Danmark om 10 år ifølge Liberal Alliances Ungdom: Derfor skal færre læse på universitetet

Danmark om 10 år ifølge Liberal Alliances Ungdom: Derfor skal færre læse på universitetet

19.05.2014


IDEERNE TILBAGE I POLITIK. Søndag 1. juni inviterer RÆSON og VEGA til 240 minutters debat: Johanne Schmidt-Nielsen vs. Jakob Engel-Schmidt + Peter Hummelgaard vs. Morten Messerschmidt + De politiske ungdomsformænd i paneldebat. Ordstyrer er RÆSONs udgiver Clement Kjersgaard. Arrangementet finder sted i Store Vega 13-17 og er åbent for alle. Der er rabat for studerende og aktive. Brød og suppe er med i prisen:
100 kr. / 80 kr. for studerende / 60 kr. for medlemmer af partier+ungdomspartier


Som optakt til arrangementet har vi bedt de 8 ungdomsformænd svare på 10 spørgsmål under temaet: DANMARK OM 10 ÅR.

Af Alex Vanopslagh, formand for LAU

10. Vil der være flere eller færre studerende på universitetet end i dag?

Formentligt og forhåbentligt: færre studerende. I dag er en universitetsuddannelse ikke noget, man personligt tager at investere i, men derimod noget, samfundet giver alle og enhver. Skadelige målsætninger om, at størstedelen af en generation skal have en gymnasial uddannelse og at 60% skal have en videregående uddannelse har skabt et perverst taxametersystem, som belønner uddannelsesinstitutioner for at sænke niveauet og masseproducere studerende. Resultatet er en uddannelsesinflation, et fagligt forfald og høj dimittendledighed. At tilpasse optagene efter arbejdsmarkedets behov, som regeringen allerede lægger op til nu, vil blive et fokusområde de kommende år og automatisk medføre, at rekordoptagene ikke vil forsætte. Jeg krydser derudover fingre for – og vil kæmpe for – at der vil en højere grad af personlig investering i at tage en uddannelse. Eksempelvis ved at omlægge SU’en til et lån, som man har gjort i Norge. Det har gjort de norske studerende mere selvbevidste og motiverede. De gennemfører deres uddannelser hurtigere end os, har lavere dimittendledighed og efterspørger et højere niveau, da de jo har pengepungen fremme. – I Danmark brokker vi os bare, selvom vi er snotforkælede. Og da naboen alligevel betaler, er det faglige niveau, gennemførelsestiden og udsigterne til efterfølgende arbejde noget, der står i anden række.

9. Vil DR fortsat modtage 3.5 mia. i licens?
Nej. Jeg tror, at DR vil blive tvunget til at fokusere på kernen i ”public Service” og som en følge deraf modtage mindre i licens. Vi har de sidste par år oplevet mere kritik af DR’s rolle, deres prioriteringer og kritik af licensen. Den nuværende licensform vil formentligt også blive ændret – desværre nok til en opkrævning over skatten, således at folk har sværere ved at slippe for betalingen. Man kan håbe, at DR vil blive privatiseret, da det naturligvis ikke er statens opgave at drive TV-kanaler. Så langt kommer vi dog næppe.

8. Vil DSB stadig være alene om at køre tog mellem de største danske byer?
Gud forbyde det. Jeg vil være optimistisk og sige nej. Mon ikke danskerne snart bliver trætte af de utallige elendigheder og tekniske problemer der giver forsinkelser, høje priser og middelmådig service? Det kan jo ikke passe, at hver gang sneen falder eller vinden blæser, så er DSB forsinket. 
Før eller siden må politikerne indse, at en friere konkurrence på området vil give en bedre ydelse til kunderne. 


7. Vil nybyggede moskéer være en del af gadebilledet i de større danske byer?
Det er naturligt at religiøse mennesker – herunder også muslimer – har brug for andet end gymnastiksale og kælderrum til at dyrke deres tro. Og det skal de have lov til. Derfor vil vi se, at der om ti år vil være moskeer i de danske storbyer. For at sikre reel religionsfrihed, skal stat og religion skilles ad, således at staten ikke støtter eller modarbejder nogle religioner. Derfor skal moskeer (ligesom kirker burde være det) være privat finansieret.

