Jørgen Søndergaard svarer Bjarke Møller: den grønne omstilling koster arbejdspladser

Jørgen Søndergaard svarer Bjarke Møller: den grønne omstilling koster arbejdspladser

16.03.2013


”På en række felter vil omstillingen til en mindre ressourcekrævende produktion være en pinefuld proces, der koster arbejdspladser i en årrække, mens man gør det”. Det siger Jørgen Søndergaard, økonom og direktør for SFI. Han påpeger, at Vækstplan DK skaber de arbejdspladser, vi har hårdt brug for på kortere sigt.

INTERVIEW af Jonas Bach


LÆS OGSÅ:
Bjarke Møller: Vækstplan DK skader den grønne konkurrenceevne


RÆSON: Ansv. chefredaktør på Mandag Morgen, Bjarke Møller, kritiserer, at Vækstplan DK lemper de grønne afgifter. Signalet er forkert, og det er en kortsigtet løsning at hjælpe virksomheder ved at gøre det billigere at bruge energi. Er du enig i, at vækstplanen har grønne problemer?
Søndergaard: Problemet kan være, at de grønne afgifter er forvridende. Når man har pålagt erhvervet høje grønne afgifter, er det for at matche de høje afgifter, som er på privatøkonomierne. Naturligvis er det et problem, hvis det bliver meget dyrere at bage et brød derhjemme i forhold til, hvad det koster, at bageren gør det. Derfor er der grundlæggende en idé i at have grønne afgifter. Men ulempen er, at det gør de danske varer dyrere og går ud over virksomhedernes konkurrenceevne.
RÆSON: Men i fremtiden skal virksomhederne konkurrere på ressourceeffektivitet. Kan de ikke lige så godt lære det nu?
Søndergaard: Man skal også leve i mellemtiden. Når en lille virksomhed, der producerer stål, skal betale væsentligt mere for energien, end man skal i andre lande, så får de sværere ved at sælge deres varer. Stålet bliver jo ikke grønnere eller bedre af at blive produceret i Danmark.
RÆSON: Men når afgifterne presser virksomheder til at innovere og finde grønne løsninger, har de så ikke et meget bedre konkurrencekort på hånden?
Søndergaard: Jo, det er klart. Hvis man kan finde ud af at producere stål uden at bruge energi, vil det være fantastisk. Men man kan godt risikere, at det går hårdt ud over beskæftigelsen, hvis man forsøger at gøre det. På en række felter vil omstillingen til en mindre ressourcekrævende produktion være en pinefuld proces, der koster arbejdspladser i en årrække, mens man gør det. Med vækstplanen skaber man jobs på kortere sigt. Det kan godt være, vi skal der hen på den længere bane, men spørgsmålet er, hvor meget vi skal dæmpe beskæftigelsen nu, hvor vi har hårdt brug for den.
RÆSON: Men burde man så ikke kanalisere nogle af midlerne tilbage til virksomhederne, som Mandag Morgen foreslår?
Søndergaard: Spørgsmålet er, hvor meget det hjælper! For hvor meget kan du spare på energien, når du producerer stål? En del af den grønne omstilling indebærer, at der er en række ting, som vi holder op med at producere, hvis der skal være en mening med den. Den omstilling er ubehagelig. Og den er måske også urealistisk. Det mest sandsynlige er, at den ressourcetunge produktion flytter derhen i verden, hvor der ikke er grønne ambitioner. Så kan vi sidde tilbage med grønne ambitioner, men en produktion, der er så dyr, at vi er nødt til at lave noget andet. Det, der batter på det grønne område, er udvikling af ny teknologi, der bruger færre ressourcer.
RÆSON: Så er vækstplanens ændringer af de grønne afgifter en klog måde at give virksomhederne et økonomisk råderum på?
Søndergaard: Det er i hvert fald noget af det, der slår direkte igennem på virksomhedernes produktionsomkostninger. De bliver mere konkurrencedygtige med det samme, når man sænker de grønne afgifter. I modsætning til mange andre tiltag har det her en øjeblikkelig virkning. De varer, der bliver produceret i Danmark, bliver øjeblikkeligt billigere. Og man skal huske, at vi ligger i den høje ende, også efter de her ændringer.


