RÆSON - Danmarks internationale nyhedsmagasin

Kjeld Møller Pedersen om sundhedsvæsenet: Vi skal sikre fornyelse på trods af nulvækst

Kjeld Møller Pedersen om sundhedsvæsenet: Vi skal sikre fornyelse på trods af nulvækst

03.03.2013


“Skal velaflagte akademikere, som har relativt fornuftige pensionsordninger fra deres arbejdsliv, nødvendigvis have gratis hjemmehjælp to timer hver tredje uge?” Det spørgsmål stiller professor i sundhedspolitik, Kjeld Møller Pedersen, som mener at bedre kvalitet i sundhedsvæsenet er vejen frem.

INTERVIEW af Lasse Ryom


RÆSON: Hvad er de største udfordringer på sundhedsområdet?
Kjeld Møller Pedersen: Den største udfordring er, hvordan man skaber fornyelse i et sundhedsvæsen med nulvækst på økonomisiden. Der er ikke noget, der tyder på vækst fremadrettet, og i 2012 så vi for første gang, at der ikke blot var nulvækst, men også blev fjernet penge fra sundhedsområdet. Samtidig vil den aldrende befolkning gøre det sværere for os at sikre vækst på sundhedsområdet.
RÆSON: Hvordan kan vi skabe den fornyelse, der skal til i sundhedsvæsenet?
Kjeld Møller Pedersen: Det kunne eksempelvis være færre infektioner under hospitalsindlæggelserne og færre patienter, som får liggesår. Det er jo bedre kvalitet set fra patienternes perspektiv, men denne type forbedringer sparer rent faktisk penge. På den måde kan det frigive midler til nye initiativer, uden at den samlede økonomiske ramme øges. Tilsvarende har sygehusene haft en imponerende produktivitetsvækst med fem procent om året. Den skal gerne forsætte, fordi produktivitetsgevinsten gør, at man kan lave mere for de samme penge. Derfor er det ikke en umulig opgave, men det er nye rammer og nye udfordringer.
RÆSON: Kan øget produktivitet forenes med et mere og mere presset plejepersonale?
Kjeld Møller Pedersen: Det er klart, at sygehuspersonalet vil blive presset. Derfor bliver en del af dagsordenen også, at det ikke drejer sig om at ”work harder”, men ”smarter”. Det er lidt en floskel, men man kan godt forbedre arbejdsgangen, uden at det forringer forholdene for personalet. I en verden som sygehusvæsenet vil der altid være en spænding mellem det, man betragter som ideelt, og de rammer og den virkelighed, man står overfor. Det kan godt ske, at nogle vil opleve, at spændet mellem det ideelle og det, der er muligt i virkelighedens verden, forøges.
RÆSON: Er det sandsynligt, at produktivitetsvæksten vil fortsætte på samme niveau? Eller er vi ved at have nået et foreløbigt loft?
Kjeld Møller Pedersen: Jeg tror, vi har nået et loft, fordi de lavthængende frugter er plukket, og det vil kræve rigtig meget at forsætte på samme niveau.


Uudnyttede ressourcer

RÆSON: Hvad kan man gøre fra politisk side for at fremme den udvikling, du beskriver?
Kjeld Møller Pedersen: Hvis man politisk holder fast ved, at der ikke er plads til egentlig vækst, så er det i virkeligheden det, som sætter kommuner og regioner under pres. Men det er jo også med til at fremme innovationstækningen, og det er en vigtig faktor, når vi snakker velfærd og sygdom. Selvom det kan opfattes som en spareøvelse, har man i flere tilfælde også opdaget uudnyttede ressourcer blandt andet hos de ældre. De fleste vil jo gerne klare sig selv og føler jo i virkeligheden, at det kan være uværdigt ikke at kunne klare dagligdags ting på egen hånd. Så hvis man kan skubbe dem lidt af vejen, er det en af måderne at gøre det på.
RÆSON: Hvad vil konsekvenserne være, hvis man ikke lykkes med at løse de udfordringer, der er på sundhedsområdet?
Kjeld Møller Pedersen: Man vil som borger opleve, at der sker betydelige forringelser på sundhedsområdet. Man bør på nogle områder italesætte en dagsorden, der i langt større omfang gør brugerne i stand til at klare sig selv. Skal velaflagte akademikere, som har relativt fornuftige pensionsordninger fra deres arbejdsliv, nødvendigvis have gratis hjemmehjælp to timer hver tredje uge? På sundhedsområdet kan man tilsvarende spørge, om nogle af de gratisydelser, vi har i dag, forsat skal være gratis. Det er en anden måde at skaffe ekstra penge fra dem, jeg kalder den mere velaflagte del af befolkningen.
RÆSON: Hvilke gratisydelser kunne man med fordel ændre til betalingsydelser?
Kjeld Møller Pedersen: Man skal fokusere på de områder, hvor vi ikke har gratisydelser til forskel fra vores nordiske naboer. Det kunne for eksempel være almen praksis. Men det vigtigste er, at vi helt overordnet kigger på, om vi har brugerbetaling på de rigtige steder, for vi har jo faktisk en ret omfattende brugerbetaling i Danmark. Omkring 18 procent af sundhedsudgifterne hiver vi op af egen lomme.
RÆSON: Bliver sundhedsområdet nedprioriteret politisk?
Kjeld Møller Pedersen: Nej. Hvis man skal være en lille smule polemisk, vil jeg i virkeligheden sige, at sundhedsområdet siden 2000 har haft en overproportional vækst. Det har taget en stor del af den vækst, der har været i de offentlige udgifter, og overtrumfet alle andre sektorer. På den måde kan man sige, at det har været sundt med en lille opbremsning, så vi i stedet kan fokusere på, om vi kan bruge vores penge og ressourcer på en endnu bedre måde. Sundhedsområdet har ikke været underfinansieret, for kigger man på væksten i de offentlige udgifter, så har højdespringeren været sundhedsvæsenet.


Lasse Ryom studerer journalistik på SDU. FOTO: Rigshospitalet/Presse.