Nyt fra RÆSON: Bedste måned nogensinde for RÆSONs website

Nyt fra RÆSON: Bedste måned nogensinde for RÆSONs website

30.06.2013


NYHEDSBREV FRA CHEFREDAKTIONEN JUNI 2013. Med en ganske bemærkelsesværdig fremgang ser Juni 2013 ud til at blive den bedste måned for RÆSONs website nogensinde. Væksten kommer samtidig med at bladets trykte udgave i maj fordoblede antallet af årlige udgivelser til fire og blev omlagt til et Time/Der Spiegel-lignende format (19 x 29 cm, 64 sider, 64 kr.). Læserne har taget godt imod det nye blad – både i kioskerne (hvor RÆSON fra og med septembernummeret øger antallet af salgssteder) og på abonnentsiden, hvor magasinet også oplever solid fremgang. Et abonnement giver – foruden de trykte magasiner sendt med posten – adgang til hundredvis af betalingsartikler online og koster fortsat kun 250 kr./året (200 for studerende og pensionister).

De seneste uger har tre artikler skabt særlig opmærksomhed i andre medier: RÆSON-redaktør Lasse Markers “Umuligt at dumpe på humaniora“, Christopher Arzrounis artikel fra RÆSON14 “Sådan ser Løkkes revolution ud” samt “Astrid Krags skjulte dagsorden“.

Vores andre aktuelle historier tæller:

Står finansmarkederne foran en ny nedtur? RÆSON spørger professor Jesper Rangvid

Om Mellemøsten: Lars Erslev Andersen om implikationerne for regionen af uroen i Irak og Poya Pakzad om iranernes valg af Rouhani. Om Syrien har vi interviewet Guardian-journalisten Martin Chulov (Konflikten vil opsluge hele regionen), bragt Jonas Sølbergs artikel (Derfor gør vi ingenting), samt diskuteret fremtiden for landet med Erslev, Malmvig og Pakzad.

RÆSON fortsætter sin intense dækning af dansk politik. Ask Rostrup, Jarl Cordua, Kristian Madsen, David Garby og Johannes Andersen giver deres vurderinger af det aktuelle landskab mens FOA-formand Dennis Kristensen fortalte RÆSONs læsere om forløbet bag den ‘lille trepartsftale’, der efter interviewet førte til FOA’s brud med OAO. Fra det trykte RÆSON14 har vi på sitet bragt interviews med Pernille Rosenkrantz-Theil og Anders Samuelsen – og flere R14-artikler følger i de kommende uger.

I lørdags offentliggjorde vi de første 8 navne til VIDENSFESTIVAL III, der finder sted 25. januar 2014 – blandt dem: Stine Bosse og Kathrine Lilleør, samt to Vidensfestival-veteraner: Lone Frank og Peter Øvig Knudsen. 3. juni udgav vi den fjerde af vores ebøger, Danske Krige 2002-2013, der er helt gratis for vores abonnenter. Og vi fortsatte i juni udbygningen af serien “Udvalgte Artikler” (2002-2013) med bidrag af og med Johanne Schmidt-Nielsen, Morten Messerschmidt og Uffe Ellemann-Jensen.