Jann Sjursen om sociale 2020-mål: Strategi og finansiering mangler

Jann Sjursen om sociale 2020-mål: Strategi og finansiering mangler

07.10.2013


”Det er jo ikke sådan, at socialarbejdere i dag går rundt med hovedet under armen eller ikke ved en dyt om, hvad der virker i arbejdet med socialt udsatte.” Det siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Han efterspørger konkrete initiativer og flere midler, hvis strategien skal lykkes.


SOCIALE 2020-MÅL: Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) præsenterede i starten af september et udspil til en socialplan med målsætninger, der skal opfyldes i 2020. Flere udsatte unge skal blandt andet tage en ungdomsuddannelse, og de hjemløse skal have et hjem igen. RÆSON undersøger i denne interviewserie regeringens sociale ambitioner.
Pernille Skipper om sociale 2020-mål: Tanken er sød, men naiv
Karin Nødgaard om sociale 2020-mål: Regeringen er ikke ihærdig nok
Bettina Post om sociale 2020-mål: Vi skal forebygge, at det kommer så vidt
Thyra Frank om sociale 2020-mål: Individer kan ikke kommes i kasser


INTERVIEW af Johan V. Bendtsen

RÆSON: Hvad er du mest glad for i 2020-målsætningerne?
Jann Sjursen: Jeg er glad for, at regeringen sætter sig nogle mål, så nogle ting kan blive flyttet. Forhåbentlig vil vi formå at holde regeringen fast på det her. Vi vil i Rådet for Socialt Udsatte utroligt gerne spille ind i forhold til udviklingen af de strategier, som skal til. Og måske også raffinere målene en smule, så vi får sikret både en helhedsindsats og bedre forebyggelse.
RÆSON: 2020-målene indbefatter, at man vil finde frem til de bedste strategier, inden man haster indsatser i gang eller bevilger flere midler. Er det ikke meget fornuftigt?
Jann Sjursen: Det er altid fornuftigt at finde ud af, hvordan man kan gøre tingene bedst muligt. Det kan jeg selvfølgelig ikke være imod. Men måden, den del bliver italesat på, bærer præg af, at man ingen penge har, og også at man taler lidt ned til den viden, vi allerede har på området. Det er jo ikke sådan, at socialarbejdere i dag går rundt med hovedet under armen eller ikke ved en dyt om, hvad der virker i arbejdet med socialt udsatte.
RÆSON: Anerkender du, at der er en del eksisterende indsatser rundt omkring i kommunerne, som faktisk virker efter hensigten?
Jann Sjursen: Selvfølgelig gør jeg da det. Det er jo ikke sådan, at vi starter fra scratch. Vi har netop afsluttet en rigtig god hjemløsestrategi, som har hjulpet mange ud af hjemløshed og samtidig givet de kommunale arbejdere nogle gode kompetencer. Så der er bestemt mange ting i gang. Netop derfor er det paradoksalt, at man ikke anviser lidt flere veje i forhold til, hvordan målene skal nås strategisk såvel som finansielt.
RÆSON: Men hvis der allerede er et arbejde i gang, hvor man finder og udvikler nogle endnu bedre strategier, er det så ikke fornuftigt at lade kommunerne inspirere hinanden i forhold til virksomme strategier, inden man begynder at iværksætte konkrete indsatser?
Jann Sjursen: Nej, det giver ikke nogen mening for mig. Den benhårde virkelighed er, at kommunerne inden for de sidste to år har sparet en milliard kroner på indsatsen over for socialt udsatte. Samtidig er Satspuljen historisk lav. Det er en illusion at tro, at man kan løfte det her område så markant, som målene tilsigter, hvis ikke der kommer nogle penge på bordet. Og det var jo i øvrigt også, hvad regeringspartierne mente, før de kom i regering. Vores oplevelse i Rådet for Socialt Udsatte er, at nogle helt basale indsatser, for eksempel i forhold til stofmisbrugere, nærmest ikke er eksisterende. Behandlingen består i, at folk får udleveret metadon, men det er slet ikke behandling. Retningslinjer i sig selv giver ikke giver flere behandlingspladser. Tingene skal hænge sammen.