Vi risikerer, at selskabsskatten bliver konkurreret helt væk

RÆSON: Bjarke Møller og Mandag Morgen har i en række analyser kritiseret Vækstplan DK for at være uambitiøs og mangelfuld. De ser f.eks. gerne, at selskabsskatten blev sat yderligere ned til 18 procent. Er det en god idé?
Søndergaard: Den effekt, man får af at sænke selskabsskatten, er selvfølgelig større, jo mere man sænker den. Men det betyder jo ikke, at man ikke får nogen effekt af at sænke den med tre procentpoint. I Danmark har vores hidtidige holdning været, at vi ikke ønsker at være førende, men at vi er nødt til at følge med det, de nærmeste lande gør.
RÆSON: Men når vi alligevel bliver tvunget til at sætte selskabsskatten ned for at matche de andre lande, kunne vi så ikke godt forsøge at være på forkant for at få et forspring?
Søndergaard: Det kan godt være, at vi bliver nødt til at justere igen om nogle år, men det koster jo penge, så det er altid et spørgsmål om at vurdere, om det kan betale sig at gå fra en defensiv til en offensiv rolle. Vi har en forholdsvis defensiv strategi på det her område, der går på at matche vores naboer nogenlunde. Det gør vi for at undgå det tab, der er forbundet med, at de andre sænker selskabsskatten. Det er for at neutralisere den effekt.
RÆSON: Men en mere offensiv strategi vil også være en investering, der giver bedre konkurrenceevne. Har vi råd til at lade være med det?
Søndergaard: Isoleret set kan det sagtens være rigtigt, men det her er også et spil mellem lande. Jo flere, der vælger at være offensive, jo større er sandsynligheden for, at vi ender med, at alle har konkurreret selskabsskatten nærmest helt væk. Derfor er det bestemt ikke indlysende, at Danmark skal gå i spidsen for den her konkurrence. Vi har en klar interesse i, at konkurrencen bliver så lille som muligt, så vi fortsat kan opretholde en moderat selskabsskat, der trods alt giver afkast til staten.
RÆSON: Betyder det, at vi har brug for en samlet, europæisk lovgivning, hvis ikke selskabsskatten skal udhules af vores indbyrdes konkurrence?
Søndergaard: Det kunne sagtens være en fordel for Danmark og alle de andre lande i EU at blive enige om et fælles niveau. Med den her konkurrence risikerer vi, at selskabsskatten bliver konkurreret helt væk.

 
Virksomhederne må selv købe deres robotter

RÆSON: Bjarke Møller mener, at Danmark er langt bagefter, når det handler om at benytte robotter i produktionsapparaterne. Burde vi satse mere på robotter?
Søndergaard: Jeg tror ikke, det er så simpelt, som Bjarke Møller siger. Når de tyske virksomheder har flere robotter, skyldes det, at de laver nogle helt andre produkter, end vi gør i Danmark. Det er virksomhederne selv, der beslutter, hvilken teknologi de vil have. Hvis der var danske virksomheder, der havde en klar konkurrencefordel ved at investere i robotter, så vil jeg bestemt tro, at de gjorde det.
RÆSON: Men det kræver vel et økonomisk råderum, som få virksomheder har i krisetider som denne?
Søndergaard: Jo, men robotter er også omfattet af de regler for skattefradrag på investeringer, der er nu. Jeg synes, politikerne skal passe på med at være så kloge, at de kan beslutte, hvilken teknologi det er bedst for virksomhederne at have. Det er mere økonomisk attraktivt at investere i teknologi nu, end det har været tidligere, så der er intet i vejen for, at virksomhederne gør det.
RÆSON: Vækstplan DK giver fiberoptisk internet til Bornholm, men Mandag Morgen kalder det uambitiøst, at ikke hele Danmark skal have tidssvarende infrastruktur. Er der et uudnyttet potentiale?
Søndergaard: Der er jo et potentiale i de fleste investeringer i infrastruktur. Men det er svært at sige, om det er bedre at bygge jernbaner end internet.
RÆSON: Men kan du forstå, at nogen kalder det uambitiøst, at kun Bornholm skal opgraderes?
Søndergaard: Som jeg ser det, er det et udtryk for, at man ikke har så mange penge at investere med. Politikerne befinder sig i en økonomisk spændetrøje. Med Vækstplan DK har de lavet en meget hård prioritering af, hvad de kunne gøre med de midler, der var til rådighed.
RÆSON: Og bliver vi stillet afgørende bedre med vækstplanen?
Søndergaard: I min optik er vækstplanen ikke noget mirakelmiddel. Den kan give et puf i den rigtige retning, men dens effekt kommer i høj grad til at afhænge af, om den kan bidrage til at skabe lidt mere generel optimisme og få forbrugerne og virksomhederne til at bruge lidt flere penge.


Jonas Sloth Bach (f. 1987) er journaliststuderende på tredje år på journalisthøjskolen, tidligere studerende på statskundskab ved Aarhus universitet. Tidligere redaktør på illustreret bunker. FOTO: Flickr