Israel: Netanyahu vandt og tabte samtidig

Israel: Netanyahu vandt og tabte samtidig

24.01.2013


Benyamin Netanyahus Likud Beiteinu-parti løb ganske vist med sejren i det israelske valg, men langt mindre end forventet. I et næsten dødt løb mellem de to blokke blev debutanten Yair Lapid fra det nye parti Yesh Atid valgets store vinder og dermed en oplagt – om end krævende – samarbejdspartner for Netanyahu.

ANALYSE af David Jano


Efter gårsdagens valg måtte Israels premierminister Benyamin Netanyahu konstatere, at resultatet ikke blev, som han havde regnet med. Efter 99 % af stemmerne er talt op, er Netanyahus regeringsparti godt nok valgets vinder, men med en tilbagegang fra 42 mandater til de nuværende 31 har vælgerne givet Netanyahu en syngende lussing. Under valgkampen valgte Netanyahu at danne et koalitionsparti med tidligere udenrigsminister Avigdor Liebermann på trods af Liebermanns skandaleomspundne exit som minister. Men den plan faldt efter resultatet at dømme ikke i god jord hos vælgerne. Netanyahu udråbte alligevel sig selv som valgets vinder, da de første exit-polls blev offentliggjort.

Valgets vinder var ikke Netanyahu
Valgets store overraskelse og egentlige vinder er dog Yair Lapid og hans parti Yesh Atid, Ny Fremtid. Yair Lapid er søn af den tidligere politiker, Yosef ”Tomy” Lapid, der var leder af partiet Shinui fra 1999 frem til 2006. Lapid Sr. anså det som sin fornemste opgave at dæmme op for den stigende religiøse indflydelse i israelsk politik. Og det er netop middelklassens stigende harme over de mange ortodokse jøder, som har givet en massiv vælgertilslutning til Lapid, der har valgt at kopiere sin fars politik. Lapids parti er nu Israels næststørste med imponerende 19 mandater, og overgår selv Arbejderpartiet, der fik 15 mandater i det nye Knesset.

Netanyahu var hurtigt ude og nævne Yair Lapid i sin sejrstale. Men det, der måske var en invitation til samarbejde, forvandlede sig hurtigt til endnu en ydmygelse for den siddende premierminister. Lapid havde nemlig den frækhed at gå på talerstolen til sin sejrsfest stort set samtidigt med Netanyahu. De nationale tv-kanaler valgte at samsende fra de to taler, hvilket bestemt ikke huede den siddende premierminister.

En anden succesfuld nytilkommer på den politiske scene i Israel er Naftali Bennet og hans nationalreligiøse parti HaBayit Yehudi. Mange kommentatorer havde inden valget spået, at han ville blive den store vinder. Selvom det var skudt en anelse forbi, kan Bennet dog glæde sig over at stryge ind i parlamentet, hvor HaBayit Yehudi står til at få mellem 11 og 12 af de 120 mandater. Naftali Bennet er født af amerikanske forældre, som indvandrede til Israel efter krigen mellem Israel og dets arabiske naboer i 1967. Han har selv oplevet krig på nærmeste hold, da han som en del af den israelske hærs eliteenhed Sayeret Metkal senest kæmpede imod Hezbollah i Libanon i 2006. Det er i øvrigt samme eliteenhed som Benyamin Netanyahu har været en del af. Fortiden som elitesoldat indgyder respekt hos israelske vælgere. Ligeledes gør det faktum, at Bennet er dybt religiøs og bærer kalot til dagligt. Hans største force er evnen til at forene det religiøse med det sekulære – noget der rammer perfekt ned i vælgernes behov. At han samtidig er charmerende, bor i én af Tel Avivs mondæne forstæder og har tjent millioner i IT- branchen, gør ham til et forbillede blandt mange israelske unge.

Lus mellem negle
Efter stemmerne blev talt op, var løbet næsten dødt mellem de to blokke. Mange havde ellers regnet med, at Netanyahu kunne fortsætte den samme kurs som de sidste fire år, hvor hans regering var baseret på samarbejde med religiøse og højreorienterede partier. Men det tætte løb i valget kan ændre den kurs markant. Spørgsmålet er nu, hvem der vil sætte dagsordenen i Israelsk politik de næste fire år?

