Velkommen! Vil EU skuffe Kroatiens unge?

Velkommen! Vil EU skuffe Kroatiens unge?

30.06.2013


I morgen bliver Kroatien medlem af EU. De unge støtter medlemskabet, men er afventende – for kan EU gøre noget ved en ungdomsarbejdsløshed på mere end 50%? Og hvilke dygtige unge vil blive i Kroatien, hvis først grænserne er væk?

Af Frederik Buhl Kristensen

To små flag sidder i en tilfældig lygtepæl i et trafikkryds. Et kroatisk flag og et EU-flag. Langs vejene reklamerer supermarkedskæden Lidl med tilbud, der fejrer den kommende indtræden i EU, og på den nationale public service-station HRT’s hjemmeside har et ur snart barberet alle dage, timer, minutter og sekunder af nedtællingen til den 1. juli.

23-årige Nika Alujević læser statskundskab på Zagreb Universitet. Hun er en af Kroatiens mange unge, der lige nu venter i spænding på, at dørene til EU åbner. For bag dem ligger et Europa fyldt med uddannelses- og jobmuligheder. Nika er medlem af ESN Zagreb, Erasmus Student Network – et ungenetværk under det europæiske udvekslingsprogram Erasmus – men hun har endnu ikke selv læst uden for Kroatien. Nu planlægger hun et praktikophold i Frankrig.

Med 36 europæiske lande er Erasmus ikke forbeholdt EU-medlemmer, og kroatiske studerende har således længe kunnet tage gratis udvekslingsophold på de europæiske samarbejdsuniversiteter. Men med Kroatiens indtræden i EU-fællesskabet – som det 28. medlemsland – er de tidskrævende og dyre visumansøgninger forbi, ligesom kroaterne nu frit kan tage hele eller dele af deres uddannelse på universiteter inden for EU på samme vilkår som andre EU-borgere. Det samme gælder job.

Når man læser arbejdsløshedstallene, forstår man hvorfor de unges øjne er rettet mod vest. For i dag er hver anden unge kroat arbejdsløs. Kroatiens ungdomsarbejdsløshed bliver således EU’s tredjehøjeste, efter Grækenland og Spanien. Dermed bliver Kroatien endnu et EU-land med stor brug for hjælp. Inden finanskrisen begyndte at slå revner i Europa, voksede Kroatiens BNP 4-6 procent om året, men de seneste år har BNP trukket sig sammen med 1-2 procent. Ungdomsarbejdsløsheden er på over 50 procent – og arbejdsløsheden for den samlede befolkning vokser med faretruende hast og forventes at passere 20 procent, inden året er omme. Er der hjælp at hente i EU?

”Lige nu er situationen forfærdelig i Kroatien. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det bliver i fremtiden, men jeg vil meget gerne finde et job i udlandet – og jeg er ikke engang særligt pessimistisk. Mine medstuderende er langt mere pessimistiske omkring fremtiden. De kan nærmest ikke vente med at forlade landet, efter de har afsluttet deres studier”, siger Nika og fortsætter: ”Jeg er lidt bange for, hvad der skal ske. Alle taler om, at det [de højtuddannedes flugt fra Kroatien, red.] allerede finder sted, og jeg tror kun, det vil stige i fremtiden, efter vi indtræder i EU, fordi det vil blive så meget lettere at finde job andre steder. For at stoppe det er der nødt til at ske ændringer i Kroatien med det samme – men jeg ved ikke hvordan.”

Ifølge Rebecca Adler-Nissen, adjunkt ved Københavns Universitets Center for Europæisk Politik, er risikoen for såkaldt brain drain i Kroatien signifikant, for det er sket for andre østlande, efter de blev EU-medlemmer: ”Vi har set det i Polen og det tidligere Østtyskland. Der er det simpelthen hele landsbyer, der er affolket. Spørgsmålet er, om det kan undgås. Man kan jo ikke tvinge folk til at blive, men man kan jo håbe på, at de kommer ud, får en fantastisk uddannelse og så vender hjem igen, når de fx skal have børn – og kan være med til at bygge landet op. Også det har man set i nogle lande, så der er muligheder for, at brain drain ikke er permanent”, siger hun.

Men resten af EU er også i krise. 26/6 kunne Berlingske på forsiden fortælle, at intet mindre end 5,6 mio. unge EU-borgere lige nu er arbejdsløse – mere end 23 procent. Derfor blev EU’s stats- og regeringschefer natten til fredag enige om at sætte ekstra skub på indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed ved at fremrykke de seks milliarder euro, som er afsat til en garanti for job til unge i regioner med arbejdsløshed på over 25 procent. Dét initiativ kan måske blive Kroatiens hjælpende hånd.

Kroatien kan ikke forvente fuld hjælp

”EU er ikke til for at løse problemerne, de er her for at tilbyde nye muligheder. Problemløsningen ligger hos os selv. Hvis Kroatien ikke kan løse problemerne, er vi de eneste, der bærer skylden. Ikke EU,” siger det yngste af Kroatiens 12 kommende Europa-Parlaments-medlemmer, 28-årige Sandra Petrović Jakovina fra det socialdemokratiske parti SDP til RÆSON. Hun fremhæver i samme ombæring den store pose penge fra EU’s strukturfonde på 11 mia. euro, som Kroatien vil modtage i årene indtil 2020: ”De kan blive vores mulighed for at skabe flere job”.

Ifølge Rebecca Adler-Nissen skal Kroatien ikke forvente at få samme hjælp som andre kriseramte EU-lande har modtaget: ”Der er jo i dag stor forskel på at være medlem af Eurozonen og på kun at være medlem af EU. Så Kroatien er på samme måde som Danmark i venteværelset, og det betyder, at de ikke kan forvente at få den form for hjælp som eksempelvis Spanien og Grækenland har modtaget. Simpelthen af den grund, at de ikke er en del af Eurozonen. Det er først, når de er fuldt og helt med, at de kan forvente den type hjælp”.

