Værdipolitik: Socialdemokraterne kæmper forgæves med frikadellefarsen

Værdipolitik: Socialdemokraterne kæmper forgæves med frikadellefarsen

20.09.2013


Frikadellekrigen tog en drejning, da statsministeren kom hjem fra sommerferie med budskabet om, at vi skal passe bedre på frikadeller og flæskesteg i Danmark. Forandrer Socialdemokraterne sig grundlæggende, eller frygter de bare Dansk Folkeparti? RÆSON kigger nærmere på Helle Thorning-Schmidts udtalelser i sensommeren.

PERSPEKTIV af Frederik Buhl Kristensen

Det startede i Ishøj. Og i Ekstra Bladet, som tirsdag den 16. juli bragte en artikel, der ændrede den danske sommer fra agurketid til frikadelletid. Under titlen ’Nul svin i hele Ishøj’ kunne avisen fortælle, at samtlige vuggestuer i Ishøj Kommune har fravalgt at servere svinekød i institutionernes daglige madordning. En måned senere, efter historien om, at Hvidovre Hospital kun serverer halalslagtet oksekød, meldte statsminister Helle Thorning-Schmidt sig på banen. I et interview med DR Nyheder understregede hun, “at vi skal tænke over, at vi i vores iver for at modtage nye borgere glemmer vores egne værdier”.

Men hvorfor gjorde hun egentlig det? Var det for at forhindre Dansk Folkeparti i at stjæle hele debattens rampelys, mens resten af det officielle Danmark holdt sommerferie. Var det blot spin i forsøget på at lokke nogle af de tidligere stemmer tilbage fra DF. Eller mener Socialdemokraterne rent faktisk, at frikadellekampen er en vigtig og central del i den fortsatte kulturkamp i mødet med udefrakommende kulturer?

Danskerne kan lide lugten i slagteriet
Da Gallup et par dage efter den skarpe udmelding spurgte danskerne, var 82 procent helt eller overvejende enig i Helle Thorning-Schmidts budskab. Så for en gangs skyld ramte statsministeren direkte ned i folkestemningen, men udmeldingen er ikke nødvendigvis udtryk for, at Socialdemokraterne føler, at den danske kultur er under et særligt pres.

“Personligt tror jeg ikke, at Thorning er alvorligt bekymret over, at et bestemt antal institutioner har valgt ikke at servere frikadeller. Det er mere et forsøg på at minde vælgerne om, at hun også er på deres side i dette spørgsmål,” siger Arne Hardis.

Han er politisk redaktør og kommentator ved Weekendavisen og har et indgående kendskab til Socialdemokraterne, ligesom han i mange år har beskæftiget sig med den danske værdidebat. Ifølge ham er Thorning-Schmidts udtalelse mest et forsøg på at vise, at Socialdemokratiet godt kan konkurrere med DF på værdipolitikken. Måske er det endda et tegn på, at Socialdemokraterne fuldstændig overlagt er ved at sætte integrationspolitikken på dagsordenen igen.

“Da regeringen blev dannet, havde den socialdemokratiske del en idé om, at man skulle være meget offensiv på integrationspolitikken, og at man med afsæt i Karen Hækkerups daværende Social- og Integrationsministerium skulle være i stand til at vise, at når der kommer en socialdemokratisk regering, så sker der noget anderledes i integrationspolitikken, end når det er VKO, der bestemmer. Måske ligger der i Thornings udmelding et forsøg på at ruske den diskussion op og få den på dagsordenen igen,” siger han.

Alligevel tror Hardis ikke på, at udmeldingen har været diskuteret uden for den socialdemokratiske top.

“Jeg tror ikke, spørgsmålet har været diskuteret i bredere forstand i Socialdemokratiet, inden Thorning udtalte sig om det, men jeg vil gætte på, at hun har diskuteret det med sine rådgivere. Flere medier havde synspunktet med, og det var et ud af tre samlede budskaber, som Thorning præsenterede. Så på den måde virkede det ret planlagt, men jeg tror ikke, det er noget, der er blevet diskuteret bredt i partiet,” siger Arne Hardis.

