Karin Nødgaard om sociale 2020-mål: Regeringen er ikke ihærdig nok

Karin Nødgaard om sociale 2020-mål: Regeringen er ikke ihærdig nok

06.10.2013


“Planen virker som overskrifter. Der er ikke kommet noget konkret med denne rapport, og flere af måltallene er for lavt sat. Simpelthen.” Det mener Karin Nødgaard, socialordfører for Dansk Folkeparti, om regeringens sociale 2020-mål. “Det er virkeligt svagt af en minister, at hun ikke kan slå i bordet over for finansministeren.”


SOCIALE 2020-MÅL: Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) præsenterede i starten af september et udspil til en socialplan med målsætninger, der skal opfyldes i 2020. Flere udsatte unge skal blandt andet tage en ungdomsuddannelse, og de hjemløse skal have et hjem igen. RÆSON undersøger i denne interviewserie regeringens sociale ambitioner.
Pernille Skipper om sociale 2020-mål: Tanken er sød, men naiv
Bettina Post om sociale 2020-mål: Vi skal forebygge, at det kommer så vidt
Thyra Frank om sociale 2020-mål: Individer kan ikke kommes i kasser
Jann Sjursen om sociale 2020-mål: Strategi og finansiering mangler


INTERVIEW af Simon Kærup

RÆSON: Hvad er de positive aspekter ved 2020-målene?
KARIN NØDGAARD: Det er positivt, at der bliver sat fokus på udsatte. Jeg er rigtig glad for, at vi får taget en debat. Men det er vigtigt, at vi tager det næste skridt – som er handling. Jeg venter ikke til 2020 med at høre, hvordan det er gået.
RÆSON: Hvad synes du overordnet om målene?
KARIN NØDGAARD: Planen virker som overskrifter. Der er ikke kommet noget konkret med denne rapport, og flere af måltallene er for lavt sat. Simpelthen. Jeg har det sådan, at udsatte børn og unge skal have fuldstændig de samme muligheder som alle andre børn. Det er problematisk, at man nøjes med at have som mål, at 50 % af en ungdomsårgang af udsatte skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi ved, at hvis man først får brudt den negative sociale arv, så har man trods alt også nogle bedre chancer i livet.
RÆSON: Hvilke værktøjer mangler den sociale 2020-plan?
KARIN NØDGAARD: Der mangler helt klart nogle delmål. Jeg tror, regeringsmagten har skiftet inden 2020. Derfor mener jeg, at planen nærmest blot er et dokument på et skrivebord. Det er lidt som at være opgivende og sige: “Nå ja, vi forsøgte da noget”. Men der er jo ingen konsekvens og opfølgning. Regeringen er ikke ihærdig nok og prøver ikke at gøre nok.
RÆSON: Er der områder i den sociale indsats, der negligeres?
KARIN NØDGAARD: For mig er det en slap tekst, og der står intet om, hvordan vi gør det. Det virker lidt, som om regeringen sparker den sociale indsats over i et hjørne.
RÆSON: Hvad er det, planen mere konkret mangler ift. handlekraft?
KARIN NØDGAARD: At man præcist forklarer, hvad det er, regeringen vil gøre for de her grupper. Regeringen taler om, at de vil forbedre indsatsen for de mest udsatte, men vi har jo også grupper, som bliver fuldstændig overset i den her plan. Jeg kan slet ikke finde noget om mænd, der er i krise, og jeg ved, atde har store udfordringer lige nu. Samtidig har vi en type af ældre medborgere, som nok ikke er udsat i den gængse opfattelse af ordet, men som alligevel er marginaliseret i samfundet. Der er stor ensomhed blandt ældre, og denne plan har slet ikke fokus på det.
RÆSON: Så hvilke forpligtende mål skal der til for at indfri 2020-målene?
Karin Nødgaard: På mange områder er planen simpelthen for langsigtet. Der mangler steder, hvor de konkret og præcist får formuleret, hvad det er, de vil gøre. I planen er der skrevet meget omkring nogle eksisterende ting, men det er jo ikke noget, regeringen har gjort. Det er noget, der har været besluttet politisk med bred opbakning. F.eks. Tilsynsreformen, som samtlige partier i Folketinget stod bag. På samme måde med Overgrebspakken, hvor det er Satspuljepartierne, der står bag.


Svag minister, der ikke slår i bordet

RÆSON: Hvordan er dit syn på den manglende økonomiske dimension bag 2020 ambitionerne?
KARIN NØDGAARD: Selvom jeg godt ved, at alt ikke kan gøres op i penge, at man godt kan gøre mange ting uden penge, så ved vi også, at hvis vi skal have klare forbedringer, så koster det. Det er virkeligt svagt af en minister, at hun ikke kan slå i bordet over for finansministeren og få tilført nogle penge til sine prioriteringer. Vi ved, at der er områder i den sociale indsats, der har det svært og trænger til flere midler. Eksempelvis områderne for voldsramte og misbrugere, og vi ved også, at antallet af hjemløse er steget. Samtidig burde regeringen bruge mange flere kræfter på at hjælpe de udenlandske hjemløse med at komme hjem til deres oprindelseslande. Man burde måske sørge for at lave nogle tværministerielle løsninger, f.eks. ift. byggeri af boliger, som ikke koster så meget. Eller forsøge at finde nogle tomme boliger til de hjemløse.
RÆSON: Er der måder at nå de her mål på uden at tilføre penge?
KARIN NØDGAARD: Det er svært at se. Men det er vigtigt, at de penge, der rent faktisk allerede kanaliseres til disse områder, bliver brugt på de rene indsatser. Disse midler skal ikke stå og sylter et eller andet sted.
RÆSON: Anny Winther, formand for KL’s social og sundhedsudvalg, har været ude og sige, at “overordnede mål for fremtidens socialpolitik er bedre end detaljerede procesregler”. Så set I det perspektiv synes planen for de sociale 2020-mål vel netop at være i overensstemmelse med, hvad der efterspørges ude i kommunerne?
KARIN NØDGAARD: Jeg har fuld respekt for, at vi har det kommunale selvstyre. Men jeg forventer, at de skal leve op til noget. Nogle kommuner har jo mange hjemløse, mens andre slet ingen har. Sådan har det altid været, og derfor kan man ikke gå ind og fuldstændig tage kontrol over, hvordan planen skal udrulles. Men regeringen bør slå på noget tværministerielt – netop at få lavet noget på tværs, så man får udnyttet ressourcerne bedre. Både i økonomisk henseende, men også i forhold til de personer, der er involveret i de enkelte sagsområder og indsatser. Jeg ser heller ikke så mange tegn på, at selve fagekspertisen forbedres og udnyttes bedre.


Karin Nødgaard (f. 1966) er socialordfører for Dansk Folkeparti. Simon Kærup (f. 1981) er Master of Social Sciences (MSSc) i politisk kommunikation og ledelse fra CBS. Tidligere erhvervsøkonomiske studier på Syddansk Universitet; han har sidenhen forsket og publiceret indenfor bl.a. mobilitet. FOTO: Karin Nødgaard/Folketinget.