6. Vil Danmark – via Rigsfællesskabet – være markant mere engageret i Arktis, militært, økonomisk og politisk?
Nej. Det bliver de store spillere på scenen, som i stigende grad vil engagere sig i Arktis.

5. Er danske soldater i krig? Hvor? Hvorfor?
Det er svært at gisne om. Jeg tror og håber det ikke. Vi har lært af det seneste årtis fejlslagne krige mod terror i Mellemøsten. Det koster milliarder af kroner, masser af menneskeliv og har ikke den store nytte hverken i forhold til udbredelse af demokrati, fred eller bekæmpelse af terror. Vi ser også en mere realistisk tilgang fra USA i disse år, hvor krigslysten på fornuftig vis er dalende. Det påvirker naturligvis også dansk, militært aktivitet. Vi skal væk fra tanken om, at vi skal agere politibetjent på verdensscenen. Vi skal derimod indse, at militære interventioner meget ofte gør mere skade end gavn. Dansk militær skal og bør kun anvendes for at forhindre folkemord eller i selvforsvar (eller for at forsvare et NATO-land). Og selvom Putins opførsel kan være bekymrende, tror jeg ikke på, at et af NATO-landene vil blive angrebet det næste årti.

4. Vil man i 2024 kunne kalde Danmark førende indenfor vedvarende energi?
Vi skal nok være førende indenfor statslige subsidier til bestemte energiformer med verdens højeste energipriser til følge, urentable vindmølleparker og høje energiafgifter. Hvis det er at være ”førende indenfor vedvarende energi”, så må svaret være et ja. – Men den vedvarende energi, som vi skal leve af i fremtiden skal være en, som forbrugerne på et frit marked selv vælger, fordi det er den billigste og mest effektive energiform. Så indtil at teknologien er på plads til at gøre ”vedvarende energi” billigere, må vi slå koldt vand i blodet, droppe dommedagsprofetierne og tålmodigt vente på at markedet kommer med de gode løsninger på vedvarende energi. – Hvis politikerne vil udrette noget godt, kunne de fjerne forbuddet mod atomkraft. Atomkraft er et af de mest effektive, billige og CO2-neutrale energiformer vi har i dag.

3. Vil der være flere børn på privatskoler end idag?


Ja. Jeg tror, at udviklingen med at flere og flere vælger private skoler vil forsætte. Først og fremmest fordi de private skoler leverer bedre resultater end de offentlige – selv når man korrigerer for socioøkonomiske forhold. Derudover vil folkeskolereformen sende utroligt mange børn over i private skoler. Den katastrofale reform, som ingen – hverken politikere, lærere eller forældre – ved hvordan skal implementeres, vil fjerne børns fritid, fjerne fokus fra fagligheden og forstyrre mulighederne for et aktivt idræts- og foreningsliv. Det kommer rigtig mange forældre til at vælge fra og vælge den private skole til. Derudover har private skoler den fordel, at de skal tilfredsstille forældre og børn – ikke politikerne. Det gør at tiden bruges på den undervisning som der efterspørges af forældre og elever, frem for at udfylde elevplaner og opfylde politiske måltal.

2. Er Dansk Folkeparti et af Danmarks tre største partier?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det vil forsat lykkes dem at tiltrække vælgere på baggrund af ønsker om at gøre velfærdsstaten større, føre en hård indvandrerpolitik og begrænse konkurrencen fra øst på arbejdsmarkedet. Klassisk kollektivistisk og socialdemokratisk politik pakket ind i populistisk valgretorik. Og det virker.

1. Vil uligheden (målt ved: gini-koefficienten) være blevet større?


Ja. Jeg tror, at et stigende antal vælgere, politikere og meningsdannere er ved at indse, at det er bedre med den ulige fordeling af velstand og rigdom end den lige fordeling af fattigdom og elendighed.


Alex Vanopslagh (f.1991), stud.scient.pol., København. Politisk aktiv siden slutningen af gymnasiet. Først som lokalformand for LA Ungdom på Fyn, sidenhen som LA Ungdoms politiske ordfører og fra marts 2014 landsformand.