Demonstranter i Hongkong: ”Det er ikke, fordi vi hader Kina. Vi vil bare gerne bestemme selv”

Demonstranter i Hongkong: ”Det er ikke, fordi vi hader Kina. Vi vil bare gerne bestemme selv”

03.10.2014


Enten bukker demonstranterne under for sol og regn – eller også bliver Hongkongs leder tvunget til at gå af. Alt peger på det første, vurderer Sofie Buch Hoyer, der rapporterer fra den asiatiske metropol.

INTERVIEW af Troels Boldt Rømer

RÆSON: Hvad er hovedlinjerne i den reform, som folk protesterer mod i Hongkong?
Hoyer: Indbyggerne i Hongkong føler sig snydt for det demokrati, som de mener, de er blevet stillet i udsigt. Det kinesiske styre har i flere år lovet borgerne, at de på et tidspunkt vil få mere selvstyre og demokratisk indflydelse ved direkte, folkelige valg. Med den valgreform, som Beijing har fremlagt, får folk i Hongkong ganske vist én stemme pr. mand, når byens næste leder skal udpeges i 2017. Men de vil kun kunne sætte deres kryds på to eller tre kandidater, som Kina allerede har godkendt – og samtidig skal kandidaterne have opbakning fra en Beijing-venlig valgkomité bestående af 1.200 medlemmer. Det er et falsk demokrati, mener demonstranterne.

RÆSON: Hongkong er en tidligere britisk koloni, men blev i 1997 overdraget til Kina. I sidste uge skrev du i RÆSON, at man på Kina og dermed Hongkongs nationaldag den 1. oktober kunne forvente en kulmination på protesterne. Skete det?
Hoyer: Det er rigtigt, at der var annonceret en massedemonstration på nationaldagen i onsdags, men i weekenden udviklede en fredelig studenterstrejke sig til en konfrontation mellem relativt unge demonstranter og politistyrker. Det fik grundlæggerne af demokratibevægelsen ”Occupy Central” til at skyde deres planlagte besættelse af byens finansdistrikt i gang før tid – alt imens tåregas og peberspray regnede ned over de unge demonstranter midt i Hongkong.

RÆSON: Hvordan er situationen, nu hvor Hongkongs centrum har været blokeret af demonstranter i snart en uge?
Hoyer: Der foregår i disse dage en intens udholdenhedstest mellem folk på gaden og den øverste ledelse i Hongkong. For første gang åbnede byens nuværende leder, Leung Chun-ying, i går for dialog med de utilfredse indbyggere, men ingen ved, hvornår og i hvilken form dialogen vil finde sted. Samtidig gør manglen på en klar leder blandt demonstranterne det vanskeligt at fastholde momentum blandt den skrumpende folkemængde og hæmmer samtidig mulighederne for at træffe fælles beslutninger, hvis en forhandling med ledelsen i Hongkong bliver en realitet.

RÆSON: Hvad er de mulige scenarier for udviklingen i Hongkong i de næste par uger?
Hoyer: For mig at se er der grundlæggende to muligheder. Det mest sandsynlige udfald er, at masseprotesten ebber ud i løbet af de kommende dage og fremover fortsætter på et mere beskedent græsrodsplan. Hongkongs leder, Leung Chun-ying, virker lige nu som den, der når længst i testen af udholdenhed. Han forsøger at udmatte de mange demonstranter, og vejret hjælper ham godt på vej: Sol og regn brager ned over byen i disse dage, og på trods af paraplyerne, der er blevet det store symbol på kampen for demokrati i Hongkong, er folk ved at være fysisk udkørte.
På den anden side har masseprotesterne i Hongkong tiltrukket sig så stor opmærksomhed, at de store internationale spillere er begyndt at røre på sig. Både FN og USA har været ude at markere, ligesom Storbritannien ad diplomatisk vej har forsøgt at påvirke forløbet. Men Kina har indtil videre givet dem tørt på og på det kraftigste afvist, at der bliver lavet om på Hongkongs valgreform. Samtidig har den ledende artikel i People’s Daily – det kinesiske kommunistpartis største avis – for anden dag i træk truet med at bringe Hongkong i kaos, hvis de folkelige protester i byen optrappes.

