Smith om den danske supermodel: Kollektive forsikringsordninger er overlegne

Smith om den danske supermodel: Kollektive forsikringsordninger er overlegne

08.02.2013


”Der er faktisk grund til at rose politikerne for at have gennemført betydelige reformer med et meget langsigtet perspektiv, som grundlæggende har drejet ‘det store velfærdstankskib’ væk fra retningen mod afgrunden.” Det siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Nina Smith, til RÆSON.

INTERVIEW af Vilhelm Vig Nielsen


Den nye supermodel? Det britiske tidsskrift The Economist omtaler i en “special report” de nordiske lande som en ny supermodel. Vi har bedt to danske økonomer forholde sig til fire af tidsskriftets centrale påstande. Læs også:
Jespersen om den danske supermodel: Det dekadente Danmark er en vandrehistorie


PÅSTAND 1: Ifølge The Economist flyver den nordiske “humlebi” – med den tidligere svenske statsminister Göran Perssons ord – bedre end i årtier.

Smith: Formelt set har Danmark med de seneste reformer finanspolitisk holdbarhed. Det viser beregninger fra Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og andre. Men det betyder ikke, at der ingen udfordringer er i forhold til at foretage hårde politiske prioriteringer i fremtiden. De finanspolitiske holdbarhedsberegninger hviler på en forudsætning om en meget stram styring af den offentlige sektor i fremtiden. Faktisk er styringen strammere, end vi nogensinde før har set. Omvendt er der med den nye budgetlov og andre reformer af styringen af statens, regionernes og kommunernes udgifter lagt rammerne for, at den stramme styring faktisk kan realiseres og gøre den danske velfærdsmodel helt skarp.

– Er velfærdsmodellen en fordel i en globaliseret verden?

Smith: Ja. Hvis de nordiske velfærdsstater lykkes med at styre udgifterne, står de stærkt i en fremtidig globaliseret og usikker verden. Her vil de kollektive og skattefinansierede forsikringsordninger vise sig at være overlegne i forhold til de liberale velfærdsmodeller, hvor de enkelte individer i langt højere grad selv må skaffe den sociale tryghed og velfærd via individuelle forsikringer i markedet.

– Hvorfor er de kollektive og skattefinansierede ordninger de liberale overlegne?

Smith: Den globale finanskrise de senere år er et godt eksempel på, at de nordiske velfærdssamfund med store kollektive og skattefinansierede forsikringsordninger, som i princippet omfatter alle borgere, har lettere ved at håndtere store makroøkonomiske hændelser i økonomien. I de nordiske lande har de kollektive forsikringsordninger, dvs. de automatiske stabilisatorer, stabiliseret økonomierne og forhindret en voldsom stigning i ledighed, udvikling af langtidsledighed, marginalisering og voksende social ubalance. Det samme er ikke sket i lande, som primært bygger på individuelle, private forsikringsordninger. Her bliver forsikrings- og lånemulighederne typisk dårligere i krisetider med voksende arbejdsløshed – netop når der er mest brug for dem. Men skal de automatiske stabilisatorer virke, når der indtræffer negative hændelser, skal der i udgangssituationen være robuste offentlige finanser, dvs. en lav statsgæld.


PÅSTAND 2: Danmarks største svaghed er, at indtjeningsgrundlaget for staten er baseret på gamle virksomheder, der nu trues af den globale konkurrence. Kun 3 af de 100 største virksomheder er ifølge The Economist skabt efter 1970.

Smith: Danmark er ikke god nok til at skabe jobs og vækst. Det er specielt blevet synligt efter dykket i væksten i 2009, hvor Danmark har været et af de svageste OECD-lande til dette. Jeg ser en stor udfordring i de langsigtede konsekvenser af velfærdsstaten, som over generationer generer en slags manglende ‘sult’ efter at have succes, gøre karriere, tage private risici. Det er bagsiden af medaljen af velfærdsstatens positive effekter, hvor folk generelt føler sig trygge og godt tør tage ansvar.

– Bør vi skabe bedre vilkår for de nystartede virksomheder?

Smith: Jeg er ikke tilhænger af en masse selektive ordninger med favorisering af mindre virksomheder. Gode rammevilkår for erhvervslivet generelt er det vigtigste, både for nye og gamle virksomheder.


PÅSTAND 3: Danmark har ifølge The Economists indeks verdens 12. bedste konkurrenceevne, er det 5. letteste land at drive forretning i, er det 7. bedste land til innovation og har samlet set en 2. plads kun overgået af Sverige. Er debatten lidt for sortsynet herhjemme?

Smith: Den dårlige lønkonkurrenceevne er et reelt problem. Jobskabelsen er svær, fordi der ikke kan skabes job nok til den danske arbejdsstyrke, som ikke er veluddannet nok. Omvendt er der også mange positive faktorer, som eksempelvis bevirker, at Danmark har et meget betydeligt overskud på betalingsbalancen.

– Hvordan løser vi problemet med lønkonkurrenceevnen?

Smith: Den svage lønkonkurrenceevne kan i princippet løses ad to veje. Enten ved lavere lønninger for især lavtuddannede og dermed større lønspredning og ulighed. Eller ved konstant at forsøge at opkvalificere de svageste grupper, så de er konkurrencedygtige ved en højere løn. Det er et politisk valg, om man ønsker den ene eller den anden vej. Opkvalificeringsvejen vil kræve en større offentlig sektor og betydeligt større kollektive udgifter til uddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik.


PÅSTAND 4: Danmark er ifølge The Economist et mønstereksempel på en ”intelligent stat”. Som eksempel fremhæves fedtskatten, som hurtigt blev fjernet, da den ønskede effekt udeblev.

Smith: Jeg er enig i, at fedtskatten er et eksempel på effektiv og hurtig indgriben fra staten. Generelt set oplever jeg, at de seneste års mange reformer dokumenterer en klar politisk vilje til omstilling. Det tog et årti (00’erne) at komme frem til en erkendelse i forhold til Danmarks udfordringer med globalisering, outsourcing osv. Historisk har Danmark og det øvrige Norden været meget stærke til at klare omstilling til ydre udfordringer. Pensionsreformerne i Danmark er – selvom det tog over et årti at få politisk accept – eksempler på meget vigtige reformer, som man vanskeligt kan gennemføre i Sydeuropa. Budgetloven et andet eksempel. Min vurdering er, at den vil få meget langtrækkende betydning for styringen af hele den offentlige sektor og for prioriteringsdebatten i det politiske system.

– Hvad kan vi bruge rapporten til?

Smith: Det er altid fint at få et eksternt syn på Danmark. Der er ingen tvivl om, at der fortsat er store udfordringer med at reformere den danske velfærdsstat. Men man skal selvfølgelig midt reformdagsordenen også huske ikke at smide barnet ud med badevandet. Der er faktisk grund til at rose politikerne for at have gennemført betydelige reformer med et meget langsigtet perspektiv, som grundlæggende har drejet ‘det store velfærdstankskib’ væk fra retningen mod afgrunden. Det ser måske ikke ud af så meget lige nu, men det får stor langsigtet betydning.


Vilhelm Vig Nielsen (f.1992) er førsteårsstuderende på Statskundskab på KU og har skrevet en række kronikker for Berlingske. FOTO: James Lee via Flickr.