Jesper Petersen: Intet perspektiv i at vende tilbage til sidelinjen

Jesper Petersen: Intet perspektiv i at vende tilbage til sidelinjen

09.03.2013


”Hvis vi bare flygter i håb om at få bedre meningsmålinger, viser vi os ikke som et parti, der tør tage de svære og nødvendige beslutninger for Danmark,” siger SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, om kritikken fra de dele af baglandet, der vil have partiet ud af regeringen. ”Så længe vi er en del af regeringen, kan der ikke laves et regeringsudspil, uden SF har været en del af forhandlingerne.”

INTERVIEW af Anders Leonhard Jensen


RÆSON: Hvordan vil I overbevise de mange SF-vælgere, der er flygtet til Enhedslisten, om at komme tilbage til SF?
Petersen: Når vi når frem til valget, skal vi kunne vise befolkningen, at SF har været en vigtig del af et regeringssamarbejde, der har trukket Danmark i den rigtige retning, og som har skabt et grønnere Danmark. Hvis vi kan det, tror jeg også, at vælgerne vil bakke op om SF ved næste valg.
RÆSON: Hvis meningsmålingerne fortsætter med at blive dårligere, bør SF så træde ud af regeringen?
Petersen: 4,5 procent er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for os. Men jeg kan ikke se noget perspektiv i at vende tilbage til en sidelinjetilværelse, når vi kan være med ved regeringsbordet. Så længe vi er en del af regeringen, kan der ikke laves et regeringsudspil, uden SF har været en del af forhandlingerne. Hvis vi bare flygter i håb om at få bedre meningsmålinger, viser vi os ikke som et parti, der tør tage de svære og nødvendige beslutninger for Danmark, selv om det måske ikke er klassisk SF-politik.
RÆSON: Annette Vilhelmsen lagde under formandsvalget vægt på, at hun som formand ville lytte til baglandet. En undersøgelse af Politiken Research viser, at hver fjerde SF-lokalpolitiker vil have SF ud af regeringen. Bør partitoppen ikke lytte til baglandet og træde ud af regeringen?
Petersen: Det er besluttet på landsmøderne, at SF skal være en del af regeringen, og at SF skal tage det ansvar på sig. Baglandets vilje kommer til udtryk på vores landsmøder, og det er de drøftelser, vi har på landsmøderne, vi skal lytte til – ikke rundspørger fra forskellige medier.


Danmark medvirker i et ræs mod bunden

RÆSON: Kan SF vinde vælgernes tillid tilbage, selv om regeringens politik ikke bliver mere rød?
Petersen: Man skal huske på, at der faktisk er et centrum-højre-flertal, mens vi har en centrum-venstre-regering. Vi skal sikre grønne resultater, skabe små, trinvise forbedringer af vores velfærd, skabe arbejdspladser og sikre, at ufaglærte opkvalificerer deres kompetencer. Jeg er glad for, at der ikke er valg i morgen, men hvis vi lykkedes med disse ting, så er jeg fortrøstningsfuld.
RÆSON: Annette Vilhelmsen mål som formand var at trække regeringens politik i en mere venstreorienteret retning. Er den målsætning lykkedes?
Petersen: Det eneste, jeg kan konstatere, er, at SF både før og efter formandsvalget gør alt for at trække regeringens politik i vores retning. Det gør de andre partier selvfølgelig også, og med hver vores styrke kommer vi så frem til et fælles udspil. Vi må erkende, at vi på valgnatten og dagene efter solgte os selv som vindere af valget. Vi var vindere i den forstand, at Lars Løkke Rasmussen ikke var statsminister mere. Men SF og Socialdemokraterne gik jo tilbage ved valget, og derfor fik vi et andet mandat i Folketinget, end vi havde forventet. Det har selvfølgelig også konsekvenser for den politik, regeringen fører.
RÆSON: Du har udtalt, at lettelser i selskabsskatten ikke er klassisk SF-politik. Hvorfor er SF så en del af et udspil, hvor selskabsskatten sænkes fra 25 til 22 procent?
Petersen: Når man sidder tre partier i en regering, finder man frem til et kompromis, som bliver til et fælles udspil. Argumentet for at sænke selskabsskatten er, at landende omkring os har sat selskabsskatten ned, og Danmark bliver derfor nødt til at følge trop for ikke at svække vores konkurrenceevne yderligere. Men jeg synes grundlæggende ikke om det ræs mod bunden, der er på dette område. Og hvis Danmark letter selskabsskatten, medvirker vi jo i det ræs, som presser andre lande til at føre samme politik.