Men i det langsigtede perspektiv giver EU-medlemsskabet stadig et land som Kroatien store muligheder, understreger Rebecca Adler-Nissen: ”De lande med et relativt lavt BNP og stadig store udviklingsmuligheder, som er blevet medlem af EU, har generelt fået meget ud af at blive optaget. Bare tag Spanien og Portugal. Lige nu ser vi jo meget med det korte blik efter 2008, men før 2008 var de to lande primært i vækst – ikke mindst, fordi de med medlemskabet fik udvidet deres markeder. Og så kan man håbe på endnu flere turister til Kroatien, end der i forvejen er – især når de om et par år også optages i Schengen-samarbejdet”.

I disse år er der tendens til at fokusere på den økonomiske side af det europæiske fællesskab, men Adler-Nissen understreger, at det kommende EU-medlemskab allerede har hjulpet Kroatien. For EU-processen har forbedret Kroatiens forhold til sine naboer: ”Kroatien får – i gåseøjne – ”normaliseret” forholdet til deres naboer.

Ikke mindst forholdet til Slovenien [der blev EU-medlem i 2004 og Eurozonemedlem i 2007, red.] har været et problem meget længe. Slovenien blokerede for optagelsen af Kroatien i lang tid. For det første fordi man ikke kunne blive enige om grænsen mellem de to lande – og det er en ting, som man går meget op i i EU: Man lukker kun lande ind, som har styr på sine grænser. Så EU har presset på for at lukke grænsedisputsen, og det har været vigtigt for Kroatien. Det andet er de krigsforbrydere, som Kroatien har udleveret til Menneskerettighedsdomstolen under forhandlingerne med EU. Uden EU-presset havde man nok ikke udleveret dem, så der er ofre fra borgerkrigen, der helt sikkert har fået noget ud af EU’s pres”.

Det er Peter Matjašič enig i. Han er slovener og formand for European Youth Forum, en paraplyorganisation for omkring 100 tværeuropæiske ungdomsorganisationer, og han understreger, at historien også præger de unge, selvom Kroatiens part i den jugoslaviske borgerkrig sluttede for snart 20 år siden: ”De unges forældre har ar, som de overfører til deres efterkommere. Så de unge får den ide, at unge med anden balkansk etnicitet, er meget anderledes – på trods af at de i virkeligheden er meget, meget ens. Der er stadig et stort arbejde med at undgå viderebringelse af disse negative følelser. Det er jeg glad for, at det politiske niveau har arbejdet for takket være optagelsesprocessen i EU”, siger han.

Et koldt brusebad?

”Barroso [formanden for Europa-Kommissionen, red.] kommer og kidnapper os, når du udgiver dette her”, siger Kresimir Zelić, mens et grin forplanter sig over hans ansigt. Han er medlem af NGO’en ”Peron 8” og medarrangør af en popup-festival under navnet ’Ind i EU som et koldt brusebad?’ Festivalen starter i dag, 30. juni, dagen før Kroatiens EU-optagelse, og den skal få folk til at tage aktiv stilling til Kroatiens medlemskab af EU.

Kresimir stemte selv ja til, at Kroatien skulle melde sig ind i EU, selvom han mener, at landet faktisk endnu ikke er klar til at indtræde: ”EU er uundgåelig. Man er nødt til at være en del af fællesskabet, og da vi stemte, om Kroatien skulle indtræde i Unionen var det et spørgsmål om nu eller aldrig” siger han og fortsætter: ”Vi vil gerne have folk til at afgøre, om vores indtræden i EU er et koldt brusebad. Grunden til, at jeg synes det, er, at vi slet ikke er forberedt. Vi har ikke de barrierer, der kan dæmpe den strøm af varer fra EU, som er meget billigere end vores egne. Det bliver et hårdt slag for vores produktion, som ikke engang fungerer optimalt lige nu”, siger han.

På cafeen ved siden af Peron 8’s skurvogn i Zagreb sidder tre venner og drikker kaffe. De er enige i, at Kroatien ikke er klar til at indtræde i Unionen: ”Jeg tror, det er godt på langt sigt, men det bliver hårdt for os at vænne os til den måde, EU arbejder på. Især ældre mennesker sidder stadig fast i vores socialistiske fortid. Det er ikke lang tid siden, vi var en del af Jugoslavien”, siger 23-årige Slaven Sertić. ”Unge kroater er helt klart mere positivt stemte over for EU, end de ældre er”, tilføjer hans ven, 24-årige Hrvoje Koroljević.

22-årige Bruno Tomić er den eneste af de tre, der stemte ved folkeafstemningen den 22. januar 2012, og sammen med 66 procent af de kroater, der mødte op i stemmeboksen (valgdeltagelsen var på under 44 procent), sagde han ja til, at Kroatien kunne træde ind i EU. Alligevel er han ikke optimist: ”Generelt er det en god ting, men jeg er ikke sikker på, at det vil få nogen indvirkning på vores liv. Jeg er lidt pessimistisk”. Men som Hrvoje siger: ”Det kan ikke blive værre, end det er nu”.

Frederik Buhl Kristensen (f. 1988) er BA og kandidatstuderende i global studies og journalistik ved Roskilde Universitet, freelanceskribent ved Soundvenue og tidligere praktikant for Socialdemokraterne på Christiansborg. ILLUSTRATION: Under Zagrebs modeuge (2012) viser modellerne tøj af Arena by Galas [foto: Zvonimir Atletic/Shutterstock]