Netanyahu lovede ganske vist, at han ville forsøge at danne en så bred koalition som muligt, da han gik på talerstolen efter valget. Men samtidig har han som de første inviteret landets største religiøse parti, Shas, til regeringsforhandlinger i morgen torsdag. Partiet har fastholdt sine 11 mandater i parlamentet og er dermed stadigvæk en vigtig spiller i israelsk politik. Shas har ganske vist en politisk leder, men alle større beslutninger træffes af den 93-årige rabbiner Ovadia Yosef, der betragtes som værende en af de mest lærde rabbinere i sin generation. Det åndelige overhoved fik senest lov til at beslutte, hvem der skulle betræde formandsposten i partiet. Kampen stod mellem Eli Yishai og Arieh Deri. Yishai er nuværende indenrigsminister og har ledet partiet i en årrække. Deri har tidligere været en enorm succesrig leder af Shas i 1990’erne, men måtte trække sig på grund af en større korruptionsskandale. Rabbiner Ovadia Yosef valgte den salomoniske løsning og besluttede, at de to konkurrenter skal dele magten.

Netanyahu har desuden sendt følere ud til Yair Lapid, Naftali Bennet og til lederen af United Torah Judaism, Yaakov Litzman. Sidstnævnte dannede også parlamentarisk grundlag for Netanyahu i den forgangne regering, hvilket sagtens kan gentage sig med de 7 mandater partiet har sikret sig i denne omgang. Får Netanyahu held til at få alle disse partier med på vognen, så står han med en koalition med op mod 78 mandater. Men Netanyahu har brug for at få Yair Lapid med i folden, for uden Lapid har han kun det snævre flertal på omkring 60 mandater. Det kan dog blive vanskeligt for Netanyahu at få parterne til at mødes på midten, da de nævnte partier har mange modstående interesser. Bennet har eksempelvis udtalt, at man bør annektere hele Vestbredden, hvorefter palæstinenserne bare må indordne sig til den nye virkelighed. Det klinger slet ikke godt med Yair Lapid, der gerne vil have fredsprocessen tilbage på skinnerne. Samtidig har Lapid i sin valgkamp tordnet mod de mange økonomiske goder til bosættere og religiøse, hvilket de andre ombejlede partier ikke oplever som et problem.

Valgets taber var heller ikke Netanyahu
Valgets største tabere er to tidligere medlemmer af Likud, Shaul Mofaz og Tzipi Livni. Shaul Mofaz er i dag leder af Kadima, et andet stort midterparti, som ved seneste valg blev Israels største med hele 28 mandater. I dag overlever partiet kun med nød og næppe, men ser dog ud til at klare spærregrænsen på 2 %. Også Tzipi Livni, der var udenrigsminister i sin tid som Kadima-leder, har fået et skuffende valg. Hendes nye parti, Hatnua, endte med 7 mandater, hvilket ikke giver Livni nogen afgørende indflydelse. Kommer Netanyahu i problemer, så kan han potentielt få hjælp fra Mofaz eller Livni, men det vil være sidste udvej for den siddende premierminister.

Valgprocenten har været overvældende høj i Israel med hele 66,5%, der er det største vælgerfremmøde siden 1999. Dengang tabte Netanyahu valget til Arbejderpartiets Ehud Barak. Netop Arbejderpartiet er det eneste parti, som Netanyahu godt kan glemme alt om i sine overvejelser. Partiets nuværende leder, Shelly Yachimovic, vil under ingen omstændigheder indgå i nogen koalition med Netanyahu. Udfordringerne er mange for Netanyahu, nu hvor valget blev meget tættere end ventet. Han skal forene de mange interesser, som de forskellige partier har som deres brændende mærkesager. Han har nu 30 dage, ellers må han lade buddet gå videre.

David Jano (f. 1985) er cand.mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet, BA i Historie fra Københavns Universitet og har læst på University of Haifa i Israel. Han skriver fast for RÆSON, blogger for Jyllands-Posten og religion.dk og har optrådt som Israel-ekspert på TV2 News, hos Radio 24/7, DR P1 og på Berlingske Tidende.

FOTO: Wikimedia Commons