RÆSON SPØRGER POLITIKERE OG EKSPERTER: Hvad bør være Holger K.’s vigtigste opgave?

RÆSON SPØRGER POLITIKERE OG EKSPERTER: Hvad bør være Holger K.’s vigtigste opgave?

11.12.2013


Svarene bringes løbende.

1) Hvad synes du bør være den vigtigste opgave for den nye udenrigsminister?
CHRISTIAN JUHL (EL): At bringe den danske regering tilbage til den bløde udenrigspolitik, hvor politiske løsninger, konfliktløsning og udviklingsbistand er vore spidskompetencer – og hvor militære løsninger kun bruges som aller-sidste løsning – og kun i samarbejde med FN. Desuden skal han sikre regeringsgrundlagets mål på 1 % af BNI til udviklingsbistand.
PETER VIGGO JAKOBSEN: At få strømlinet organisation og repræsentation, så Danmark kan repræsenteres optimalt ude i verden for færre penge. Der bør gøres op med ideen om, at man skal være repræsenteret alle steder i EU til fordel for at være de vigtige steder ude i verden. Der bør laves flere fælles nordiske ambassader i lighed med den vi i dag har i Berlin. Det giver i særdeleshed mening i Afrika, hvor vi har et tæt samarbejde med de nordiske lande om udviklingsbistand og kapacitetsopbygning
METTE BOCK (LA): At sætte retning og skabe fokus i dansk udenrigspolitik. Der er absolut intet sket siden regeringsskiftet på trods af, at vi har bevæget os fra en fase, hvor Danmark var i krig, til en ny fase. Hvor skal Danmark markere sig i en ny tid med en ny, international dagsorden? Der mangler en Udenrigspolitisk strategi. Svarene blafrer i vinden.
SØREN FRIIS (KOMMENTATOR, UDENRIGET.DK): Fra et venstrefløjsperspektiv bør den nye udenrigsminister give Danmark en langt større stemme i kampen for strukturel global lighed og reel frihandel. Det bliver også denne gang interessant at se, om den nye minister modsat forgængeren vil genintroducere idéen om mægling og ikke-militær konfliktløsning i dansk udenrigspolitik.
NIELS WESTY MUNCH-HOLBEK, UDENRIGSKOMMENTATOR VED BØRSEN: At formulere en klar strategi – for derefter at stå ved den. Hvad vil man egentlig? Skal vi “tage med USA til Asien” eller lægge alle vores æg i den europæiske kurv?
PROFESSOR PETER NEDERGAARD: Danmark har ingen presserende udenrigspolitiske problemer. Opgaven er derfor først og fremmest at sikre et godt forhold til Tyskland, USA og EU’s “udenrigsminister”. Dernæst er opgaven at få et godt forhold til kollegerne i EU. De første besøg vil nok gå til Bruxelles og Berlin.
SØREN ESPERSEN (DF): At sørge for, at Danmark i enhver sammenhæng altid sættes først – at han hver morgen spørger sig selv: “Og hvad kan jeg så gøre for Danmark i dag?”

2) Europa: Hvad bliver Udenrigsministerens største opgave ift. EU?
CHRISTIAN JUHL (EL): At arbejde mod centralisering og den manglende demokrati. At sikre Europa mod social dumping.
PETER VIGGO JAKOBSEN: At få genskabt tillid til og dynamik i det europæiske projekt og bidrage til at Storbritannien ikke forlader EU.
METTE BOCK (LA): At sætte en ny kurs (hvilket han næppe ønsker). Men Danmark bør arbejde for, at EU fokuserer på de oprindelige formål, nemlig sikring af fred, frihed og frihandel. Alle udenomsværkerne får EU-skepsis’en til at vokse (med god grund) og det er ikke godt i en globaliseret verden. Desværre ønsker den nuværende regering DK “helt ind i maskinrummet”. Lad det ikke ske.
SØREN FRIIS (KOMMENTATOR, UDENRIGET.DK): Udenrigsministrenes rolle i EU-arbejdet er kraftigt mindsket de senere år, mens fagministrenes er vokset. De vigtigste spørgsmål i EU-regi – bankunion, euroens fremtid, gældskrise osv. – befinder sig i dag hovedsageligt på økonomiminister Margrethe Vestagers bord.
NIELS WESTY; Hvis det var op til mig, men det er det jo ikke, så burde det vigtigste være at trække EU i en mere realistisk og konstruktiv retning og arbejde for en tilbagevenden til fred, frihed og frihandel som det vigtigste og centrale (se også mit svar til sp. 1). EU er Europa og det er “yesterdays news” – reelt er vores kontinent den største taber på krisen efter 2008, med mindre der sker radikale ændringer i Europas måde at tænke og opfatte sig selv.
PROFESSOR PETER NEDERGAARD: Han skal sikre et smidigt samarbejde med EU’s nye udenrigstjeneste – hvad skal Danmark gøre, og hvad skal de gøre? På det politiske plan er opgaven at få EU’s udenrigspolitiske koordination til at fungere bedre. Det har Danmark tidligere gjort et betydeligt arbejde i forhold til.
SØREN ESPERSEN (DF): At se til, at det ikke gradvist bliver EU’s udenrigstjeneste, som overtager dansk udenrigstjeneste, men at Danmark på udenrigs, – og sikkerhedspolitik stadig agerer selvstændigt. Og så i øvrigt stadig forfægte, at Danmark ikke er del af det europæiske sikkerheds – og forsvarssamarbejde.

