Anders Krab-Johansen: Hvis jeg var hovedbestyrelsesmedlem, så ville jeg tvinge Lars Løkke til at lægge alt frem

Anders Krab-Johansen: Hvis jeg var hovedbestyrelsesmedlem, så ville jeg tvinge Lars Løkke til at lægge alt frem

30.05.2014


Jeg synes faktisk ikke, at Lars Løkke har taget ansvaret på sig i forbindelse med det her bilagsrod. Han har været ked af, at det er kommet frem, han har været ked af håndteringen, han har været ked af skaden på partiet, men jeg hører ham ikke være ked af, at han har gjort det. Det er interessant, når nummer ét ikke tager ansvar. Nummer ét skal tage ansvar.
– Anders Krab-Johansen

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

Få alle RÆSONs artikler om konsekvenserne af EP-valget i én pdf (gratis) [seneste version fredag 30. maj 2014]

RÆSON: Handler kristen i Venstre også om den politiske linje, eller er den udelukkende et resultat af Lars Løkke Rasmussens bilagssager?
Krab-Johansen: Det her er en Løkke-krise. Det er en tillidskrise i forhold til den mand, som har fået lov til at stå i spidsen for partiet, siden Anders Fogh blev NATO-generalsekretær. Det er ham, der er kernen.

RÆSON: Er han reelt truet som formand for Venstre?
Krab-Johansen: Ja, det er han. Han er reelt truet, ikke fordi der nødvendigvis er et flertal imod ham i hovedbestyrelsen, eller fordi folk har et godt alternativ. Han er truet, fordi det er nødvendigt for Løkke at have opbakning fra sit parti, hvis han skal drive det frem mod en valgsejr. Og derfor er det en afvejning, som i sidste ende bliver Løkkes i forhold til, om han tror, han kan få dem med sig og gøre dem trygge ved, at resten af vejen op til valgkampen ikke kommer til at handle om hans privatforbrug men om politik.

RÆSON: Du siger, at det bliver Løkkes egen afvejning. Bliver det ikke hovedbestyrelsens?
Krab-Johansen: Jeg tror ikke på, at hovedbestyrelsen vil have et flertal, der siger, nu må du gå. Men du kan have et så stort mindretal eller så mange, der brokker sig højlydt, at han bliver nødt til at sige, at på det grundlag kan jeg ikke lede partiet.

RÆSON: Så hvis han går af som formand, så vil det være hans beslutning?
Krab-Johansen: Du kan jo se, at der er rigtig mange, der er meget kritiske overfor ham, inklusiv folk, der er meget tæt på ham. Men hvis man tæller sammen, så har jeg svært ved at se, at det er et flertal imod ham i traditionel forstand. Og som jeg læser situationen, er det jo ikke en afstemning om Løkke som sådan, der skal finde sted. Det handler om, at Løkke skal sikre sig, at han kan få hovedbestyrelsen med ombord.

RÆSON: Hvad frygter Venstre allermest nu?
Krab-Johansen: Venstre frygter nok mest, at de har tabt kontrollen. Og det er også det, det virker som om, de har. Og det er på rigtig mange niveauer. For det første har de jo mistillid til, om formanden kan styre sin egen privatøkonomi, og til om han har sagt sandheden. Og det er jo især fordi, det er tredje gang. Der var den gamle bilagssag fra tiden som sundheds- og indenrigsminister, som blussede op, da han var finansminister, der var GGGI-sagen, og så er der den nye bilagssag her, som særligt er blevet kendt for at handle om habitter, underbukser og rygningen på hotelværelser. Det har undermineret tilliden til manden. Dertil er der mistillid til Venstres organisation, og den er jo kommet i kraft af, at organisationen har accepteret privatforbruget på deres regning, og på grund af de uklarheder der opstod, da Claus Hjort forsvarede Løkke og sagde, at det her var nødvendigt i et moderne parti, hvorefter det viste sig, at reglerne var lavet om, så det var åbenbart ikke så nødvendigt alligevel, at man kunne klæde formanden på og rutte med pengene. Det er blevet tydeligt, at Claus Richter, som er den organisatoriske formand, ikke har fået sat sig ordentligt på det her. Og Claus Hjort, som står i kulissen, og som er den tunge person i Venstre, sidder helt øjensynligt heller ikke på det, og han har også mistet troværdighed. Man tænker: Hvem styrer egentlig det her parti? Og det skaber jo meget utryghed. Oveni alt det kommer det politiske, og det er derfor, det er så stort det her. Når man oveni får et valgnederlag, hvor vælgerne reagerer meget tydeligt, og når man står elendigt i meningsmålinger samtidig, så er det klart, så bliver det også politisk. Så er vi ikke sikre på, om formanden kan holde den politiske linje. Det er der brug for konkret i forhandlinger omkring vækstpakken, beskæftigelsesplanen og alt muligt andet, og der kan man frygte, at han må lægge sig meget hurtigt ned for at få nogle politiske resultater og ikke kan føre en så liberal politik, som han egentlig kunne tænke sig. Så det er noget, som burde være banalt at holde styr på, der har sat en lavine af ting i gang, som både handler om formanden, om troværdighed, om organisation og om det politiske. Derfor er det så voldsomt.

RÆSON: Og kan det løses med en ny formand?
Krab-Johansen: Jeg tror kun, at et formandsskifte vil skabe endnu mere kaos. En ny formand vil få et meget dårligt udgangspunkt for at samle partiet, hvis den gamle formand er gået på et så tåbeligt et grundlag.

