Danmark om 10 år ifølge SFU: Vi bør sigte mod et samfund uden privatskoler

Danmark om 10 år ifølge SFU: Vi bør sigte mod et samfund uden privatskoler

19.05.2014

.

“Jeg har faktisk forståelse for, at flere og flere forældre sætter deres børn i privatskoler, så længe der ikke gøres mere for folkeskolen. Problemet er bare, at det er ødelæggende for vores samfunds sammenhængskraft, når alle de privilegeredes børn isoleres på privatskoler. Vi bør sigte mod et samfund med bedre folkeskoler – og uden privatskoler”.

IDEERNE TILBAGE I POLITIK. Søndag 1. juni inviterer RÆSON og VEGA til 240 minutters debat: Johanne Schmidt-Nielsen vs. Jakob Engel-Schmidt + Peter Hummelgaard vs. Morten Messerschmidt + De politiske ungdomsformænd i paneldebat. Ordstyrer er RÆSONs udgiver Clement Kjersgaard. Arrangementet finder sted i Store Vega 13-17 og er åbent for alle. Der er rabat for studerende og aktive. Brød og suppe er med i prisen:
100 kr. / 80 kr. for studerende / 60 kr. for medlemmer af partier+ungdomspartier


Som optakt til arrangementet har vi bedt de 8 ungdomsformænd svare på 10 spørgsmål under temaet: DANMARK OM 10 ÅR.

Af Carl Valentin, formand for SFU

10. Vil der være flere eller færre studerende på universitetet end i dag?
Jeg tror umiddelbart, at der vil være flere universitetsstuderende om 10 år. Med det stigende forventningspres, akademiseringen af vores uddannelsessystem og den manglende politiske vilje til at forbedre erhvervsuddannelserne og skabe lærepladser, vil mange fortsat vælge gymnasiet – og flere søge mod universitetet. Og en lille stigning vil da også være ok, men vi kan ikke leve af at tænke alene – vi får også brug for faglært arbejdskraft i fremtiden. Vores største udfordring er ikke antallet af folk, der tager en universitetsuddannelse, men antallet af folk, der ender som ufaglærte.

9. Vil DR fortsat modtage 3.5 mia. i licens?
Ja, det beløb vil nok ikke ændre sig betydeligt. Til gengæld er den håbløse indretning af licenssystemet, som man har i dag, forhåbentlig afskaffet og erstattet med en skattefinansieret model. I dag rammes unge og andre lavindkomstgrupper urimeligt hårdt af licensen. Gjorde man den skattefinansieret, ville systemet være progressivt – og dermed mere retfærdigt. Derudover er der i dag 180.000 husstande, der ikke betaler licens, selvom 97 procent af befolkningen benytter DR mindst én gang om ugen. Gjorde man licensen skattefinansieret, ville man slippe for både sortseere og en hulens masse bureaukrati.

8. Vil DSB stadig være alene om at køre tog mellem de største danske byer?
Med tonerne fra den nye socialdemokratiske transportminister frygter jeg, at en stigende privatisering kan blive fremtiden. Det er dog den helt forkerte vej at gå. Kollektiv transport bør være offentlig samt langt billigere end den er i dag – og på længere sigt helt gratis. At overlade vores kollektive transport til private, der kun har profit for øje, er et skråplan. Vi skal have et opgør men en kultur, hvor folk transporterer sig i hver deres bil.

7. Vil nybyggede moskéer være en del af gadebilledet i de større danske byer?
Måske ikke i alle de større byer inden for de næste 10 år, men jeg tror helt bestemt, det er fremtiden. Og det skal vi ikke være så skræmte over. Folk fra andre kulturer kommer til Danmark for at arbejde og bo her. Og hurra for det. De skal selvfølgelig have lov at dyrke deres religion ligesom alle andre. Det afgørende er, at de, der kommer her til landet, accepterer, at vi i Danmark har religions- og ytringsfrihed samt nogle grundlæggende demokratiske værdier. Det gør langt de fleste, og det er også derfor, jeg intet har imod, at der kommer folk til udefra. Der er dog et lille mindretal, der gerne vil komme hertil og dyrke deres religion, men ikke vil acceptere, at vi har demokrati, og at andre religioner også er velkomne her – de kan for min skyld gå ad helvede til. Vi må aldrig acceptere fascisme, uanset om den kommer fra islamister, nazister eller en helt tredje gruppe.

