Ny PET-lov: Stadig væsentlige huller i kontrollen

Ny PET-lov: Stadig væsentlige huller i kontrollen

28.02.2013


Regeringen vil med et nyt tilsyn styrke kontrollen med de danske efterretningstjenester. Flere kritikere peger dog på, at der er væsentlige huller i forslaget. Ifølge Helge Lurås fra det norske Senter for internasjonal og strategisk analyse er medlemmernes personlige kvalifikationer helt afgørende for tilsynets effektivitet.

ANALYSE af Nikolaj Arve Henningsen, RÆSONs daglige redaktør

LÆS OGSÅ:
Pernille Skipper om PET: Vi har verdens dårligste kontrol
Ny PET-lov i 2013: Der kan gå ren James Bond i forhandlingerne
Fra RÆSON12: Hvad vil politikerne med PET?


Regeringen har fremsat tre nye lovforslag, der skal styrke lovgrundlaget for og kontrollen med de to danske efterretningstjenester, politiets (PET) og forsvarets (FE). Lovforslagene er en udmøntning af den aftale, regeringen indgik med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i begyndelsen af januar. Det betyder blandt andet, at PET’s og FE’s opgaver nu for første gang bliver underlagt en særlig lov. Derudover erstattes det nuværende Wamberg-udvalg med et uafhængigt kontrolorgan, som skal føre tilsyn med tjenesternes behandling af personoplysninger.

”Vi opretter et stærkt og uafhængigt tilsyn, som får uhindret adgang til alle oplysninger hos PET,” sagde justitsminister Morten Bødskov ved fremlæggelsen af aftalen d. 11. januar. Men aftalen blev hurtigt kritiseret fra flere sider. Jacob Mchangama, chefjurist i CEPOS, skrev d. 29. januar på sin blog, at ”det ikke-parlamentariske PET-tilsyn som skal oprettes alene skal fokusere på personoplysninger og ikke PET (og FEs) øvrige aktiviteter.” Da den parlamentariske kontrol i Folketingets kontroludvalg heller ikke styrkes markant, må det ifølge Mchangama betyde, ”at der er væsentlige huller i kontrollen med efterretningstjenesterne.”

Også Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har fastholdt den kritik, hun i december fremsatte i RÆSON. Her kaldte hun den danske kontrol ”verdens dårligste” og henviste flere gange til den norske model som et forbillede. ”Hvis man kigger på den norske model, så har tilsynet mulighed for både at udøve systematisk kontrol og for at tage sager op af egen drift. Det er de to ben, de har behov for at gå på, hvis de skal udøve en egentlig kontrol,” sagde hun.

Den norske model
I Norge har det såkaldte EOS-udvalg ganske rigtigt mere vidtgående kontrolmuligheder end det kommende tilsyn med PET og FE. I betænkningen fra Udvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenester, som ligger til grund for de nye lovforslag, fremgår det, at det norske EOS-udvalg ”kan kræve at se dokumenter og lokationer tilhørende tjenesterne, ligesom enhver offentlig ansat har pligt til at forklare om de forhold, han har erfaret under tjenesten.”

I Danmark vil PET-tilsynet fortsat kun føre tilsyn med ”PETs indsamling, indhentning og videregivelse af personoplysninger,” som det hedder i aftaleteksten. Det samme vil gælde tilsynet med FE. Det norske EOS-udvalg har altså indsigt i en væsentligt større del af de norske efterretningstjenesters virke, end tilfældet er i Danmark. Men ifølge Helge Lurås, leder for det norske Senter for internasjonal og strategisk analyse, er det ikke nødvendigvis et problem, da det alligevel ofte er medierne, der i første omgang kommer på sporet af en sag.

”EOS-udvalget i Norge er ikke specielt gravende. De stiller stort set bare spørgsmål til tjenesterne selv og er prisgivet de oplysninger, de får tilbage. Hvis tjenesterne “lyver”, har EOS-udvalget dårlige muligheder for at afdække det,” siger han til RÆSON. ”I praksis er det medierne, som først afdækker eller i det mindste lægger pres på sagerne, og derefter stiller EOS-udvalget spørgsmål til tjenesterne. EOS-udvalget har ikke egne “efterforskere”, som afdækker uregelmæssigheder uopfordret.”

Lurås vurderer, at kvaliteten af kontrollen afhænger mere af de enkelte medlemmers personlige egenskaber end af udvalgets formelle kompetencer. ”Stærke personligheder vil “skræmme” tjenesterne til forsigtighed. Men EOS-udvalget i Norge har ikke haft specielt stærke personligheder, og det har nok vært bevidst fra Stortinget, som har udnævnt dem. Kontrol med hemmelige tjenester handler lige så meget om at berolige offentligheden som at have reel indsigt,” siger han.

Afgørende, hvem der sidder i udvalget
Da aftalen om en ny lov for PET og FE allerede er forhandlet på plads med et stort flertal i Folketinget, er det svært at forestille sig de store ændringer i den endelige lovtekst. Selvom Berlingske den seneste uge har kastet et kritisk lys på flere elementer i aftalen, ser det ikke ud til, at aftaleparterne har tænkt sig at ændre mening. Derfor bør kritikerne måske i første omgang opgive idéen om en mere omfattende kontrol og i stedet fokusere på at styrke de enkelte dele af tilsynet. Erfaringerne fra Norge viser som sagt, at det eksempelvis er helt afgørende, hvem der sidder i udvalget.

Som det fremgår af lovforslaget, skal tilsynets 5 medlemmer udpeges af justitsministeren efter drøftelse med forsvarsministeren. Derudover stilles der krav om, at formanden skal være landsdommer. Man kunne med fordel skærpe begge disse bestemmelser.

For det første kunne man også stille krav til de resterende medlemmers kvalifikationer. I dag består Wamberg-udvalget af en advokat, en overarkivar, en forhenværende forlagsdirektør og en stiftamtmand. Man kan spørge sig selv, om det ikke vil være en fordel at udpege nogle medlemmer, der på forhånd har et større kendskab til området. Som Lurås udtrykker det: ”Hvis man ikke kender til efterretningsfeltet, ved man heller ikke, hvad man skal lede efter og spørge de hemmelige tjenester om.”

For det andet kunne man involvere Folketinget i udpegningen af tilsynets medlemmer. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, har i RÆSON tidligere udtrykt et ønske om, ”at Folketinget skal indstille medlemmerne til ministeren, som så udpeger dem.” På den måde vil man nærme sig situationen i Norge, hvor Stortinget udpeger EOS-udvalgets medlemmer. Ifølge Lurås er det dog vigtigt, at parlamentarikerne ikke selv bliver en del af kontrollen: ”Det gør, at man mindsker muligheden for en parlamentarisk politisering af kontrollen, samtidig med at det er uafhængigt af regeringen.”

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, afviser dog at lade Folketinget udpege tilsynets medlemmer. Han udtaler til RÆSON, at ”et nyt kontrolorgan med partiudpegede repræsentanter virker som overkill og farligt for fortroligheden.” Han slår fast, at Dansk Folkeparti grundlæggende har tillid til PET, og han frygter at øget kontrol vil svække muligheden for internationalt samarbejde. ”Danmark er med i inderkredsen blandt de lande, som USA’s og Englands efterretningstjenester stoler på. Det er til gavn for vores borgeres sikkerhed og tryghed. Sådan skal det fortsat være,” siger han.


Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige redaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. FOTO: Justitsministeriet.