DF’s nye parlamentsmedlem: Vi har jo aldrig sagt, at vi laver EU om på de her fem år

DF’s nye parlamentsmedlem: Vi har jo aldrig sagt, at vi laver EU om på de her fem år

07.06.2014


Anders Primdahl Vistisen (f. 1987) har siden 2002 været medlem af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU). Siden starten af 2012 har han været formand for ungdomspartiet, hvilket også har givet ham en plads i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. I de seneste halvandet år har Anders sideløbende fungeret som juridisk konsulent for Morten Messerschmidt.
Vistisen, der er cand.jur. fra Aarhus Universitet, sidder i Randers Byråd og er gruppeformand for DF i Region Midtjylland. Ved Europaparlamentsvalget den 25. maj 2014 blev han, som nummer to på Dansk Folkepartis liste, valgt ind i Europaparlamentet med 8315 personlige stemmer.


INTERVIEW af Jonas Rasmussen

RÆSON: Hvor overrasket er du over resultatet fra den 25. maj?
Vistisen: Vi var overraskede. Vi havde set målinger, der pegede rimeligt pænt på tre mandater. Det, havde vi håbet på, ville ske. Men det, der er det store udsving for os, det var, hvor sofavælgerne ville gå hen. Om de var vores eller andres. Vi havde en frygt for, at vi havde flere sofavælgere, end nogle af de andre havde. Så vi havde håbet på tre, men at det blev i nærheden af fire, det havde vi slet ikke turde drømme om.
Da vi så exit polls, lå vi ret sikkert i forhold til tre mandater. Jeg tror den ene exit poll lå omkring 23%. Det var meget langt fra mandat nummer fire, så der havde vi indstillet os på, at det blev tre mandater. Valgfesten var god. Tre mandater var fantastisk – vi var størst hele aftenen, men der var ikke nogen, som havde lagt mærke til, at vi var på vej imod fire. Så det var et chok, der gik igennem lokalet.
For mig var det også en forløsning. Fordi internt har vi hele tiden regnet med at de sekundære pladser lå mellem Jørn (Dohrman, red.), Rikke (Karlsson, red.) og jeg. Hvordan mandaterne ville fordele sig var der mange, der havde holdninger til. Men jeg følte mig bedre til mode da der var fire mandater at slås om. Det var en overraskelse – en dejlig aften.

RÆSON: Og hvordan for dig personligt? Du er jo også folketingskandidat. Hvad tænker du om at skulle til Bruxelles?
Vistisen: Jeg synes, at Morten (Messerschmidt, red.) har formået at vende Europaparlamentet fra et sted, hvor man går hen og bliver glemt, til et sted hvor man egentligt godt kan have en politisk platform. Det synes jeg er utroligt spændende at arbejde med. Jeg ved ikke, hvor mange af de andre, der har tænkt sig at forfølge det, men jeg tror, at det er en mulighed, hvis man gør sig lidt tilgængelig og gør lidt mere for at komme udover rampen, end man traditionelt har gjort dernede fra.

Jeg vil hellere tale med Viborg Stifts Folkeblad, end jeg vil tale med Der Spiegel.
____________________


RÆSON: Når du siger udover rampen, så mener du Danmark?
Vistisen: Vi er jo valgt i Danmark. Og vores folk det er jo danskerne. Jeg har både lavet svensk, tysk og russisk tv. Det siger vi jo ikke nej til. Hvis de kommer og spørger os, så får de jo et interview, hvis vi har tid. Men altså, jeg vil hellere tale med Viborg Stifts Folkeblad, end jeg vil tale med Der Spiegel. Det er fint nok at snakke med tyskerne, men de kan ikke stemme på os. De kan sådan set være lidt ligeglade med, hvad vi mener og tænker. Det kan de ikke i Viborg.

