Spørgsmål 1: Den mest opsigtsvækkende udvikling?

Spørgsmål 1: Den mest opsigtsvækkende udvikling?

10.12.2013


VERDEN I 2014. Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.

INTERVIEWS af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 1. HVAD BLIVER DEN MEST OPSIGTSVÆKKENDE UDVIKLING I 2014?

OLE BJERG: Den amerikanske dollar vælter. Den amerikanske valutas særstatus som hele verdens reservevaluta beror på en række økonomiske, finansielle og militære forudsætninger, som er under pres. Kineserne har en interesse i at bibeholde en stærk dollar, men de er også klar over, at den nuværende situation er både uholdbar og skrøbelig.
CHRISTEN SØRENSEN: Verdens ledere vil i stigende grad indse, at den økonomiske krise bliver meget mere langvarig end forventet, og sparepolitikken (austerity) vil komme i modvind.
JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: Om der findes en holdbar løsning omkring Irans formodede atomvåbenprogram. Hvis ja, udløser det en faldende oliepris og ændrer alliancestrukturerne i Golfen, navnlig med usikkerhed omkring Saudi-Arabiens geopolitiske situation. Hvis nej, hvad sker der så? Væbnet konflikt?
LARS TØNDER: 2014 kan meget nemt blive året, hvor kritikken af demokratiet som den bedste styreform sætter sig fast. Frygten for det demokratiske er mest kendt på højrefløjen, men bliver mere og mere udbredt blandt intellektuelle på den europæiske venstrefløj, fx Alain Badiou og Slavoj Zizek. Kritikken bliver kun stærkere af, at parlamenterne i både Europa og USA ikke formår at træffe helt basale beslutninger om en bæredygtig udvikling, der ikke kun tilgodeser de mest privilegerede og allerrigeste i samfundet.
BIRTE SIIM: Erfaringerne med Murens fald, det arabiske forår etc. viser, at det hidtil har været umuligt for forskerne at forudsige fremtiden. Sådan vil det også være fremover – ikke mindst fordi forskerne stadig forholder sig snævert til dele af virkeligheden og har vanskeligt ved at overskue helheden. Men man kan måske pege på USA som et område, hvor man kunne forvente, at der kan ske væsentlige økonomiske og politiske transformationer i 2014. Landet står i en alvorlig økonomisk og politisk krise. Den er både forbundet med dybtgående strukturelle problemer, men er også affødt af højre-populismes magt.
ANDERS WIVEL: Det vil, måske og efter flere års tilløb, gå op for europæerne, at præsident Obama er en klassisk realist, som er i færd med at redefinere USA’s rolle i verden. Det betyder et stærkere fokus på USA’s nationale interesse og en reorientering af det sikkerhedspolitiske fokus væk fra Mellemøsten og Europa og i retning af Stillehavet. Det bliver op til europæerne – samlet og hver for sig – at definere en rolle i denne orden.
MARIANNE LEVINSEN: Den nye verden er fuld af konflikter og interesser, og måske nye supermagter er på vej. 2014 bliver nok det år, hvor vi for alvor ser en ny mangfoldig verden og en lang række konflikter og magtrelationer, som skal afprøves på kryds og tværs af lande og kontinenter. 2014 bliver ikke det år, hvor vi helt præcist kan se magtrelationer mellem lande falde på plads. Til gengæld tror jeg, at bevidstheden om, at Vesten og vores økonomier kultur mv. ikke længere er centrum i verden, for alvor begynder at gå op for flere og flere mennesker i vores del af verden.
TRINE VILLUMSEN BERLING: Arktis vil fortsætte med at være et vigtigt emne, særligt for Danmark.
TRINE PERTOU MACH: At den indgåede aftale med Iran om udvikling af landets atomprogram leder til et nyt momentum i udviklingen i Mellemøsten og på den arabiske halvø. En konstruktiv proces kan lede til en ny og mere omfattende dialog om borgerkrigen (proxy-krigen, fristes man til at kalde det) i Syrien.

Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.


Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han studerer Journalistik og Politik & Administration på Roskilde Universitet og er tidligere medredaktør på studentermagasinet Hippocampus. Han har studeret et semester i Buenos Aires og været i praktik på Debatten. Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige chefredaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. FOTO: Det Hvide Hus.