Socialdemokraterne har flyttet sig
Claus Bryld, historiker ved Roskilde Universitet og tidligere venstrefløjspolitiker, vurderer, at Socialdemokraterne har bevæget sig på den værdipolitiske akse. Partiet er med Helle Thorning-Schmidt i spidsen blevet strammere i retorikken på udlændingespørgsmålet, hvis man sammenligner med 90’erne.

“Thornings udtalelser er et af flere forsøg på at være strammere end i 90’erne, for Socialdemokratiet blev jo straffet ved 2001-valget for at være for blødsødne i udlændingespørgsmålet. Partiet har ellers tidligere skelnet mellem religion og politik, når de talte om udlændinge og indvandrere. Man krævede, at udlændinge skulle acceptere det politiske demokrati, men man har aldrig blandet sig i deres religion, så Thorning har overskredet en grænse,” siger han.

Derfor kan udtalelsen fra statsministeren også være udtryk for en reel, bagvedliggende holdning hos Socialdemokraterne, der dermed er rykket tættere på Dansk Folkeparti.

“I oppositionstiden, og efter at Thorning er kommet til magten, har man langsomt men sikkert lagt sig på det, der blev den nye udlændingepolitiske midte, og som jeg plejer at kalde VKO light,” siger Arne Hardis.

Modstanden mod 24-årsreglen er væk både i S og dele af SF og De Radikale, og særligt i sagen med de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke viste Helle Thorning-Schmidt, at hun stod fast. Til sammen tegner det et nyt billede af Socialdemokratiet, uddyber Arne Hardis.

Claus Bryld tror ikke på, at Thornings udtalelser er udtryk for en reel holdning blandt socialdemokraterne. Han tilslutter sig derfor tesen om, at udtalelserne i højere grad bunder i taktiske overvejelser.

“Jeg tror, de fleste socialdemokrater, inklusiv dem i toppen, er multikulturalister. Men de taler ikke om det, fordi begrebet multikultur er blevet tabueret pga. Dansk Folkeparti og delvist også Venstres angreb på multikulturalismen.”

Ny frikadellekurs vinder næppe tabte vælgere tilbage
Som Politiken kunne fortælle søndag den 8. september, er både medlemstallet og vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti kun gået op, siden Kristian Thulesen Dahl overtog formandsstolen. Vælgeropbakningen er ifølge meningsmålinger gået fra 13 til 18 procent alene i det år, hvor Thulesen Dahl har været formand. Mange af de nye vælgere kommer direkte fra Thorning og co., og med Socialdemokraternes stadige slankekur i meningsmålingerne er partiet nødt til at kæmpe for at vinde. Men frikadelle-udmeldingen vinder næppe nogen af de tabte vælgere tilbage.

“Jeg tror ikke, det i sig selv kan få vælgerne til at gå tilbage til Socialdemokraterne, men det kan måske bidrage til at standse blødningen. Det er jo ikke noget meget offensivt taktisk træk, der vil få vælgerne til at standse op og sige ’hold da op, nu må vi hellere se at komme tilbage til Socialdemokraterne’, men det er et lille bidrag til at minde om, at man ikke har fjernet sig fra de bredere folkelige vurderinger af, hvordan samfundet bør være skruet sammen,” siger Arne Hardis. Han ser desuden taktiske fordele ved ikke at lovgive på området, som Thorning-Schmidt har afvist at gøre.

“Man rammer en bredere vælgerholdning ved at tage det op til offentlig diskussion, frem for hvis man havde valgt at lovgive om det. Samtidig er der selvfølgelig grænser for, hvor langt hun kan gå uden at få sin regering til at krakelere, men jeg tror også, det er smartere rent vælgertaktisk,” siger han.