RÆSON: Hvad menes der med kaos?
Hoyer: Det er selvfølgelig en håndfast trussel fra Beijing – dog tror de færreste indbyggere i Hongkong på, at Kina tør gentage en massakre som den, der fandt sted på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Men det kinesiske styre understreger, at det følger situationen tæt – og at der ikke er nogle, hverken USA, FN eller andre internationale aktører, som skal forsøge at opildne til en tilbagerulning af den omdiskuterede valgreform. Virkeligheden er også, at hvis Kina giver efter for Hongkong-demonstranternes krav, så vil mange fastlandskinesere måske få den samme idé – og så er det Kina selv, der risikerer at ende i kaos.

RÆSON: Hvor bred opbakning er der til de nuværende protester blandt Hongkongs borgere?
Hoyer: De titusinder af folk, der har været på gaden i de seneste dage, udgør objektivt set et mindretal af Hongkongs syv millioner indbyggere. De fleste borgere er ligeglade og vil bare gerne på arbejde, ligesom mange butikker, hoteller og ikke mindst forretningsmænd er voldsomt frustrerede over protesternes negative effekt på turismen og aktiemarkederne. Men det, der gør denne masseprotest unik i forhold til tidligere demonstrationer, er den bastante opbakning fra Hongkongs yngre generationer. Elever og studerende udgør langt størstedelen af menneskehavet i centrum, for det er deres fremtid, det hele drejer sig om. Og som en ung, kvindelig demonstrant sagde den anden dag: ”Det er ikke, fordi vi hader Kina. Vi vil bare gerne have lov til at bestemme selv.”

RÆSON: Hvordan ser kineserne på Hongkong i den her sammenhæng?
Hoyer: Det er de færreste fastlandskinesere, der kender det fulde omfang af den demokratikamp, der foregår i Hongkong lige nu. Der er i disse dage blevet registreret den største grad af internetcensur i Kina i nyere tid, og på samme tid rapporteres der om små grupper i Kina, der er blevet tilbageholdt af myndighederne efter at have vist sympati for demonstranterne i Hongkong. Værd at nævne er også, at Kina i de senere år langsomt, men systematisk har strammet grebet om pressefriheden i selve Hongkong. Mange lokale journalister fortæller mig, hvordan censuren på det seneste er skudt i vejret, hvilket bakkes op af flere rapporter.

RÆSON: Hvad med Hongkongs leder, Leung Chun-ying – støtter han totalt op om Beijings linje?
Hoyer: Demonstranternes hovedkrav – udover at den kontroversielle valgreform bør rulles tilbage – er, at Leung skal gå af som leder. De mener, at han blot agerer marionetdukke for det kinesiske styre, men han har flere gange afvist at ville trække sig. Man skal dog have i mente, at det ikke er så forfærdeligt mange år siden, at en af Leungs forgængere som øverste embedsmand i Hongkong måtte gå af. Det skete efter en strid om et lovforslag, som mange folk følte ville kompromittere deres frihedsrettigheder. Da han trådte tilbage i 2005, blev det af mange set som en konsekvens af hans manglende opbakning blandt befolkningen. Ledere i Hongkong er dermed ikke urørlige – men selv hvis Leung Chun-ying virkelig ønskede at forlade sin post i disse dage, tvinger Beijing ham formentlig til at blive af frygt for at miste ansigt udadtil, nu hvor verdens øjne endnu engang er rettet mod Kina og dets måde at forvalte demokrati på.


Sofie Buch Hoyer (f. 1990) er en dansk freelancejournalist. Hun er tidligere journalistpraktikant på Dagbladet Politiken og rapporterer i øjeblikket om Hongkongs masseprotester for selv samme avis foruden TV 2 Nyhederne og Radio24syv. Sideløbende læser hun på The University of Hong Kong som udvekslingsstudent fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Troels Boldt Rømer (f. 1994) er redaktør på Ræson. Uddannet ved United World College of South East Asia (Singapore) og stud.med. Har tidligere arbejdet i Undervisningsministeriet og været formand for Danske Skoleelever.

[Foto: Warren R.M. Stuart via Flickr]