RÆSON: De godt 26 pct., der stemte på Dansk Folkeparti, hvad tror du, at de forventer, at I fire mandater går ned i Bruxelles og arbejder for?
Vistisen: Jeg tror, de forventer det, som Morten har leveret de sidste fem år, nemlig at vi står ved det, vi har lovet. Jeg tror, det er gået op for alle, der har fulgt valgkampen, at mange mener, vi ikke har den indflydelse, som vi burde have i Bruxelles. Men de har vel stemt med åbne øjne. Jeg tror, at de to ting, der har været vigtigst for vælgerne har været, 1) de vil gerne sende et signal til de partier, som de normalt har stemt på: At deres EU-linje er forkert. Og 2) de kan godt lide, at vi i Dansk Folkeparti hellere står ved vores holdning, og så på den baggrund melder os ud at nogle af de ting, der foregår dernede. Eksempelvis direktiver om plastikposer og andre fantastiske forslag. Men så at vi i det mindste står ved det hele vejen igennem. At vi kæmper for det, og at vi holder debatten i live omkring hvad for en retning, EU skal gå i.

RÆSON: Men både DF og du har nogle ret ambitiøse ønsker. Du går bl.a. ind for tre nye forbehold. Er der nogen konkrete politiske tiltag, som du tænker, I kan levere realistisk set?
Vistisen: Vores hovedudfordring er jo, at vi synes, selve konstruktionen er gået i en helt forkert retning. Derfor er det nogle ret store visioner, hvis man vil lave det om. Men det betyder ikke, at man ikke skal gøre noget ved det konkrete og på hverdagsplan. Det er jo der, hvor vi hele tiden har været pragmatiske og sagt, når EU har en rolle at spille, og det giver mening, så prøver vi jo at gå ind og gøre os spilbare. Hvis det er inde for nogle områder, hvor vi synes EU gør det frygteligt – eller indenfor nogle områder hvor vi ikke synes, EU har noget at sige – så er vi nødt til at melde os ud og sige, det her er vi imod.

Vi har jo aldrig sagt, at vi laver EU om på de her fem år. Vi har sagt, at der måske kan komme en justering i kursen, fordi der er kommet flere skeptikere i parlamentet. Briterne vil noget andet (end den nuværende kurs, red.). Men det er ikke det samme som at sige, at Dansk Folkeparti får afgørende indflydelse i Europaparlamentet.
____________________


RÆSON: Når der er så mange, der har stemt på jer, og som så sandsynligvis er enige i, at der er noget i vejen med EU’s konstruktion, er der så ikke en risiko ved, at I ikke kan levere de store konstruktionsændringer, som folk forventer, men at I kun kan levere på mindre punkter?
Vistisen: Vi prøver hele tiden at forventningsafstemme med vores vælgere. Vi har jo aldrig sagt, at vi laver EU om på de her fem år. Vi har sagt, at der måske kan komme en justering i kursen, fordi der er kommet flere skeptikere i parlamentet. Briterne vil noget andet (end den nuværende kurs, red.). Men det er ikke det samme som at sige, at Dansk Folkeparti får afgørende indflydelse i Europaparlamentet. Der tror jeg, at det hele tiden er vigtigt, at man er ærlig overfor sine vælgere. At man forventningsafstemmer med dem. Vi kan sagtens have en ide om, hvor vi gerne vil hen med det her, men hvis vi skal være helt ærlige, så kræver det rigtig meget hårdt arbejde at have indflydelse i Europaparlamentet. Hvis vi skal være helt ærlige, så frygter vi, at det bliver ”Bruxelles as usual”. Nu har de overstået valgkampen, nu har de alle lydt lidt kritiske, og så fortsætter de bare de næste fem år.

