Torben M. Andersen: Vækstplan DK får ingen effekt på kort sigt

Torben M. Andersen: Vækstplan DK får ingen effekt på kort sigt

28.02.2013

.

”Der er ikke noget i den her plan, som på den korte bane kommer til at ændre noget for den økonomiske udvikling. Slet ikke,” siger økonom og tidligere vismand Torben M. Andersen. Han ser flere positive ting i Vækstplan DK, men frygter, at opsvinget lader vente på sig. ”Hvis økonomien bliver ved med at ligge forholdsvist fladt, kommer det til at vare længe, før reformændringerne får deres fulde effekt.”


INTERVIEW af Jonas Sloth Bach

RÆSON: Regeringen forventer, at Vækstplan DK kan skabe 150.000 job. Er det en realistisk målsætning?
Andersen: Den er optimistisk og ambitiøs, men jeg vil ikke sige, at det er uden for skiven. Forbruget ligger underdrejet, investeringerne ligger underdrejet, så når der kommer en vending, kan der godt komme en ketchup-effekt. Så det er bestemt ikke helt ved siden af.
RÆSON: Selskabsskatten bliver sænket fra 25 til 22 %. Hvordan ser du på den skattesænkning?
Andersen: Hvis man ser på, hvordan offentlige midler her og nu kan gøre mest for aktiviteten og konkurrenceevnen, så kommer en sænkelse af selskabsskattesatsen bestemt ikke ind på en topplacering. Men vi er påvirket af, at der er en skattekonkurrence, og når andre lande sætter skatten ned, er vi tvunget til at gøre det samme. Det har vi gjort tidligere, men strukturpolitik egner sig i virkeligheden ikke til at lave om fra den ene dag til den anden. Og det rejser jo spørgsmålet om, hvorvidt det er en særlig langsigtet løsning.
RÆSON: Men hvilken effekt får skattesænkningen på kort sigt?
Andersen: På beskæftigelsen bliver det en meget beskeden effekt, fordi det først får en betydning, når det kan flytte virksomheder til Danmark, og det tager tid. Og så er der jo også mange andre parametre, der afgør, om vi kan fastholde virksomheder i Danmark og få andre til at flytte hertil.
RÆSON: Hvis man gør stilling før og efter vækstpakken, hvor meget har man så ændret vores konkurrenceevne?
Andersen: I det store billede er det relativt lidt.
RÆSON: Der er sat en milliard kroner af til at forbedre efteruddannelse. Hvor meget kommer til at forandre?
Andersen: Det er ret beskedent i det store regnestykke. Der er ikke noget i den her plan, som på den korte bane kommer til at ændre noget for den økonomiske udvikling. Slet ikke. Og selv i fremskrivningerne mod 2020 er det ikke uddannelsesindsatsen, der kommer til at trække noget stort læs.
RÆSON: De offentlige investeringer bliver øget til 4 milliarder kroner. Hvilken effekt kommer det til at få?
Andersen: Effekten af offentlige investeringer er meget direkte. Det er noget af det, der har den største og hurtigste effekt på beskæftigelsen. Problemet er, at der kan være meget lang vej fra at have planerne til at få projekterne i gang.
RÆSON: Pengene skal blandt andet bruges på bygningsfornyelse i Udkantsdanmark, bredbånd på Bornholm og kystbeskyttelse. Hvordan ser du på Vækstpakkens investeringsområder?
Andersen: Det er jo helt klart nogle områder, der ikke kan kaldes kerneaktiviteter for vores infrastruktur, som ellers kunne få en større afledt økonomisk effekt. På den måde ligger de her områder langt fra kernen.


Hvis regnestykkerne hænger sammen, skal vi bare vente på opsvinget

RÆSON: I vækstplanen forventer man at kunne forbedre Danmarks BNP med 40 milliarder. Er det et realistisk mål?
Andersen: Det er ikke urealistisk, men der er en klar risiko for, at det ikke sker.
RÆSON: Hvad skal gå rigtigt, for at det lykkes?
Andersen: For det første handler det om, hvor lang tid det tager at se effekterne af dette udspil. For det andet er det usikkert, om effekten bliver så stor, som man tror. Og endelig afhænger det mest af alt af, hvordan det kommer til at spille sammen med konjunkturændringerne. Jo hurtigere de kommer, jo hurtigere vil vi se, om vækstpakken virker som planlagt. Hvis økonomien bliver ved med at ligge forholdsvist fladt, kommer det til at vare længe, før reformændringerne får deres fulde effekt.
RÆSON: Mange af vækstplanens præmisser bygger på, at der kommer et opsving. Hvis det ikke sker, hvilke problemer vil vi så se økonomisk og politisk?
Andersen: Først og fremmest vil vi ikke få nogen stigning i beskæftigelsen, med de problemer det så giver både politisk og socialt. Derudover vil de offentlige finanser se helt anderledes ud. Der vil være markant færre indtægter og mange flere udgifter. Det vil belaste de offentlige finanser ganske betydeligt. Der er rigtig mange ting, der kommer til at se værre ud, hvis ikke de her ting kommer til at virke på den her måde, og konjunkturerne retter sig.


Velfærden bliver sat under pres

RÆSON: Vækstpakken vil også dæmpe væksten i det offentlige forbrug. Hvad kommer det til at betyde for velfærden i Danmark?
Andersen: Det afspejler jo, at man ikke er kommet igennem med de reformer, der var lagt op til. Provenuet er blevet mindre, og i kraft af forsigtighedsprincippet betyder det, at der skal spares penge. Det betyder helt konkret, at der er projekter, som man ikke kan gå i gang med. Omvendt er det stadig en vækst, der gør det muligt at opretholde den velfærd, vi har i dag.
RÆSON: Så hvordan kommer vi til at mærke, at væksten i den offentlige sektor ikke bliver så stor som først lovet?
Andersen: I praksis handler det jo ikke om at holde nogle standarder på et bestemt niveau. Der sker en løbende udvikling i samfundet, og vi forventer, at de tilbud, som velfærdssamfundet kan give os, følger med. Ressourcetilgangen vil være beskeden, så det vil blive helt tydeligt, at man kun kan give flere penge til et område, hvis man sparer et andet sted.
RÆSON: Vi er jo vant til at staten kan følge med, når forventningerne stiger. Vil det her ikke føles som en forringelse for de fleste?
Andersen: Det kommer an på perspektivet. Og så skal man huske, at noget af besparelsen vil kunne hentes ved effektivisering, modernisering og øget produktivitet i den offentlige sektor. Spørgsmålet er bare, om man kan øge kvaliteten inden for de her rammer.


Jonas Sloth Bach (f. 1987) er journaliststuderende på tredje år på journalisthøjskolen, tidligere studerende på statskundskab ved Aarhus universitet. Tidligere redaktør på illustreret bunker. FOTO: Aarhus Universitet.