Danmark om 10 år ifølge Radikal Ungdom: Slut med at sende danske styrker ud med det formål at tilgodese amerikanske interesser

Danmark om 10 år ifølge Radikal Ungdom: Slut med at sende danske styrker ud med det formål at tilgodese amerikanske interesser

22.05.2014


IDEERNE TILBAGE I POLITIK. Søndag 1. juni inviterer RÆSON og VEGA til 240 minutters debat: Johanne Schmidt-Nielsen vs. Jakob Engel-Schmidt + Peter Hummelgaard vs. Morten Messerschmidt + De politiske ungdomsformænd i paneldebat. Ordstyrer er RÆSONs udgiver Clement Kjersgaard. Arrangementet finder sted i Store Vega 13-17 og er åbent for alle. Der er rabat for studerende og aktive. Brød og suppe er med i prisen:
100 kr. / 80 kr. for studerende / 60 kr. for medlemmer af partier+ungdomspartier


Som optakt til arrangementet har vi bedt de 8 ungdomsformænd svare på 10 spørgsmål under temaet: DANMARK OM 10 ÅR.

Af Christopher Røhl Andersen, landsformand for Radikal Ungdom

10. Vil der være flere eller færre studerende på universitetet end i dag?
Vi skal leve af viden, men antallet af universitetsstuderende er ikke et mål i sig selv – det er en samlet opkvalificering af arbejdsstyrken derimod. Om 10 år har vi indført 13 års undervisningspligt. Det har sikret, at danskerne er nogle af de mest veluddannede i verden. Fordelingen af studerende på ungdomsuddannelserne er lige fordelt mellem de praktisk begavede på erhvervsskolerne og de læsetunge på de gymnasiale uddannelser. – Det er blevet normalt, at man efter en erhvervsuddannelse og et par år på arbejdsmarkedet videreuddanner sig på et universitet for at supplere den praktiske viden. Og de universitetsuddannede får praktisk erfaring på arbejdsmarkedet imellem bachelor og kandidat, og der er gjort plads til studiejobs efter grundforløbet. – På den måde er teori og praksis koblet sammen, og danskerne er dominerende på det internationale marked inden for innovation, velfærdsteknologi og grøn energi.

09. Vil DR fortsat modtage 3.5 mia. i licens?
Licensen er omdannet til en medieskat. Alle er enige om, at public service er en forudsætning for et oplyst samfund og et velfungerende demokrati. Men man har indset, at licenssystemet var usolidarisk, og at alle burde betale efter evne. DR har stadig sin politisk uafhængige bestyrelse, og der er fastsat et minimumsbeløb – gerne omkring niveauet fra 2013 – for, hvad DR skal modtage. På den måde forbliver DR uafhængigt af politiske interesser.

08. Vil DSB stadig være alene om at køre tog mellem de største danske byer?
Man har indgået en aftale mellem DSB og EuroBanen, der står for togdriften mellem Europas hovedstæder. Staten ejer stadig hovedlinjen mellem de største byer i Danmark, men i samarbejde med EU har man fået elektrificeret tognettet. Den næste store investering er magnettog mellem Europas hovedstader.

07. Vil nybyggede moskéer være en del af gadebilledet i de større danske byer?
Vi er kommet tættere på reel religionsfrihed i Danmark. Det er blandt andet sket ved kommunal støtte til alle større trossamfund, der ønsker at etablere et religiøst mødested. Derfor er der kommet moskeer i flere af større danske byer. I deres moderne arkitektur falder de roligt ind i bybilledet, og Bagsværd er ikke forvandlet til Bagdad. Åbenheden over for alle trossamfund har skabt en åben og fordomsfri dialog, og ingen skeler til, om man tror på Gud, Allah, Odin eller ingenting.