RÆSON: Frygter du, at vi glemmer debatten om EU og velfærd til udenlandske borgere inden længe, eller tror du på, at danskerne vil blive ved med at fokusere på det?
Vistisen: Man skal altid håbe på det bedste og frygte det værste. Vi prøver jo altid at holde de her debatter kørende. Vi synes også til en vis grad, at det er lykkes.
Men det er ikke vores forventning, at når vi kommer frem til et folketingsvalg, at EU så kommer til at fylde det hele. En gang imellem skal man jo bare lade være med at kæmpe mod tidevandet.
Jeg prøver at være ærlig overfor de vælgere, der stemmer på os, og sige at vi ved jo godt, at det har taget 40 år for EU at komme hertil. Det bliver ikke lavet om i morgen, det bliver ikke lavet om de næste fem år. Vi kan måske være med til at sætte en ny retning, hvor EU ikke hele tiden skal være mere – men hvor EU godt kan tage til takke med det, de allerede har fået af suverænitet.

RÆSON: Og det vil måske endda tage yderligere 40 år at ændre retning?
Vistisen: Det, jeg synes, man skal ligge mærke til er, at Cameron har sagt, at han vil have den her genforhandling. Det har Merkel mere eller mindre indikeret i valgkampen, at hun er villig til at snakke med ham om. Det har Barosso sagt i en tale, der blev holdt under valget. Han vil gerne give Storbritannien en særlig behandling for at holde dem inde. Det er ikke fordi, at vi er Storbritannien, men hvis vi prøver at ligge en ny dagsorden – at man er offensiv omkring det -, så kan man faktisk godt presse systemet til i hvert fald at tænke over, om det er den rigtige vej man går. I den proces har vi ud fra mit perspektiv brug for Storbritannien, da de er vigtigere end Danmark at holde inde i EU. Sådan er det. Og nu hvor Storbritannien er i den proces, så synes jeg vi skal hægte os op på den. Så skal vi snakke med Storbritannien og gøre noget sammen. Det tror jeg, der kunne være et par af de andre lande, der kunne være interesserede i. Befolkningerne er i hvert fald meget interesserede i det.

RÆSON: DFU (Dansk Folkepartis Ungdom, red) vil gerne have Danmark ud af EU. Du er nu valgt ind for Dansk Folkeparti. Hvad vil du?
Vistisen: Det var også en af de ting, som jeg måtte tage stilling til, da jeg blev tilbudt at stille op. Jeg stiller op for Dansk Folkeparti. Det er altså ikke sådan, at DFU har fået et mandat i Europaparlamentet. Det må vi bare sige. Men jeg vil sige, at lige præcis noget af det vi var inde på før omkring Storbritannien gør, at jeg har sagt, at jeg egentligt gerne vil stille op på den platform som Dansk Folkeparti har. Jeg vil faktisk sige, at det endemål, som DFU stiller op, og det endemål som Cameron ønsker af genforhandlingen, det ligger meget tæt på hinanden. Det er frihandelsdelen og så nogle enkelte andre områder, man skal være med i.

Selvfølgelig er der nogle ting, som Danmark ikke kan løse selv. Man kan ikke løse klimaudfordringerne selv.
____________________


RÆSON: Hvor er det, du ser styrken i EU udover frihandlen?
Vistisen: Selvfølgelig er der nogle ting, som Danmark ikke kan løse selv. Man kan ikke løse klimaudfordringerne selv. Hvis Danmark stoppede al CO2-udledningen i morgen, så ville det ikke kunne mærkes på klimaet. Det giver ikke nogen mening at tale om, at Danmark kan løse klimaudfordringen. Det giver heller ikke super meget mening at sige, at Europa kan gøre det alene. Vi står jo for under 10 pct. af verdens CO2-udledning, men Europa er et bedre sted at starte. EU er et bedre sted at presse BRIK-landene, USA og resten af den industrialiserede verden fra. Der har EU en rolle at spille. Der er også nogle ting, som reelt er fælles. Der er en masse ting, hvor det giver mening at have europæisk koordinering og samarbejde. Det indebærer også en gang imellem regulering, der binder nationalstaterne. Det er der ingen tvivl om.

Jonas Rasmussen (f. 1988) læser cand. public på Aarhus Universitet. Han har en bachelor i Politik og Administration fra Roskilde Universitet og har været praktikant på Debatten på DR2. ILLUSTRATION: Pressefoto