Rundbord: Verden i 2014

Rundbord: Verden i 2014

10.12.2013


Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Spørgsmålene tilføjes løbende.

OVERBLIK af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 1. HVAD BLIVER DEN MEST OPSIGTSVÆKKENDE UDVIKLING I 2014?
Offentliggjort 10. december 2013.

Udvalgte citater: Ole Bjerg: Den amerikanske dollar vælter. Christen Sørensen: Verdens ledere vil i stigende grad indse, at den økonomiske krise bliver meget mere langvarig end forventet. Lars Tønder: 2014 kan meget nemt blive året, hvor kritikken af demokratiet som den bedste styreform sætter sig fast. Anders Wivel: Det vil, måske og efter flere års tilløb, gå op for europæerne, at præsident Obama er en klassisk realist. Birte Siim: Erfaringerne med Murens fald, det arabiske forår etc. viser, at det hidtil har været umuligt for forskerne at forudsige fremtiden


SPØRGSMÅL 2. HVAD VAR VERDENS MEST OVERVURDEREDE PROBLEM I 2013, OG VIL DET FORTSÆTTE SÅDAN?
Offentliggjort 10. december 2013.

Udvalgte citater: Jørgen Ørstrøm Møller: Oppustningen af den amerikanske aflytning. Ole Bjerg: Kvinders ligestilling i den vestlige verden. Christen Sørensen: Det offentlige gældsproblem og offentlige underskud. Marianne Levinsen: Klimaændringer og manglen på ressourcer, som om vi er på vej til dommedag. Trine Pertou Mach: Den ”gule fare”. Kinas økonomiske fremmarch bliver i Vesten udråbt til et stort problem.


SPØRGSMÅL 3. HVAD ER VERDENS MEST OVERSETE PROBLEM?
Offentliggjort 10. december 2013.

Udvalgte citater: Jørgen Ørstrøm Møller: Vandmangel. Anders Ladekarl: Hemmelige og glemte krige ført uden respekt for international retsorden. Fabrizio Tassinari: Det demokratiske underskud i både Europa og USA. Anders Wivel: Eksisterende institutioner som FN og EU har en forældet beslutningsstruktur, som ikke reflekterer den aktuelle magtstruktur. Trine Villumsen Berling: En forestilling om, at med markedsøkonomi følger også liberale rettigheder. Ole Bjerg: I løbet af de seneste fire årtier er der sket en privatisering af vores pengesystem.


SPØRGSMÅL 4. HVORDAN VIL STYRKEFORHOLDET MELLEM USA, KINA OG RUSLAND UDVIKLE SIG I 2014?
Offentliggjort 10. december 2013.

Udvalgte citater: Jørgen Ørstrøm Møller: USA taber terræn som troværdig supermagt. Kina er ikke i stand til at udfylde dette vakuum. Rusland er, bortset fra atomvåben og til dels olie ikke en supermagt. Anders Wivel: USA er på vej tilbage og nye muligheder for olie- og gasudvinding vil styrke USA og svække Rusland, samtidig med at Kinas råstofproblemer bliver stadigt mere påtrængende. Trine Pertou Mach: Udviklingen fra en unipolær verdensorden til en multipolær er allerede begyndt og vil fortsætte. For højrefløjen er aflysningen af USA’s position et tab. Vi andre må se det som en positiv udvikling, der kan øge stabiliteten.


SPØRGSMÅL 5. HVORDAN VIL SYRIEN-KONFLIKTEN UDVIKLE SIG – OG VIL ASSAD FASTHOLDE MAGTEN?
Offentliggjort 11. december 2013.

Udvalgte citater: Anders Ladekarl: Konflikten vil fortsætte. Assad vil styrke sin magt og tage territorium tilbage fra oprøret, men uden at vinde krigen. Birte Siim: Alt tyder på, at Assad vil fastholde magten. Jørgen Ørstrøm Møller: Intet nyt, mere af det samme. Anders Wivel: Er der tydelige beviser for folkemord, vil verdenssamfundet gribe ind, ellers ikke. Trine Pertou Mach: En optimistisk tolkning er, at der allerede i 2014 nås til enighed om en eller anden form for nationalt overgangsstyre.


SPØRGSMÅL 6. HVOR STARTER DEN NÆSTE STORE REVOLUTION?
Offentliggjort 11. december 2013.

Udvalgte citater: Ole Bjerg: Der kommer ingen revolutioner i 2014. Fabrizio Tassinari: De såkaldt populistiske partier vil blive blandt de vigtigste politiske kræfter i Europa. Anders Ladekarl: Der er sandsynlighed for en modrevolution i Egypten. Lars Tønder: Vi må vende spørgsmålet og spørge: hvorfor tro på revolutionens nødvendighed? Birte Siim: I dag kan demokratiske omvæltninger nedefra komme både fra højre og fra venstre, fra religiøse og sekulære kræfter, ligesom der er fredelige revolutioner, som ændrer systemet ’fra oven’.


SPØRGSMÅL 7. HVILKE NATIONER KOMMER I SKYGGEN AF DEN ØKONOMISKE KRISE BEDST UD AF 2013?
Offentliggjort 12. december 2013.