Schwalbe: Det er ikke den vej, vi skal gå
Regeringskollegerne i SF og Det Radikale Venstre bifaldt ikke ligefrem Thornings udtalelser i halal-debatten, og det gjorde dele af hendes bagland heller ikke. For debatten var slet ikke så relevant, at Danmarks statsminister behøvede at bruge krudt på den.

“Jeg synes også, børnene skal have serveret frikadeller i vuggestuerne, men spørgsmålet er, om vi som ledere af en regering, der står med en masse samfundsmæssige udfordringer, skal gå ind i den debat. Det mener jeg ikke,” siger Camilla Schwalbe, der er formand for DSU. Men det skyldes ikke, at debatten om danske værdier ikke er væsentlig.

“Socialdemokraterne skal absolut stå vagt om de danske værdier, men hvis Dannebrog står og falder med, om der bliver serveret frikadeller i vuggestuerne, så står danskheden ikke særligt stærkt,” siger Schwalbe.

Hun er heller ikke i tvivl om, at hendes partiformands udtalelser er en taktisk manøvre, der skal lokke gamle socialdemokratiske vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti. Men hun tror ikke, at den taktik virker.

“Mange af de socialdemokratiske afhoppere er nærmest født med en partibog i hånden, så for dem har skridtet til Dansk Folkeparti været stort, og derfor er det naivt at tro, at man kan lokke dem tilbage med en eller anden flyvsk diskussion om frikadeller. Socialdemokratiet skal lade være med at diskutere de her symbolpolitiske dagsordener, som opstår hvert år i juli, for vi taber dem, fordi vi ikke har troværdigheden med os i de spørgsmål,” siger hun.

Og desuden er det slet ikke Dansk Folkepartis værdipolitik, der har lokket vælgerne over på den anden side, hvis man spørger formanden i DSU. Det har derimod den måde, partiet taler til vælgerne på. Og det skal Socialdemokraterne lære af:

“Dansk Folkeparti taler på en måde, som mange danskere bedre kan forholde sig til, end når Socialdemokraterne taler. Pia Kjærsgaard og de andre er rigtig gode til at tale til folk inde i dagligstuerne. Det er sindssygt vigtigt, at politik er i øjenhøjde med vælgerne, så det, som vi politikere foretager os, handler om folks hverdag og ikke kun om EU-henstillinger”.

Frikadellen symboliserer noget større
Den betragtning deler Arne Hardis, der samtidig understreger, at frikadeller kan være relevante at diskutere, fordi det grundlæggende er en symboldiskussion om udfordringerne ved det multietniske samfund.

“Det er en symboldiskussion helt tilsvarende med diskussionen om, hvorvidt mandlige censorer af muslimsk overbevisning må undlade at give hånd til kvindelige studerende. Verden går videre, selvom der er en, der føler sig snydt for en frikadelle, eller selvom der er en, der bliver lidt stødt til en eksamen, men det er symboldiskussioner for det helt store spørgsmål, nemlig hvordan vi håndterer det multietniske samfund,” siger han.

Og noget så hverdagsnært som en frikadelle er et rigtig godt billede på den større diskussion, fortsætter Hardis.

“Det er en symbolsk markør. En tilkendegivelse af, hvor man står i det store spørgsmål om, hvordan man indpasser muslimske værdier i et samfund som det danske. Og en frikadelle er jo enormt velegnet til at diskutere det, fordi den er udtryk for, om man skal integrere en fremmed kultur ved at underordne sig dens standarder, eller om man skal blive stående på ens egne overbevisninger,” siger han.


Frederik Buhl Kristensen (f. 1988) er BA og kandidatstuderende i Global Studies og Journalistik ved Roskilde Universitet, freelanceskribent ved Soundvenue og tidligere praktikant for Socialdemokraterne på Christiansborg. FOTO: Arbeiderpartiet via Flickr