3) Sikkerhedspolitikken: Hvad bliver Udenrigsministerens største opgave ift. sikkerhedspolitikken?
CHRISTIAN JUHL (EL): Se svaret på spørgsmål nr.1.
PETER VIGGO JAKOBSEN: At få operationaliseret den nye samtænkningsstrategi som blev lanceret i september 2013 og fortsætte arbejdet med at få Danmarks udenrigspolitiske instrumenter til at spille bedre sammen end de allerede gør i dag.
METTE BOCK (LA): At placere Danmark i den internationale sikkerhedspolitiske arbejdsdeling. Hvilke kompetencer skal vi satse på at udvikle i Danmark? Vi er et lille land, der ikke skal satse bredt på alt, men nøje udvælge, hvor vi skal udvikle sikkerhedspolitiske spidskompetencer.
SØREN FRIIS (KOMMENTATOR, UDENRIGET.DK): Sikkerhedspolitisk bliver udfordringen for den nye minister akkurat den samme som for Søvndal, dvs. delvist indenrigs- og partipolitisk: Hvordan balancerer man det transatlantiske samarbejde (tilføj selv gåseøjne) med de modsatrettede krav, der fra venstrefløjen stilles til især en SF-minister?
NIELS WESTY MUNCH-HOLBEK, UDENRIGSKOMMENTATOR VED BØRSEN: Sikre danske interesser.
PROFESSOR PETER NEDERGAARD: Danmark i de seneste årtier ført en meget aktivistisk (og meget kostbar) sikkerhedspolitik. Det er svært at se de nationale sikkerhedspolitiske grunde hertil. Desuden vil de offentlige udgifter blive stadigt mere klemt fremover. Derfor bliver en af opgaverne at få gjort dansk sikkerhedspolitisk mindre aktivistisk og kostbar uden, at det kommer til at forekomme som et tilbagetog.
SØREN ESPERSEN (DF): At bevare og styrke det gode samarbejde henover Vesterhavet og Atlanterhavet – samt at bidrage til fred og fordragelighed omkring det arktiske område, og se til, at Kommunist-Kina ikke møver sig ind deroppe…

4) Er strukturen med de nuværende 3 ministerier den rigtige for Udenrigsministeriet? Bør ministeriet tilføres flere ressourcer?
CHRISTIAN JUHL (EL): Ja, strukturen er OK. Ministeriet har brug for kvalificerede ressourcer på vores prioriterede områder.
PETER VIGGO JAKOBSEN: Det giver mening at have de tre ministerier under samme hat og på længere sigt kunne man overveje også at lægge Forsvarsministeriet ind under Udenrigsministeriet. Der er er så absolut ikke behov for flere ressourcer. I stedet bør ministeriet tvinges til at nytænke sin måde at organisere sig og operere på. Det kan kun lade sig gøre hvis man skærer i ressourcerne og tvinger ministeriet til at overveje om nogle af de ting, man i dag klarer selv ikke kunne udføres i samarbejde med andre dele af centraladministrationen.
METTE BOCK (LA): Jeg synes, der bør være færre ministre. Max to. Udenrigsministerens ressort er de senere år blevet kraftigt udvandet. Dels fordi der er kommet flere ministre på Asiatisk plads – dels fordi statsministeren har overtaget flere opgave på den internationale scene. Når dette kombineres med en svag minister og en manglende strategi, bliver det et skyggeministerium. Nu må vi se, om Holger K, der har stor udenrigspolitisk viden og en god portion råstyrke, kan ændre på dette.
SØREN FRIIS (KOMMENTATOR, UDENRIGET.DK): De seneste år er der blevet færre og færre penge til det danske diplomati, dvs. den egentlige udenrigstjeneste, og større fokus på ministerbetjening. Der er uden tvivl behov for BÅDE et stærkt ministerhold på Asiatisk Plads og langt flere midler til repræsentation og diplomati i udlandet, hvis Danmark for alvor skal markere sig globalt.
NIELS WESTY MUNCH-HOLBEK, UDENRIGSKOMMENTATOR VED BØRSEN: Svaret er nej til flere penge, tværtimod – og max 2 ministre.
PROFESSOR PETER NEDERGAARD: Strukturen fungerer efter alt at dømme i det daglige, selv om især adskillelsen af den udenrigspolitiske og Europa-/handelspolitiske forekommer mærkelig og til dels et levn fra EU-formandskabstiden. Hele centraladministrationen er ramt af rationaliseringer, og Udenrigsministeriet er ikke hårdere ramt end andre ministerier. I Udenrigsministeriet kunne man sandsynligvis nok endda finde flere ressourcer internt ved at gøre udstationeringerne lidt mindre økonomisk lukrative med hensyn til forskellige tillæg.
SØREN ESPERSEN (DF): Ja, udenrigstjenesten bør tilføres yderligere ressourcer, og Holger K. bør således sørge for at ændre de planer, der allerede ligger om nedskæringer i den helt store stil. En ambassade eller to kan måske skæres bort, men der må ikke slækkes på generøsiteten i forhold til de missioner, vi fortsætter med at have i udlandet.


FOTO: Skatteministeriet