Så målene kan ikke indfries uden flere midler? Nej.

RÆSON: Er det ikke bare klassisk, slidt interesseorganisations-retorik at råbe på flere penge, inden nogen rigtig ved, hvad pengene skal bruges til?
Jann Sjursen: Nej. Selvom eksempelvis hjemløsestrategien er en fornuftig strategi, som har virket, er der samtidig kommet flere hjemløse. Det skyldes, at rigtig mange hjemløse kommer til Danmark i øjeblikket. Meldingerne er hele vejen rundt, at volumen er for ringe i forhold til antallet af stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, hjemløse og så videre. Fattigdommen i Danmark er tredoblet inden for en periode på 10 år. Det tilsiger en kombination af bedre og billigere metoder, men det er bare ikke nok. Slet ikke på kort sigt.
RÆSON: Så målene kan ikke indfries, uden at der tilføres flere midler?
Jann Sjursen: Nej.
RÆSON: Hvilke områder så du så helst, at man opprioriterede i forhold til finansiering?
Jann Sjursen: Kommunernes Landsforening udgav i foråret et ganske udmærket socialpolitisk oplæg, som hed ”Invester før det sker.” Gør man det, så undgår man de store menneskelige omkostninger, men man undgår faktisk også nogle store udgifter sidenhen. Problemet er, at de kasser i eksempelvis kommunerne, som skal levere pengene up front, ikke modtager den gevinst, der kan være på længere sigt ved at foretage den rigtige investering.
RÆSON: Hvilke temaer mangler?
Jann Sjursen: Det er meget påfaldende, at der ikke er et fattigdomsmål. Især efter vi har fået en fattigdomsgrænse. Hvorfor ikke halvere fattigdommen inden 2020? Ellers er der jo ingen grund til at have en fattigdomsgrænse.
RÆSON: Anette Vilhelmsen argumenterer for, at når man sigter mod at udsatte børn og unge får en uddannelse, så forebygger man samtidig, at de ender i fattigdom. Køber du den?
Jann Sjursen: I en vis udstrækning. Jeg er ikke uenig i, at man ved en række af tiltagene indirekte mindsker fattigdommen. Jeg synes bare, det er dybt underligt, at en regering, som har sat sig som udtalt mål at bekæmpe uligheden i vores samfund, ikke også vil måle på netop det, når nu muligheden byder sig.


En god begyndelse, som kræver flere mellemregninger

RÆSON: Magrethe Vestager har kaldt det her et ”nybrud i socialpolitikken” og garanteret, at hvis man undervejs finder ud af, at indsatserne ikke virker som forventet, så vil man revidere disse. Er det ikke en solid garant for, at det her vil lykkes?
Jann Sjursen: Når man præsenterer målene ved at sige: 1) Der følger ingen penge med, og 2) vi har ikke strategierne for opfyldelse på plads endnu, så har regeringen simpelthen gjort regning uden vært. Sådan spiller klaveret jo ikke. Regeringen har spillet en bold på banen, og så håber vi bare, at vi sammen kan få spillet bolden på en måde, så den også når i mål.
RÆSON: Anette Vilhelmsen har kaldt 2020-målene et ”paradigmeskift” inden for dansk socialpolitik. Er det det?
Jann Sjursen: Så er vi nødt til at se hele pakken først. I sig selv er mål ikke et paradigmeskift.
RÆSON: Hvad vil du så kalde det?
Jann Sjursen: Det er en god begyndelse, men vi er ikke halvt fuldendt. Det kræver simpelthen langt flere mellemregninger.


Johan Bendtsen (f.1990) studerer journalistik og politik & administration på Roskilde Universitet. FOTO: Caritas Danmark/Presse.