Kina: Bo Xilais fald

Kina: Bo Xilais fald

30.09.2013


Bo Xilais retssag er blevet kaldt dette århundredes største i Kina. Men er den røde prins’ fald fra tinderne i kinesisk politik første skridt i præsident Xi Jinpings antikorruptionskampagne eller snarere et forsøg på at genvinde en tabt diskurs i offentligheden?

ANALYSE af Niels Bjørn Grund Petersen

I sidste uge blev den tidligere toppolitiker Bo Xilai idømt fængsel på livstid og fik samtidig frataget alle sine politiske rettigheder. Bo blev kendt skyldig i magtmisbrug og bestikkelse. Korruption er ikke et ualmindeligt fænomen i Kina, og derfor er dommen blevet opfattet som bemærkelsesværdig hård for en toppolitiker. Til gengæld harmonerer dommen fint med præsident Xi Jinpings løfte om, at korruption skal bekæmpes på laveste såvel som højeste niveau.


Populist og maoist

Bo Xilai var spået en toppost indenfor kommunistpartiet, havde allerede udmærket sig som handelsminister og fungerede før retssagen som øverste leder af kommunistpartiet i millionbyen Chongqing, der sammen med blandt andet Shanghai og Beijing udgør et af Kinas fem nationale centre.

Xilai var populær i Chongqing, hvor han stod for en mere venstreorienteret politik end den, det nationale parti i Beijing repræsenterer. Samtidig formåede han at sikre en årlig tocifret vækstrate. Bo tilhørte en maoistisk fløj i partiet, som ikke ønskede at tilslutte sig præsidentens stadig større omfavnelse af frimarkedskapitalismen. Han udgjorde derfor en trussel imod Xi Jinpings strategi for Kinas fremtidige økonomiske politik.

Med sine resultater og den stigende popularitet i Chongqing taget i betragtning var Bo utvivlsomt en stærk modstander, som endda var udset til en plads i politbureauet (den kinesiske pendant til koordinationsudvalget). Herigennem kunne han direkte udfordre Xi Jinping og højrefløjens dominans. Set i det perspektiv havde topfolk inden for partiet næppe en interesse i at beskytte Bo Xilai. Selv hvis vi antager, at Bo er dybt korrupt, og at anklagerne mod ham holder vand, så er der ingen tvivl om, at han næppe ville være endt i den nuværende situation, hvis han havde været en af præsidentens allierede.


Sociale medier og en tabt diskurs

Siden Xi Jinping overtog præsidentembedet sidste år, har en af hans mærkesager været korruptionsbekæmpelse, og præsidenten har flere gange udtalt, at det har højeste prioritet. Det skyldes dels, at korruption udgør en trussel mod den kinesiske økonomi, og dels et pres fra befolkningen, som er trætte af korrupte embedsmænd. Der har imidlertid ikke været meget tillid til Jinpings antikorruptionskampagne, blandt andet fordi tidligere præsidenter har lanceret lignende kampagner uden den store succes.

Retssagen mod Bo Xilai og en efterfølgende hård dom er derfor også et forsøg fra kommunistpartiet side på at påvirke befolkningens opfattelse af partiets troværdighed. Med retssagens afslutning statuerer partiet et eksempel og viser, at de er klar til at fælde egne topfolk, hvis de er korrupte. Det er et stærkt signal at sende. Partiet har derfor gjort sit til, at budskabet er kommet ud i offentligheden, blandt andet ved at anvende de sociale medier med jævnlige opdateringer på Weibo om retssagens forløb og afgørelse.

På trods af, at Bo Xilais dom har plettet partiets omdømme, har retssagen fungeret som et politisk statement, og den har vendt den ellers tabte diskurs om korruptionsbekæmpelsen i Kina blandt kineserne. De sociale medier presser altså på en gang kommunistpartiet til at forholde sig til korruptionsanklager, der slipper ud i offentligheden, men samtidig bruges de sociale medier som et nyttigt instrument til at formidle partiets budskaber og dermed påvirke den offentlige diskurs.

Selvom det er blevet sværere for partiet at lukke ”uheldige” sager, som florerer på nettet, har tidligere episoder dog vist, at man ikke bør overvurdere betydningen af de sociale medier. Kommunistpartiet fik eksempelvis fjernet historierne om den tidligere premierminister Wen Jiabaos familieformue, der på nettet blev beskyldt for at være af tvivlsom herkomst. Ligeledes slog politiet effektivt ned på personer, der på de sociale medier, både op til og under retssagen mod Bo, spredte rygter om sagen og dermed overtrådte reglerne på det kinesiske internet


Korruptionen fortsætter

Det er dog tvivlsomt, hvorvidt Xi Jinping kan gøre noget ved korruptionen i Kina, selvom han med dommen mod Bo Xilai har sendt et stærkt signal. Det helt store problem i denne sammenhæng er, at lønningerne i Kinas offentlige sektor er så lave, at det ville kræve fundamentale livsstilsændringer hos de ansatte, hvis bestikkelse ikke længere udgjorde en fast del af den månedlige indtægt. Korruptionen har altså nået et stadie og en udbredelse i det kinesiske samfund, hvor det er blevet en institution i sig selv. Det kan ikke umiddelbart ændres.

Korruptionen fungerer også som et nyttigt magtmiddel, og netop fordi alle har noget på alle, er den almindelige sanktion mod korrupte embedsmænd ofte kun en advarsel eller irettesættelse. Bo Xilais retssag kan altså betragtes som et politisk træk, der har styrket højrefløjens position i kommunistpartiet og samtidig øget legitimiteten for præsidentens antikorruptionskampagne. Men den er næppe begyndelsen på enden for korruption i Kina.

Niels Bjørn Grund Petersen er kandidatstuderende på statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har desuden foretaget studieophold på Fudan University i Shanghai og Sciences PO i Paris, hvor han pt. opholder sig.