutionen i Egypten førte til, at det Muslimske Broderskab kom til magten. Grænseovergangen mellem Gaza og Egypten i Rafah blev nu åbnet i langt flere timer og dage end i de tidligere år. Hamas’ ledere var ofte på besøg i præsidentpaladset i Kairo. Og talk of town var, at Hamas’ eksil ledelse officielt ville oprette deres nye hovedsæde i Kairo. Så vidt kom det ikke. For præcis et år siden blev det Muslimske Broderskab afsat af det egyptiske militær. Og en voldsom kampagne mod netop Broderskabet blev sat i værk. Den officielle egyptiske diskurs har gennem de seneste 12 måneder været ekstrem. Et had til Broderskabet gennemsyrer medierne – private og statslige. I den sammenhæng er Hamas igen og igen blevet anklaget for at blande sig i egyptiske interne anliggender – herunder for at hjælpe militante islamister på Sinai-halvøen, der bekæmper det egyptiske militær.

DET ER IKKE FOR MEGET AT SIGE, at relationen mellem regimet i Kairo og Hamas i Gaza var på frysepunktet. Mange egyptiske medier koger i disse dage over af had overfor Hamas, og palæstinenserne mere generelt. Chefredaktør på det store statsejede flagskib al-Ahram Azza Sami skrev således forleden i en Tweet: ”Tak, Netanyahu. Må gud give os flere folk som dig så vi kan destruere Hamas”. Ejeren af tv-stationen Faraeen, Toufik Akasha, argumenterede for at “Gazas befolkning må indlede et oprør mod Hamas nu, og sker det ikke har de fortjent at blive bombet”.

OG DET VAR SOM NETOP EGYPTEN, der i sidste uge fremsatte et våbenhvileforslag, som Israel hurtigt besluttede at støtte. Også USA, EU, FN og den Arabiske Liga var ivrige efter af få forslaget om våbenhvile omsat til virkelighed. Forslaget lagde op til at begge parter skulle indstille kamphandlingerne, og at grænseovergangen til Israel skulle åbnes når ”sikkerhedssituationen bliver stabil”. Øvrige sikkerhedsemner skulle efterfølgende diskuteres mellem parterne. Et kort men ganske uklart forslag, som ville være ensbetydende med status quo. Og et forslag som Hamas, ifølge bevægelsens talsmænd, end ikke var indkaldt til samtaler omkring – en indikation af det kolde forhold mellem bevægelsen og Kairo.

FORSLAGET VILLE IKKE ÆNDRE PÅ LIVSVILKÅRENE for Gazas omkring 1,8 millioner indbyggere, der har været fysisk isoleret fra omverdenen i 20 år, og under blokade gennem de seneste 7 Netop derfor sagde Hamas nej til det egyptiske udspil. Hamas ønsker, i tråd med befolkningen i Gaza, at forbedre vilkårene og mulighederne for at leve et bare nogenlunde normalt liv.

MEN HAMAS’ NEJ til den egyptiske våbenhvile er ikke ensbetydende med, at Hamas ikke ønsker at kamphandlingerne skal stoppe. Gennem den seneste tid – godt hjulpet af Qatar og Tyrkiet – har Hamas arbejdet på deres eget udspil til en våbenhvile, som potentielt kunne ændre status quo. I lørdags kunne det nye arabiske website al-Araby Jadid – der er sat i verden af den palæstinensiske politiske filosof Azmi Bishara, som i dag er meget tæt på emiren af Qatar – offentliggøre Hamas’ udspil, som ikke overraskende er mere vidtgående end det egyptiske:

HAMAS ER REDE TIL AT STOPPE KAMPHANDLINGERNE ØJEBLIKKELIGT, hvis det fører til at Israel ophæver blokaden af Gaza, til vands, til lands og i luften. Grænseovergangene skal åbnes, og det samme gælder Gazas havn. Bevægelsen ønsker ligeledes at der umiddelbart herefter skal iværksættes en plan for genopbygning af Gazastriben. Endelig er der indskrevet i forslaget at palæstinensiske fanger som er blevet gen-arresteret i de seneste uger løslades, samt at de Hamas-institutioner, der er blevet lukket på Vestbredden, genåbnes. Endvidere lægger bevægelsen op til at Israels udbredte praksis for ’administrativ forvaring’, hvor palæstinenserne kan fængsles i 6 måneder (med mulige forlængelser) – uden at være anklaget – bringes til ophør. Et interessant element ved udspillet er at Hamas lægger op til, at det er USA der skal stå som garant for at planen implementeres, og at USA også skal være mægler såfremt der opstår uenighed mellem partnere.

EFTER UHYRLIGE NÆTTER I SHAJAIYYAH-KVARTERET i Gaza by, er presset for en våbenhvile vokset. Kritikken mod Israel tiltagende. John Kerry er på vej til Cairo. Ban Ki Moon er allerede i regionen, og har lyttet til Hamas’ udspil mens han var i Doha. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har mødtes med Hamas’ eksilledelse med henblik på at finde fælles fodslag. Fatah og Hamas’ nationale enhedsregering, der blev dannet i foråret, har ellers haft vanskelige kår. Ideen om palæstinensisk enhed nemlig er en seriøs trussel mod Netanyahu og hans højre-regerings fortælling – for hele den israelske retorik falder til jorden i en situation hvor Hamas, som tilfældet var frem til krigen i Gaza, overlader forhandlingssporet til PLO. Der er ingen tvivl om at Israels gøren og laden i de seneste uger netop handler om at knuse tiltagene hen imod palæstinensisk enhed.

PROBLEMET ER, at Hamas gennem de seneste ti år har gjort utallige forsøg på at blive taget seriøst som medspiller i stedet for spoiler [her: en, der ikke deltager men derimod spolerer fredsforhandlinger, red.] – og hver gang er de blevet afvist.

I den nye geopolitiske virkelighed, hvor Hamas har færre venner end tidligere, er der ikke meget håb om at bevægelsens udspil vil slå igennem – også selvom Qatar gør hvad de kan for at Hamas’ ideer kommer ud til et bredere publikum. Ingen af de afgørende regionale og globale aktører ønsker at Hamas skal komme sejrrigt ud af denne omgang af intensiverede myrderier.

IGEN BLIVER DET BEFOLKNINGEN I GAZASTRIBEN, der betaler prisen, men i det store regnestykke betyder små 2 millioner palæstinensere intet. Status quo er vigtigere. Når alt kommer til alt, er det vigtigste for Israel at man kan fortsætte med at italesætte sin palæstinensiske fjende som onde, irrationelle terrorister, der kun har ét mål for øje nemlig at destruere Israel. På den måde kan besættelsen nemlig fortsætte, næsten omkostningsfrit.

Michael Irving Jensen (f.1964) er Ph.D. i Mellemøststudier fra Carsten Niebuhr Instituttet. ILLUSTRATION: Israelske soldater i aktion mod Gaza [foto: Israel Defense Forces/IDF]