6. Vil Danmark – via Rigsfællesskabet – være markant mere engageret i Arktis, militært, økonomisk og politisk?
Først og fremmest må jeg indrømme, at det ikke er det, jeg ved allermest om – og det mener jeg også, man som politisk aktiv skal turde sige. Jeg er jo ikke et omvandrende leksikon. Men når det er sagt, så tror og ønsker jeg ikke, at Danmark er mere militært engageret i Arktis. Danmarks rolle bør være at beskytte klimaet mod unødvendige olieboringer og sikre, at Grønland har ret til deres ressourcer, så det er befolkningen og ikke nogle store multinationale selskaber, der får indtægterne ved eventuel udvinding af naturressourcer.

5. Er danske soldater i krig? Hvor? Hvorfor?
Ja, jeg formoder, at vi vil have fredsbevarende og evt. fredsskabende styrker ude i verden. Hvor præcist tør jeg dog ikke gætte på. Som udgangspunkt bør vi kun deltage, hvis der ligger et FN-mandat bag, og det skal altid være med det formål at skabe fred. I det hele taget, tror jeg desværre, at verden fortsat vil være plaget af store konflikter og krig om 10 år. Så længe der er ressourceknaphed og ekstrem ulighed i verden, vil der opstå konflikter. En mere fredelig verden kræver mere global lighed.

4. Vil man i 2024 kunne kalde Danmark førende indenfor vedvarende energi?
Ikke hvis ham der GGGI-formanden får magten igen. Danmark har potentiale til at blive det grønne land, som hele verden kigger til for at blive inspireret af. Men det kræver politiske prioriteringer og et stærkt fokus på at omstille vores samfund.

3. Vil der være flere børn på privatskoler end idag?


Ja, det tror jeg. Og jeg har faktisk også forståelse for, at flere og flere forældre sætter deres børn i privatskoler, så længe der ikke gøres mere for folkeskolen. Problemet er bare, at det er ødelæggende for vores samfunds sammenhængskraft, når alle de privilegeredes børn isoleres på privatskoler. Vi bør sigte mod et samfund med bedre folkeskoler – og uden privatskoler.

2. Er Dansk Folkeparti et af Danmarks tre største partier?
Ja, såfremt venstrefløjen ikke formår at vise, at vi kan skabe et mere trygt samfund end DF – samt kommer med svar på de udfordringer, almindelige mennesker oplever i deres hverdag. DF’s mål på langt sigt er tydeligvis at blive et stort midterparti, som ingen kan komme udenom, og det skrækscenarie kan blive virkelighed. Min største bekymring er, at så mange arbejdere har forladt venstrefløjen til fordel for højrepopulismen – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Og det venstreskred, som Kristian Thulesen Dahl for tiden praktiserer på fordelingspolitikken, er tydeligt inspireret af Geert Wilders’ ”Frihedsparti” i Holland. Skal vi på venstrefløjen have de vælgere tilbage, skal vi italesætte og løse lønarbejdernes udfordringer samt få flere af dem ind i vores partier. Både som medlemmer og folkevalgte. Vi skal ligesom højrepopulisterne turde sige fra over for den bedrevidende elite, der påstår, at en stor del af vælgerne stemmer som de gør, fordi de er dumme. Og så skal vi sige fra over for nødvendighedens politik.

1. Vil uligheden (målt ved: gini-koefficienten) være blevet større?


Uligheden har været stigende længe, og det lader ikke til at bekymre hverken regeringen eller højrefløjen (der nærmere glæder sig over det). Så ja, så længe vi har en sammensætning i Folketinget, der er så højreorienteret på den økonomiske politik, som den er i dag, tror jeg desværre, at uligheden fortsat vil stige. Skal vi uligheden til livs – og det mener jeg, vi skal – kræver det, at vi går offensivt til værks. Skatten skal sænkes kraftigt i bunden og hæves tilsvarende i toppen. Vi skal have mere skat på arbejdsfri gevinster så som arv, spekulation, bolig og formue og sikre arbejdsmarkedet mod social dumping og working-poor. Der er dog ingen tvivl om, at ulighed er en drivende kraft i det kapitalistiske samfund, og som bl.a. Piketty har fremhævet i sin nye bog, er det ikke let at komme uligheden til livs i det kapitalistiske samfund, da den konstant bliver reproduceret. Jeg mener derfor også, at et grundlæggende opgør med uligheden kræver et opgør med kapitalismen. En demokratisering af vores arbejdsmarked skal sikre, at lønarbejderne har ret til at bestemme over den værdi, de skaber, når de går på arbejde – og så skal vi skabe et samfund, der belønner produktion frem for spekulation.


Carl Valentin (f.1992) er opvokset på Fyn og blev aktiv i SFU som 14-årig. For nyligt genvalgt som landsformand for SFU og er derudover folketingskandidat for SF på Fyn og bestyrelsesmedlem i Kritiske Aktionærer. Student fra Mulernes Legatskole. ILLUSTRATION: Pressefoto [foto: MONSUN]