Spørgsmål 10: Hvad vil afsløringerne af USA’s aflytninger betyde?

Spørgsmål 10: Hvad vil afsløringerne af USA’s aflytninger betyde?

13.12.2013


VERDEN I 2014. Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.

INTERVIEWS af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 10. HVILKEN ROLLE VIL DE MANGE AFSLØRINGER OM USA’S AFLYTNINGSMISBRUG FÅ FOR SAMMENSPILLET I DET INTERNATIONALE SAMFUND – OG VIL AFSLØRINGERNE FORSÆTTE?

OLE BJERG: De ledende politikere i de nationer, som er omfattet af aflytningerne, vil forsøge at nedtone betydningen af afsløringerne. Til gengæld vil USA miste mere og mere tillid og anseelse i den internationale befolkning. Effekterne af denne diskrepans mellem politikernes og befolkningernes holdning til USA vil først vise sig efter 2014. Der vil helt sikkert komme flere afsløringer.
CHRISTEN SØRENSEN: Afsløringerne vil især bidrage til de øvrige voksende spændinger om økonomi, global opvarmning mv. Det internationale samspil er på et lavpunkt efter ophøret af den kolde krig.
JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: På det punkt ingen væsentlige ændringer. Ændringer kommer, men i form af bedre og mere effektiv overvågning fra USA’s side og bedre screening af dem, der arbejder med dette.
ANDERS LADEKARL: Der vil være større skepsis mellem parterne, specielt i det offentlige rum. Men den gensidige afhængighed vil gøre, at der ikke for alvor vil ske ændringer i relationerne.
LARS TØNDER: Som Foucault har vist, er den moderne neoliberale stat i høj grad en overvågningsstat. Det mest sandsynlige er derfor en tvedeling af debatten. På de ydre linjer vil statsledere overalt på kloden udtrykke deres kritik af den udvidede brug af overvågningsteknologi. På de indre linjer vil der dog fortsat foregå en overvågning af politikere og befolkningsgrupper, og dét i et omfang vi kun kan gisne om.
BIRTE SIIM: Afsløringerne vil sandsynligvis fortsætte, og de kan evt. bidrage til at knytte de store lande i Europa og EU tættere sammen politisk over for USA.
ANDERS WIVEL: Afsløringerne får ingen afgørende konsekvenser. Europæerne ikke har noget alternativ til at samarbejde med USA. Der vil være brok fra Europa og lidt justeringer i USA, men intet der rykker ved status quo: USA aflytter dem, de synes, at de har brug for at aflytte, og det må alle affinde sig med.
TRINE VILLUMSEN BERLING: Det er nok naivt at forestille sig, at statsoverhoveder ikke har regnet med og nogle gange også godkendt aflytninger og overvågning af hinanden og andre. At det er foregået så systematisk, som tilfældet ser ud til at være, er dog påfaldende. USA har et forklaringsproblem, ikke mindst fordi dette er kommet til offentlighedens kendskab. Men i min optik er aflytninger en del af de hverdagspraksisser, som verdenspolitikken altid har udspillet sig på baggrund af. Det må vi forholde os til og opruste på baggrund af.
TRINE PERTOU MACH: Afsløringerne vil formentlig fortsætte, men kommer fortsat ikke til at påvirke forholdene i det internationale samfund. Desværre. Der er ikke noget nyt i, at stater overvåger hinanden, det ”nye” er omfanget af borgere, der overvåges af fremmede landes efterretningstjenester. Det beskæmmende er, at der ikke er nogen europæiske regeringer som står på mål for deres borgere over for USA’s eller andre fremmede landes overvågning. Det er fuldstændig uacceptabelt, at NSA har adgang til de mest private og intime oplysninger om danske borgere. NSA ved, hvem man omgås, ens privatøkonomi, seksuelle præferencer, politiske holdninger, om man behandles for en sygdom eller har en elsker.

Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.


Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han studerer Journalistik og Politik & Administration på Roskilde Universitet og er tidligere medredaktør på studentermagasinet Hippocampus. Han har studeret et semester i Buenos Aires og været i praktik på Debatten. Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige chefredaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. FOTO: Chris Hardie via Flickr.