OPINION. Giv Syriens fordrevne ly i Danmark

OPINION. Giv Syriens fordrevne ly i Danmark

09.09.2013


I 2012-2013 har Sverige modtaget 14.000 flygtninge fra Syrien, Danmark 1.554. Flygtninge fra Syrien udgør en fjerdedel af de danske asylansøgere – og 90 % får asyl. Men de fleste vælger ikke at tage hertil – de foretrækker fx Sverige, der netop har besluttet at give syrerne permanent opholdstilladelse på baggrund af borgerkrigen. Hvorfor vil Danmark ikke det?

KOMMENTAR af Zenia Ab Yonus

”Der var engang…” fortæller en syrisk flygtning, som lige nu bor på et asylhotel i Malmø. Hun er fire år og er rejst gennem Europa med sin familie, forældre og en søskendeflok på tre. Det er hendes yndlingshistorie ”Rødhætte og Ulven”, hun fortæller. Pigen har store brune øjne, skulderlangt krøllet hår og har fået sin vinterfrakke på i den kolde svenske sommer. Hun har svært ved øjenkontakt og mærkes tydeligt traumatiseret.

Pigen er en af de mange syriske flygtninge, der har efterladt alt i Syrien og kun medbragt det tøj, de har på. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat er mere end to millioner syrere flygtet. Tallet forventes at fortsætte med at stige markant i takt med krigens udvikling. Man anslår, at omkring 52 % af de to millioner er børn og unge under 17 år. Foruden de to millioner findes mange, der ikke er registreret af kommissariatet, og man vurderer at mere end fire millioner er internt fordrevne inden for Syriens grænser. Alle har de behov for akut adgang til nødhjælp. Af flygtningene befinder mere end 97 % sig i Syriens nabolande: Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak samt Nordafrika, primært Egypten – de 3%, der har forladt området, udgør 60.000 mennesker.

I 2012 kom 822 syriske flygtninge til Danmark; til og med juli i år er tallet 732. Dermed udgør syrerne en fjerdedel af alle asylansøgere i Danmark. Dem, der kommer hertil, er oftest mænd og familier, og mange af dem har kurdisk baggrund. ”De samlede tal vedrørende flygtninge, fordrevne og dræbte er ufatteligt store, og i Danmark modtager vi så få, at man ikke kan tage det alvorligt, når man hører argumentet, at ‘vi kan ikke tage imod alle’. Vi burde give syrerne asyl. Princippet er, at de er flygtninge, og den status skal de have,” siger Eva Singer, der er Asylchef hos Dansk Flygtningehjælp.

De syrere, der formår at komme hele vejen til Danmark, er oftest dem, der er velstillede. Folk, der havde arbejde, ejede butikker eller på anden vis havde en høj indkomst – oftest fra de større byer. De fleste kommer hertil via smuglere, der fungerer som en slags mafia på tværs af landegrænserne. Et falsk pas og en rejse fra Tyrkiet, Grækenland eller Egypten, hvorfra de fleste syrere rejser, koster 20-50.000 kr. pr. person alt afhængigt af ruten og kvaliteten af rejseformen, eksempelvis hvor vellignende pasfotoet er på det falske pas, og om man skal rejse i ladet på en lastbil eller sidde behageligt i et fly. Derudover kommer garantien for succesfuld ankomst til destinationslandet. De mennesker, der ikke har råd til at betale prisen for at komme herop, må altså blive i Syrien eller prøve at krydse grænsen til et naboland.

Sverige har fra 3. september valgt at give alle asylansøgere fra Syrien permanent opholdstilladelse. I Danmark har man ikke valgt at lave specielle regler for syrerne, selvom man i Sverige vurderer, at alle flygtninge fra Syrien har behov for humanitær beskyttelse. Man taler i Danmark om ”særregler” og i Sverige om ”beskyttelse af personer fra det krigsramte Syrien”. I Danmark skal syriske flygtninge bevise, at de er personligt forfulgt – uagtet den generelle situation i landet. Justitsminister Morten Bødskov lover ikke andet end, at syriske asylansøgere ikke tvangsudvises. Han påpeger dog over for DR Online, at omkring 90 % af de syriske asylansøgere får asyl i Danmark, og at det bevidner, at vi i Danmark tager situationen alvorligt.

De syriske flygtninge i Sverige jublede og åndede lettede op, da Migrationsverket (svarende til den danske Udlændingestyrelse, red.) for nyligt offentliggjorde beslutningen om, at alle fra Syrien vil få permanent opholdstilladelse. Det betyder, at alle, om de er statsborgere i Syrien eller ej, får lov til at blive i Sverige og tilmed søge familiesammenføring med deres nærmeste familie, ægtefæller eller børn under 18 år. Desuden kan dem med tidsbegrænset opholdstilladelse nu få en permanent tilladelse. Så kan de slippe frygten for at blive sendt tilbage til et ustabilt og usikkert land. Mange syrere gør som pigens familie, når de ankommer til København: De søger så hurtigt som muligt over Øresund, da de danske asylregler er kendt for at være nedværdigende og skrappe. På Facebook delte mange nyheden med overskriften ”Tack Sverige”. En syrisk mand skrev på sitet for nyhedsmediet Al Kompis: ”Det er vores pligt at bevare dette land, som har åbnet dets døre for os. Vi skal respektere landets love og værne om sikkerheden samt bidrage til at udvikle landet og alle de lande, der har taget imod os” (oversat fra arabisk, red.).

