10.04.2013

Flere tyske politikere har måttet aflevere titler og poster, efter at internettets ildsjæle har haft deres afhandlinger under lup. At sagerne bliver så store i tysk politik vidner om den status, som automatisk følger med doktortitlen. Tyskland har ikke set sin sidste skandale.

Af Marie Hauberg Pedersen


371 sider ud af 393.

Så meget skulle efter sigende være helt eller delvist afskrift i den afhandling, som den tyske CSU-politiker Karl-Theodor zu Guttenberg i 2007 opnåede sin doktortitel med ved Universität Bayreuth. I hvert fald hvis man skal tro den wiki på internettet, som i detaljer dissekerer politikerens afhandling og hænger fejl og mangler frem til frit skue.

Plagiataffæren, der kulminerede i marts 2011, kostede den fremadstormende zu Guttenberg titlen som forsvarsminister. Han valgte efterfølgende at træde ud af tysk politik. I februar 2013 var det så den respekterede undervisningsminister Annette Schavan, der måtte træde tilbage, efter at en anden wiki dokumenterede, at hun flere steder ikke havde citeret korrekt i sin doktorafhandling fra 1980. Selv ikke et nært venskab og politisk parløb med kansler Angela Merkel kunne hjælpe Schavan, da først sagen rullede i alle medier.

Sagerne mod ministrene zu Guttenberg og Schavan er blot de seneste eksempler på, hvordan prominente tyske politikere har måttet se deres akademiske værker gennemtrawlet på nettet af frivillige plagiatjægere. Hidtil har undersøgelserne rettet sig mest mod borgerlige politikere, men jægerne proklamerer selv, at de har kikkerten rettet mod hele det politiske spektrum.

Ved hjælp af bestemte scanningsprogrammer analyserer de store tekstmængder for at finde ud af, om der er sammenfald mellem kendissernes afhandling og andre tekster. Og bagefter bliver resultaterne offentliggjort på diverse hjemmesider, så folk selv kan vurdere og kommentere indholdet – og gerne komme med nye oplysninger om eventuelle kopier.

Der skal altid være tid til at huske titlen
Men hvordan kan et lille ”Dr.” foran navnet betyde så meget, at selv populære ministre må forlade deres poster, når der bliver sået tvivl om deres titel? En logisk forklaring er, at en doktortitel er mere værd i Tyskland end i eksempelvis Danmark. Og når noget er meget værd, er det også en større skandale at miste det.

I Danmark er det kun kutyme at bruge akademiske titler inden for forskningsverdenen, men i Tyskland er de yderst synlige i det offentlige rum. De fleste doktorer insisterer på at blive tiltalt med titlen, hvor end de færdes. I venteværelset kalder lægesekretæren på ”Dr. Schmidt”, og når man bestiller sine flybilletter, kan man selvfølgelig angive, at man rejser som doktor. Også i almindelige mailkorrespondancer er det vigtigt at huske det lille ”Dr.”, da det kan opfattes som uhøfligt og mangel på respekt at lade være. Enkelte vil endda gå så langt som til at bruge vendingen ”soviel Zeit muss sein”, hvis titlen mangler.

Der skal altid være tid til at huske titlen.

Hver femte i parlamentet er doktor
Når man kender titlens betydning i den tyske dagligdag, er det måske heller ikke overraskende, at den kan have stor betydning for en persons karriere.

”Når man har doktortitlen, bliver det også lettere at gå ind i politik. Man bliver hørt og set på med større ærefrygt,” som Gerd Langguth, professor i statskundskab ved Universität Bonn, forklarede til den tyske internationale broadcastingorganisation, Deutsche Welle, den 16. oktober 2012.

Det faktum kan også aflæses i det tyske parlament. Ifølge en blog om tyske parlamentarikere havde 119 ud af de 622 medlemmer af den tyske forbundsdag i 2011 en doktortitel. Det svarer til cirka hvert femte medlem. Til sammenligning er der ifølge Folketingets hjemmeside kun fire folketingsmedlemmer, der kan smykke sig med en ph.d.-titel (som kommer tættest på, men ikke helt svarer til en tysk doktortitel). Det svarer til cirka 2,2 pct. af de folkevalgte i Danmark.

Også i erhvervslivet åbner titlen døre. I forvejen er der tale om et mere konservativt miljø end i Danmark. Kollegerne er ofte Des med hinanden, og doktortitlen er med til at placere medarbejderen på et vist niveau allerede fra begyndelsen. Martin Wehrle, som er karriererådgiver og skriver klummer om karriereforhold i avisen Die Zeit, formulerede det for nylig således til hjemmesiden bild.de:

”Tyskland er en højborg for tro på titler. Den, der kan skrive bogstaverne ”Dr.” foran sit navn, bliver set som en spiller i ‘1. Business-Liga’. Især i store virksomheder stiger chancerne for at opnå en førerposition enormt.”

Flere titelfald?
Set i det lys er det ikke mærkeligt, hvis unge stræbsomme politikere i årenes løb har set deres snit til at komme hurtigere til deres doktortitler. Det giver også god mening, at den tidligere minister Schavan har bekendtgjort, at hun vil gøre alt for at modbevise anklagerne om citatfusk. Sagen har ikke kun kostet hende troværdighed og en ministerpost, den kan også koste fremtidige karrieremuligheder.

Der findes godt nok eksempler på politikere, så som Silvana Koch-Merrin fra FDP, der er fortsat i politik, efter at de er blevet stillet for doktor-domstolen. Men det er op ad bakke, fortæller professor Gerd Langguth i interviewet med Deutsche Welle: ”Når doktortitlen bliver frakendt, kan karrieren også let være ved vejs ende.”

Det tyder derfor på, at Tyskland ikke har set sin sidste skandale. Internetbrugere i hele landet er stadig på jagt efter det næste plagiat, og mens de hidtil har opereret frivilligt og på egen hånd, er der nu kommet en ny professionalitet over jagten.

Martin Heidingsfelder, som er ophavsmand til bl.a. den omfattende plagiat-wiki Vroniplag, har netop stiftet sit eget firma Politplag, hvor han vil tage penge for at researche på bestilling. Det siges, at han allerede er stillet et klækkeligt beløb i udsigt, hvis han finder kopierede passager i kansler Angela Merkels afhandling fra 1986.

De tyske doktorer kan med andre ord godt begynde at forberede deres titelforsvar.


Marie Hauberg Pedersen (født 1983) er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har en overbygning i dansk og europæisk politik fra Syddansk Universitet og Universität Potsdam. Har boet i Tyskland i flere omgange og arbejder bl.a. med det dansk-tyske samarbejde som kommunikationsrådgiver i Region Syddanmark. ILLUSTRATION: Karl-Theodor zu Guttenberg (Foto: Creative Commons via Flickr).