Ahrendtsen (DF): Den globale opvarming vil fortsætte fuldstændigt uafhængigt af, hvad vi beslutter at gøre. Og godt for det.

Ahrendtsen (DF): Den globale opvarming vil fortsætte fuldstændigt uafhængigt af, hvad vi beslutter at gøre. Og godt for det.

13.01.2014


KORT SAGT. RÆSONs chefredaktion interviewer politikere m.fl. om tidens væsentligste spørgsmål.

1. Klima. Ja eller nej: Vil menneskeheden indenfor de næste 10 år få bremset den globale opvarmning?
ALEX AHRENDTSEN (DF): For nogle år siden henvendte jeg mig til professor Ole Humlum, der er ekspert i klimaforhold, og det resulterede i den fine lille bog ‘Det Ustyrlige Klima’, som han udgav på et af mine forlag. Ole Humlum kunne påvise, hvordan klimaet igennem århundreder har ændret sig, og at der var varmere i middelalderen end i dag. Det er derfor grænsende til det hysteriske at tro, vi kan bremse opvarmingen. Klimaet er sin egen herre. Den globale opvarming vil fortsætte fuldstændigt uafhængigt af, hvad vi beslutter at gøre. Og godt for det. Planterne har jo gavn af mere CO2.

2. Im. Er Im-sagen et eksempel på at i) pressen udfylder sin funktion ved at afdække samfundsproblemer som politikerne samvittighedsfuldt adresserer eller at ii) politikerne idag laver lovgivning efter enkeltsager, for at kunne se handlekraftige ud i medierne?

ALEX AHRENDTSEN: Politik er enkeltsager. Det er i det enkelte menneskes skæbne, at beslutninger og love udkrystalliserer sig. Hvis pressen derfor ikke håndterede disse skæbner som Im, ville den ikke opfylde sin rolle. Derfor skal politikere selvfølgelig også reagere på enkeltsager, fordi de som regel afslører, at der er utilsigtede følgevirkninger af loven eller beslutningerne. Hvis vi – både journalister og politikere – ikke tog bestik af disse enkeltsager, ville vi bare være blevet en møtrik i det store samfundshjul. Så hurra for enkeltsagerne.

3. Skandalekabale. Har de sidste måneders skandaler efter din mening styrket et eller flere af følgende argumenter:
– embedsmændene er blevet for optagede af hvordan deres ministerium ser ud i medierne
– besparelserne på centraladministration fører til flere fejl i embedsværket (jf. Mogens Lykketoft)
– ministrene har for ringe kvalifikationer (jf. Søren Pind)
– flere topembedsmænd bør udnævnes politisk (jf. diverse)

ALEX AHRENDTSEN: Embedsapparatets største opgave er at sikre ministeren mod fejl. Jo svagere fagligt og politisk en minister er, jo mere vil apparatet forsøge at dække ham ind. Derfor opstår der også fejl, for der er grænser for, hvor meget man kan beskytte en svag minister. Et modtræk mod dette er at udnævne kompetente ministre, der ved noget om det område, de skal være ministre for. At udnævne politiske topembedsmænd vil ikke ændre på dette. Opgaven vil være den samme: at beskytte en minister. Med det nuværende niveau i regeringen ligner det en Sisyfos-opgave.

4. Aviskrisen. Læsene flygter, viser helt nye tal. I RÆSON konstaterede David Trads i december: Det er slut med papiravisen om 10 år. Får han ret?
ALEX AHRENDTSEN: Jeg læser i dag aviser på min Ipad, så jeg har for længst sagt farvel til papiravisen. Det begræder jeg ikke. Det er skønt at bruge de elektroniske udgaver. Papiravisen taber, fordi den er dyr, besværlig at distribuere og dyrere end den elektroniske. Jo flere der vælger den elektroniske løsning, jo dyrere vil papiraviserne også blive at bringe ud til kunderne. Til sidst vil kun ugeaviserne overleve som papiravis. Der vil stadig blive læst nyheder, men det vil ikke være nyhedsproducenterne, der kommer til at tjene penge på at bringe nyheder, men derimod infrastrukturen bag, sådan som vi i stigende grad ser det på musik- og filmområdet, fordi it-giganterne vil levere de løsninger, der muliggør nyhedernes udbredelse. Avisdrengen afløses ganske enkelt af avisbyten.

5. 2014. Hvilket emne vil de danske politikere og medier helt sikkert give for lidt opmærksomhed i 2014?
ALEX AHRENDTSEN: Medierne og politikere vil helt sikkert forbigå muslimske forfølgelser af kristne, sådan som de med få undtagelser har gjort, siden multikulturalismen og den politiske korrekthed satte sig tungt på offentligheden. 70 % af verdens forfulgte er i dag kristne. Overalt bliver kirker angrebet og ødelagt. Protesterer vestlige regeringsledere over dette? Stort aldrig. Hvornår har en dansk minister sidst kritiseret Egypten, Indonesien, Kosovo, Tyrkiet m.fl. for deres religiøse udrensning? Hvorfor har udenrigsministeren eller udviklingsministeren ikke fulgt op på Klaus Wivels bog, der dokumenterer forfølgelserne af de kristne? Fordi det rager dem en høstblomst. ■