Eva Singer siger om Sveriges beslutning: ”Det vigtigste er den juridiske betragtning om, at alle fra Syrien har brug for beskyttelse. Risikoen for at blivet slået ihjel eller for overgreb gælder alle”. I Sverige er sagsbehandlingstiden kort, omkring 3 måneder. I Danmark har vi lavet en særlig procedure for syrerne, der kaldes ‘åbenbar tilladelse’. Det betyder, at man antager, at de skal have ophold, laver korte interviews og behandler sagen hurtigt. I Sverige bor man på asylhoteller indtil man ret hurtigt bliver flyttet i egen lejlighed. Pigens familie fik en lejlighed tre dage efter ankomst til Sverige og dagen efter mit besøg.

Den danske Udlændingestyrelse skriver på sin hjemmeside: ”Ifølge FN’s Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. Desuden giver Danmark beskyttelse i de tilfælde, hvor Danmark er forpligtet til det efter de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Der gives således opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland” (nyidanmark.dk). En asylsøger kan også søge om humanitært ophold. Den humanitære opholdstilladelse gives i Danmark til ”en udlænding, som af Udlændingestyrelsen er registreret som asylansøger i Danmark. Det er en betingelse, at ansøgeren befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at give opholdstilladelse”. Den humanitære opholdstilladelse gives sjældent, og ca. 90 % får afslag. ”Folketinget har besluttet, at området for meddelelse af humanitær opholdstilladelse skal være snævert, og at det er undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse”,

Endnu er Danmark ikke blevet dømt for at overtræde menneskerettighederne om beskyttelse. Men der er behov for en revurdering af den danske praksis omkring asylansøgere fra Syrien, og her i september skal Flygtningenævnet diskutere, om man skal give syrerne asyl alene på baggrund af, at de kommer fra et land hærget af borgerkrig. Sådanne beslutninger træffes på baggrund af undersøgelser og rapporter om forholdene i Syrien (se rapporterne her). Men Eva Singer siger: ”Flygtningenævnet mødes hver anden-tredje måned, og syriske asylansøgere diskuteres hver gang. Derfor kan vi ikke have for store forventninger til, at det forestående møde vil resultere i en ændring af praksis”.

Sekretariatschefen hos Flygtningenævnet siger til Berlingske Nyhedsbureau: ”Nævnet har løbende overvejet, om situationen er af en så alvorlig karakter, at man alene under henvisning til, at man kommer fra Syrien, skal have asyl i Danmark. Det har nævnet ikke hidtil fundet er tilfældet”.

I Danmark bruger man imidlertid den syriske ”flygtningestrøm” i forsøg på at legitimere en militær intervention i Syrien uden om FN. Venstres Søren Pind har blandt andet brugt det stigende antal syriske flygtninge i Danmark som begrundelse for at medvirke i et angreb på Syrien. Han sagde d. 31.08.13 til RÆSON: ”Vi må huske, at der følger flygtningestrømme og andre humanitære problemer i konfliktens fodspor, så der er også et klart dansk perspektiv i at gribe ind”. Man kan dog ikke påvise, om et angreb i Syrien faktisk vil forhindre flere i at flygte, eller om det tværtimod vil skabe flere flygtede.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kritiserer i Politiken Danmarks tilgang: ”Det er en underlig skizofren tilgang, Danmark har til de her flygtninge. I dag er praksis den, at man siger til syriske flygtninge, at det på den ene side er så farligt i Syrien, at vi ikke vil tage ansvar for at sende dem hjem, men på den anden side afviser at give dem midlertidig opholdstilladelse”.

Antallet af flygtninge fra Syrien forventes at fortsætte med at stige. Det betyder, at nabolandene, som i forvejen har mange sikkerhedsmæssige udfordringer, presses af det store antal syriske flygtninge. I Libanon, som er omtrent samme størrelse som Danmark, er hver femte indbygger nu med syrisk oprindelse. I Jordan er lejren Al-Zaatari blevet en af de største byer i landet. FN’s Flygtningehøjkommissariat og politiske ledere fra Libanon, Jordan, Tyrkiet og Irak har 4. september appelleret til det internationale samfund om at hjælpe med at løfte den store logistiske og økonomiske byrde, det er for værtslandene. Desuden er det enormt dyrt at finansiere daglig drift som rent vand, mad, undervisning, medicin, og kommissariatet skriver, at de mangler op imod 2 milliarder kroner for at kunne udføre fyldestgørende nødhjælpsarbejde.

Et sted, hvor Danmark uden nævneværdige omkostninger kan optrappe sit bidrag, er ved at give asyl til alle fra Syrien. Vi skal tænke på de effekter, det store antal flygtninge kan medføre i lokalområdet, og at det er ganske få af de flygtede, der kommer helt hertil. Man bør også inden for EU’s grænser lave en mere ensrettet og ikke mindst solidarisk politik, da flygtningene naturligvis først rammer lande som Grækenland og Italien, der er i dyb økonomisk krise.

Zenia Ab Yonus (f.1987) er kandidatstuderende på Mellemøststudier (samfundsfaglig profil med arabisk) ved Københavns Universitet, og har specialiseret sig i det moderne Syrien. Hun har en BA i Arabisk- og Islamstudier og Journalistisk Formidling fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie -og Journalisthøjskole. Hun har rejst meget i Mellemøsten, primært Syrien, hvor hun også har boet.