Ingen garanti for jobs i 2020

RÆSON: I bryster jer af at være et parti, der kæmper for et sundere og grønnere samfund. Vækstplan DK dropper kørselsafgifterne for lastbilerne, og sænker derudover en række andre miljøafgifter. Hvordan kan SF gå med til det?
Petersen: Trods vores grønne ambitioner kan vi ikke lukke øjnene for, at der er nødt til at være en balance. Vi skal selvfølgelig presse og motivere vores industri til at være ressourceeffektiv og forurene mindst muligt. Men hvis vi skal fastholde arbejdspladser i Danmark, bliver vi nødt til se på virksomhedernes konkurrenceevne. Vi vinder ikke noget ved at bebyrde virksomhederne med så omfattende grønne afgifter, at de ikke kan eksportere deres produkter. Men regeringens ambition på klimaområdet med nedbringelse af CO2-udslippet med 40 procent inden 2020 står fast – også efter dette udspil. Danmark vil stadig være et foregangsland på miljø- og klimaområdet, selv om vi sænker nogle energiafgifter i den kommende vækstplan.
RÆSON: Flere af arbejdsmarkedets parter, blandt andet FOA og HK, har udtalt, at regeringens sænkning af væksten i det offentlige forbrug kan medføre serviceforringelser og yderligere fyringer i den offentlige sektor. Er det SF-politik at flytte arbejdspladser fra det offentlige til det private?
Petersen: Det er SF’s mål at have en velfungerende offentlig sektor, der leverer fælles velfærdsgoder til danskerne. Det er kernen i vores syn på velfærdssamfundet. Men det er samtidig vigtigt at påpege, at det er den private sektor, der skaber den økonomiske base til at drive et velfærdssamfund. Derfor bliver vi nødt til at sikre, at der er vækst i den private sektor, og det er det grundlæggende mål med vækstplanen. Hvis ikke der er vækst i erhvervslivet på længere sigt, kan vi ikke beholde de velfærdsydelser, vi har i dag.
RÆSON: Er Vækstplan DK en fiasko, hvis der ikke bliver skabt flere arbejdspladser i 2013?
Petersen: Det er svært at sige. Det er i hvert fald sikkert, at der med de initiativer, som regeringen har taget, vil komme flere i arbejde, end der ellers ville komme. I vores udspil til vækstplanen vil vi sætte gang i nogle initiativer, der gerne skal få folk i arbejde allerede i 2013. Et godt eksempel er Boligjob-ordningen, som skal skabe en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for blandt andet byggebranchen. Men der kan selvfølgelig ske nogle ting, der gør, at kurven ikke knækker.
RÆSON: Vækstplan DK bygger på en anslået vækst i 2013 på 1,3 procent, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder denne prognose for overoptimistisk. Kan vi overhovedet regne med, at Vækstplan DK skaber så mange jobs, som I siger?
Petersen: Man kan ikke udstikke nogen garanti for, at der bliver skabt 150.000 job frem mod 2020. Det afgørende er, at vi har gjort Danmark klar til, at der kommer et opsving. Vi skal bruge årene på at få efteruddannet flere, mens arbejdsløsheden er relativt høj, så de kan gå ind på fremtidens arbejdsmarked, når krisen vender.


Anders Leonhard Jensen er bachelorstudernede i samfundsfag og mediefag på Aalborg Universitet. Praktikant på Altinget.dk fra februar 2013 til august 2013. Han er desuden ansvarshavende chefredaktør på Agenda, de studerendes blad på Aalborg Universitet. FOTO: SF/Presse.