Udvalgte citater: Christen Sørensen: Det afhænger helt af, hvilke målvariable, der lægges vægt på. Hvis det er beskæftigelsen, så er det Japan. Jørgen Ørstrøm Møller: Ingen. Vi lever endnu under økonomisk globalisering. Anders Ladekarl: De nationer, der udnytter krisen til at adressere strukturelle udfordringer. Birte Siim: Et bud kunne være Kina og de øvrige ’emerging economies’ i Asien, Latinamerika og Afrika. Lars Tønder: Dem, der tjener stort på krisen, er de personer, virksomheder, og institutioner, der har så mange ressourcer, at de uhindret kan flytte produktion og penge hen, hvor profitraten er størst her-og-nu.


SPØRGSMÅL 8. VIL EU BLIVE EN STÆRKERE ELLER SVAGERE INTERNATIONAL MAGTFAKTOR I 2014?
Offentliggjort 12. december 2013.

Udvalgte citater: Anders Ladekarl: Svagere. Specielt den britiske diskussion om fortsat medlemskab vil påvirke samarbejdet i en negativ retning. Anders Wivel: Europa er gennem en årrække alt andet lige blevet svagere og svagere. Birte Siim: På længere sigt kan man godt forestille sig, at EU vil blive en stærkere international magtfaktor. Jørgen Ørstrøm Møller: EU vil ikke blive stærkere, men Eurozonen vil, eftersom den i realiteten tegner Europa.


SPØRGSMÅL 9. VIL MAGTSTRUKTUREN ÆNDRE SIG I EU I 2014?
Offentliggjort 13. december 2013.

Udvalgte citater: Jørgen Ørstrøm Møller: Ja, ubetinget. Eurozonen overtager styringsrollen, og inden for denne udskiller der sig en kerne. Anders Ladekarl: Storbritannien vil blive svækket, og Tyskland vil blive tvunget til at tage endnu større ansvar. Ole Bjerg: Interessekonflikterne mellem de forskellige EU-lande vil blive skærpet. Christen Sørensen: Magtstrukturerne vil ikke ændre sig. Anders Wivel: Tyskland er Europas og EU’s ubestridt stærkeste magt og i stigende grad en magtfaktor ikke blot politisk og økonomisk, men også kulturelt.


SPØRGSMÅL 10. HVILKEN ROLLE VIL DE MANGE AFSLØRINGER OM USA’S AFLYTNINGSMISBRUG FÅ FOR SAMMENSPILLET I DET INTERNATIONALE SAMFUND – OG VIL AFSLØRINGERNE FORSÆTTE?
Offentliggjort 13. december 2013.

Udvalgte citater: Birte Siim: Afsløringerne vil sandsynligvis fortsætte, og de kan evt. bidrage til at knytte de store lande i Europa og EU tættere sammen politisk over for USA. Trine Villumsen Berling: Det er nok naivt at forestille sig, at statsoverhoveder ikke har regnet med og nogle gange også godkendt aflytninger og overvågning af hinanden og andre. Anders Ladekarl: Der vil være større skepsis mellem parterne, specielt i det offentlige rum. Lars Tønder: Som Foucault har vist, er den moderne neoliberale stat i høj grad en overvågningsstat. Trine Pertou Mach: Det beskæmmende er, at der ikke er nogen europæiske regeringer, som står på mål for deres borgere over for USA’s eller andre fremmede landes overvågning.


MEDVIRKENDE:

Trine Villumsen Berling er post.doc. ved Center for Advanced Security Theory, Københavns Universitet. Hun forsker blandt andet i betydningen af sikkerhedspolitik ekspertviden. Ole Bjerg (f. 1974) er lektor i sociologi ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han udgav i 2013 bogen Gode penge – Et kontant svar på gældskrisen, hvor han argumenterer for en reform af vores penge- og banksystem til et bankvæsen med fuld reserve. Anders Ladekarl (f. 1960) er cand.polit. og generalsekretær i Dansk Røde Kors. Han sidder også i Danidas styrelse for internationalt udviklingssamarbejde. Marianne Levinsen (f. 1964) er forskningschef og foredragsholder i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Trine Pertou Mach (f. 1969) sidder i bestyrelsen for ActionAid International (AAI) og for Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2006 medlem af SF’s ledelse. Hun har gennem mange år arbejdet med demokrati og menneskerettigheder, især kvinders rettigheder, i den arabiske verden og har boet i Kairo, hvor hun arbejdede for EU-Kommissionen. Fra 2007-13 forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet med speciale i international politik. Jørgen Ørstrøm Møller (f. 1944) er seniorforsker ved Institut for Sydøstasiatiske Studier (ISEAS) i Singapore. Han er tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og har været ambassadør i Singapore, Brunei Darussalam, Australien og New Zealand. Birte Siim (f. 1945) er professor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i køn og medborgerskab. Christen Sørensen (f. 1945) er professor emeritus i økonomi. Han var formand for Det Økonomiske Råd (“overvismand”) 1985-1988 og bestyrelsesformand for AE-rådet 1988-2006. Han udgav i 2013 bogen Finanskrisen – kleptokratiets konsekvens, som handler om forløbet op til finanskrisens udbrud i september 2008 og indeholder en række konkrete bud til den fremtidige politik. Fabrizio Tassinari er seniorforsker og koordinator af forskningsområdet udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han forsker blandt andet i europæisk sikkerhed og integration, med særlig vægt på det bredere EU-naboskab. Lars Tønder er adjungeret professor ved Northwestern University og Ph.d. fra Johns Hopkins University. Han forsker i tidlig moderne politisk tænkning, politisk teologi, fænomenologi og nye demokratiteorier. Anders Wivel er studieleder ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker i europæisk integration og sikkerhed samt international politisk teori, herunder særligt den realistiske tradition.