Analyse: Ukraine har brug for Havel og Reagan

Analyse: Ukraine har brug for Havel og Reagan

28.02.2014


Udviklingen på Krim skyldes mangel på en personlighed. Ukraine har brug for en stærk mand, der kan samle landet – og en stærk mand i resten af verden, der kan holde Putin i skak

ANALYSE af Ota Tiefenböck, Ræsons Østeuroparedaktør

Glædesrusen i Kijev er drevet over, og er blevet afløst af problemerne på den ukrainske halvø Krim, hvor halvøens, hovedsageligt russiske, befolkning ikke anerkender den nye ukrainske regering. Den russiske befolkning støder sammen med halvøens ukrainske befolkning og Krimtatarerne, som støtter den ukrainske revolution og landets nye regering i Kijev. Situationen synes at være perfekt for en russisk invasion efter samme forskrift som i Georgien i 2008. De seneste meldinger tyder på, at russerne griber chancen. Russiske soldater har ifølge de seneste oplysninger indtaget Krims internationale lufthavn i Simferopol, prorussiske grupperinger har indtaget parlamentet på Krim, og flere russiske panservogne er blevet set ved Simferopol. En eventuel russisk invasion på Krim vil være en kulmination på mange års spændinger mellem Krimatatarerne og den russiske befolkning på Krim, og en total mangel på interesse i at løse disse spændinger fra de ukrainske leders side. Derudover vil en invasion være et tegn på, at der kun er én stærk mand i verden: Vladimir Putin.

Timosjenko er ikke Havel
Ukraine har brug for en person, der kan samle Ukraine og vil kunne give alle ukrainere, fra øst til vest og nord til syd en fælles nationalfølelse og stolthed. Ukrainerne har brug for en Vaclav Havel. En mand, eller kvinde, med en uplettet fortid og en humanistiske indstilling til livet. En person som vil kunne samle ukrainerne og danne en bro mellem det vestlige og det østlige Ukraine. I Vesteuropa vil Julia Timosjenko – på grund af sit lange og politiskmotiverede fængselsophold – være det umiddelbare bud på en sådan person. For ukrainerne repræsenterer hun dog det samme korrupte system, som den afsatte præsident Viktor Janukovitj. Det er – paradoksalt nok – ligeledes Janukovitj selv, der ved at fængsle Timosjenko har gjort hende til martyr og på den måde har genoplivet lidt af hendes popularitet. Men det er langtfra nok til at hun kan spille nogen større rolle i Ukraine. Ingen af de to andre oppositionsledere, Jatsenjuk og Klitsjko, har format til at kunne spille en samlende rolle i Ukraine. Den eneste ukrainske leder, der har format nok til rollen synes at være Krimtatarernes leder, Mustafa Jemilev. Jemilev har viet hele sit liv til kampen for tatarernes menneskerettigheder og har tilbragt 15 år i sovjetiske arbejdslejre og fængsler. Mustafa Jemilev er medlem af det ukrainske parlament, men det er mere end tvivlsomt, om han vil kunne påtage sig rollen på grund af sit tilhørsforhold til en etnisk minoritet.

Obama er ikke Reagan
Ruslands fremfærd på Krim og russernes rolle i den ukrainske konflikt skyldes naturligvis, at Ukraine, som en postsovjetisk republik, er i det russiske interesseområde. Russerne vil ganske enkelt ikke give slip på Ukraine. Den russiske præsident Vladimir Putin har regnet den ud. Han ved, at han mere eller mindre kan gøre, hvad han har lyst til over for amerikanerne og EU. Putin handler, mens EU og USA vedtager den ene erklæring efter den anden. Det er Putin, der er handlingens mand, den stærke mand i verden, og så længe man i EU og USA ikke indser dét, kan ukrainerne og resten af den demokratisk-tænkende del af verden ikke gøre andet, end at vente og se, hvad russerne finder på at gøre.


Foto: Christiaan Triebert via Flickr