06. Vil Danmark – via Rigsfællesskabet – være markant mere engageret i Arktis, militært, økonomisk og politisk?
Grønland er godt på vej til selvstændighed efter grundig dialog og en langsigtet aftale med Danmark. Danmark har fortsat en plads i det Arktiske råd, hvor Grønland om nogle år også skal have en selvstændig stemme. – Igennem EU er der blevet sikret frihandelsaftaler og øget samarbejde med USA og Canada. Samtidig har Danmark afskaffet forsvarsforbeholdet og er nu fuldt ud en del af det europæiske forsvarssamarbejde. Vesten taler nu med én stemme i Arktis, og Rusland indser, at forhandling, diplomati og handel er vejen frem. – EU har gennem Danmark og Sverige lagt pres på for at indlede en atomvåbenfri zone i det arktiske område, som man fik det i Antarktis tilbage i 1961. Overordnet set er Danmark derfor markant mere engageret i Arktis – både militært, økonomisk og politisk. Det er i Arktis, at fremtidens geopolitiske satsninger kommer til at ligge. Så Danmark vil selvfølgelig spille en aktiv rolle i regionen.

05. Er danske soldater i krig? Hvor? Hvorfor?
Efter fire års arbejde med grundloven har man endelig fået afskaffet værnepligten. Det har skabt et slankere og mere effektivt militær. Da vi er kommet af med forsvarsforbeholdet, er det danske militær begyndt at gøre klar til at sammenlægge nogle af dens enheder med andre europæiske landes forsvar. Vi har ikke soldater i krig i øjeblikket som konsekvens af vores omstilling. Når vi er blevet integreret i det europæiske forsvarssamarbejde, vil vi udsende soldater som en del af EU’s fredsbevarende styrker, der har en mission i forbindelse med en borgerkrig i Vestsahara. Men det er slut med at sende danske fredsskabende styrker ud på mission for nationalstaten Danmark med det formål at tilgodese amerikanske interesser.

04. Vil man i 2024 kunne kalde Danmark førende indenfor vedvarende energi? Vi har blandt andet pga. vores store investeringer i grøn teknologi og forskning gjort os førende på vedvarende energi. Vi er storeksportører af viden og udvikling af grøn teknologi, som vi blandt andet sælger til produktionsfabrikker i Tyskland og Polen. Efter vi blev en del af patentsamarbejdet i EU, har de små virksomheder kunnet udvikle og tage patent på mange opfindelser, der har sendt os langt foran i omstillingen til et brintsamfund.

03. Vil der være flere børn på privatskoler end i dag?
Man har siden midten af 10’erne gjort en stor indsats for at lave en folkeskole, der både kan rumme de dygtige og de udfordrede elever. Det har man gjort ved at indføre differentierede undervisningsformer, mere selvbestemmelse og frihed til lærerne. Man har afskaffet nationale tests og tvungne elevplaner og dermed givet lærerne mulighed for at holde fokus på det, de er bedst til: At undervise og udvikle børnene. Man har fjernet karaktergivningen i folkeskolen og skabt en mere flydende overgang til ungdomsuddannelserne. – Privatskolerne har fortsat en stor betydning, men det har de hovedsageligt som profilskoler og efterskoler, der kan tilbyde noget ekstraordinært for eleverne. De har en enorm betydning for udviklingen af elever, der gerne vil opleve et alternativ til folkeskolen.

02. Er Dansk Folkeparti et af Danmarks tre største partier?
Man havde en regering, hvor Dansk Folkeparti var det største parti. Dansk Folkeparti kunne imidlertid ikke indfri alle deres løfter – og slet ikke økonomisk. Danmark havde lukket sig ude af Europa, men det fik konsekvenser for både arbejdspladser og det internationale samarbejde. I mellemtiden buldrede globaliseringstoget derudad omkring os, og danskerne gav den nationalkonservative regering en ordentlig vælgerlussing.

01. Vil uligheden (målt ved: gini-koefficienten) være blevet større?
Uligheden er ikke blevet større. SR-regeringens reformer i 10’erne gjorde balance i statsbudgetterne til en selvfølgelighed. En massiv uddannelses- og beskæftigelsesindsats sammen med en socialt afbalanceret skatteomlægning fra arbejde til bolig og forbrug har sikret en velfærdsstat kendetegnet ved lighed og retfærdighed.

ILLUSTRATION: Præsident Obama besøger Camp Pendleton, Californien, 7. august 2013 [foto: Dept. of Defense/Sgt. Michael Cifuentes, U.S. Marine Corps]