RÆSON: Kan du uddybe, hvad du mener med ’tåbeligt grundlag’?
Krab-Johansen: Jeg hører til dem, der mener, at det simpelthen er uhyggeligt, at en mand som Lars Løkke Rasmussen sætter sin karriere over styr for habitter, lidt rygning og et par flyrejser. Jeg forstår simpelthen ikke, at man, når man med meget stor sikkerhed står til at få det mest indflydelsesrige embede i Danmark, vil lade sådan noget småtteri køre det af sporet. Og jeg forstår ikke Venstre-organisationen, der ikke sørger for, at det ikke kan ske. Og derfor er det jo småt. Hvis vi nu snakkede om en mand, der havde svindlet for millioner, eller som havde kørt landets økonomi ud over afgrunden, så havde det været noget helt andet. Det her er jo en tåbeligt dum sag at lade sig vælte på.

RÆSON: Gør det her Lars Løkke mindre kvalificeret som statsministerkandidat i dine øjne?
Krab-Johansen: Ja, det gør det helt sikkert. Evnen til at vurdere alle typer sager og holde hovedet koldt er ret vigtig for en statsminister, og det er i sig selv et kriterium, at man har høj troværdighed, nå man møder vælgerne. Og det sidste, som jeg synes er kommer frem i forbindelse med sagerne, er, at han lige nu ikke virker som en statsminister, der vil tage ansvar på sig. Jeg synes faktisk ikke, at Lars Løkke har taget ansvaret på sig i forbindelse med det her bilagsrod. Han har været ked af, at det er kommet frem, han har været ked af håndteringen, han har været ked af skaden på partiet, men jeg hører ham ikke være ked af, at han har gjort det. Det er interessant, når nummer ét ikke tager ansvar. Nummer ét skal tage ansvar.

RÆSON: Det er vel et forsøg på stadig at distancere sig fra sagerne. Ville det gavne ham at gå ind og direkte beklage i stedet for at omtale det som personsager?
Krab-Johansen: Ja, jeg tror den eneste løsning er at sige: ’Ja, det har vi gjort. Ja, det var forkert. Ja, vi har ryddet op. Ja, det er mit ansvar. Jeg har ikke tænkt mig at gøre det igen, og alle bilag og alt, hvad vi foretager os, lægger vi nu frem.’ Jeg tror ikke på alle de der mellemløsninger, for så får vi fornemmelsen af, at der nok kommer noget mere frem, og at der sgu nok er fiflet lidt med nogle penge hist og pist. Det er bare ikke godt for et parti.

RÆSON: Er Lars Løkke Rasmussen Børsens foretrukne statsministerkandidat?
Krab-Johansen: Ja, det er han. Hvis du ser på det politiske indhold, så vil jeg sige, at den linje, som han har lagt, siden sin nytårstale om efterlønnen, er en linje, som jeg synes er rigtig god for dansk økonomi, for dansk erhvervsliv og Danmark i det hele taget. Det er en linje med modige reformer, en linje, hvor du begrænser den offentlige sektors størrelse, og hvor du dermed får mere privat vækst frem for offentlig vækst. Det må siges at være en grundlæggende sund og god linje.

RÆSON: Hvilke retninger kan man forestille sig for den politiske linje under en ny formand?
Krab-Johansen: Jeg tror ikke, den er så forskellig fra Løkkes i udgangspunktet. Men det, der er forskellen, er, at Løkke kunne tillade sig at være meget modig på det her punkt, fordi han havde haft succes med efterlønsreformen, og fordi han stod så godt i meningsmålingerne. Det er klart, at hvis Venstre er meget mindre, så er Dansk Folkeparti og andre meget stærkere. Der er stadigvæk flest vælgere på velfærdsdagsordenen i Danmark, og derfor kan den politiske profil godt tænkes at blive mere Anders Foghsk, altså mere socialdemokratisk, end den så ud til at blive under Lars Løkke.

RÆSON: Kan du sige noget om, hvad de andre partier i blå blok håber på?
Krab-Johansen: Jeg tror, at det, de håber nu, er, at Venstre får styr på sine egne sager og kommer tilbage og arbejder for det projekt, som handler om at få en borgerlig regering efter næste valg. Jeg tror, de fleste er ret chokerede over, hvad det er, der forgår.

RÆSON: Hvis du kunne give Venstre et godt råd, hvad ville det så være?
Krab-Johansen: Hvis jeg var hovedbestyrelsesmedlem, så ville jeg tvinge Lars Løkke til at lægge alt frem. Jeg ville tvinge Lars Løkke til at sige undskyld, og jeg ville tvinge Lars Løkke til fremover at følge Folketingets register, hvor man offentliggør alt omkring sin egen økonomi.

RÆSON: Og så ville du holde fast i ham som formand?
Krab-Johansen: Og så ville jeg holde fast i ham som formand, ja. Hvis han forstår alvoren. Hvis Løkke ikke forstår alvoren, tredje gang med samme krise, så synes jeg, den er svær.

Interviewet blev foretaget den 30. maj 2014 kl. 12.00. Anders Krab-Johansen (f. 1966) er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Dagbladet Børsen. Emma Elise Albæk Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2.
FOTO: Europa-Parlamentet i Danmark via Flickr