Første kvinde: Janet Yellen favorit til at afløse Ben Bernanke

Første kvinde: Janet Yellen favorit til at afløse Ben Bernanke

16.04.2013

.

Der er næsten et år til, at den næste amerikanske centralbankdirektør skal være fundet. Alligevel fylder gætterierne om, hvem der skal afløse den nuværende Federal Reserve-chef, Ben Bernanke, allerede. For finanskrisen har placeret centralbanken i midten af de verdensøkonomiske begivenheder.

Af Kenneth Praefke

LÆS OGSÅ:
The Fed: Centralbankdirektøren, der vil redde USA [kræver abonnement]

BARACK OBAMAS VIGTIGSTE økonomiske beslutning i sin anden valgperiode som USA’s præsident bliver sandsynligvis valget af den næste amerikanske centralbankdirektør. Den nuværende centralbankdirektør Ben Bernankes embedsperiode udløber den 31. januar 2014, og selvom det sandsynligvis bliver enden på otte år i spidsen for centralbanken, hvoraf de seneste fem år har været under en hidsig finanskrise, så efterlader Bernanke ikke en centralbank med færre udfordringer eller mindre magt, end da han selv overtog direktørposten. Tværtimod.

Bernanke har siddet med ved bordet, da toppen af den finansielle sektor i USA diskuterede, om man skulle redde investeringsgiganten Lehmann Brothers – og i stedet lod den gå konkurs. Han har set toppen af boblen og bunden af krisen. Han har opfundet nye måder at pumpe penge ud i økonomien på. Han har holdt renterne historisk længe på et historisk lavt niveau.

Og netop de to sidste ting efterlader en utrolig svær opgave til hans efterfølger. På et tidspunkt skal seddelpressen stoppes og renterne hæves. Det skal gøres på det rigtige tidspunkt og i den rigtige hastighed, for ellers risikerer opsvinget at forsvinde igen eller inflationen at løbe løbsk.

Dertil kommer, at Federal Reserve med reformen af den finansielle sektor, som de amerikanske politikere vedtog i 2010, og som populært kaldes Dodd-Frank efter de to senatorer, der har skrevet udkastet til loven, får mere magt til at kontrollere den finansielle sektor. Og samtidig har centralbanken med Bernanke i spidsen indført regelmæssige pressekonferencer efter de faste rentemøder, der har givet centralbankdirektøren en hidtil uset udadvendt opgave, der stiller større krav til Bernankes efterfølger.


FAVORITTEN TIL at overtage chefstolen i Federal Reserve er Janet Yellen, Bernankes vicedirektør og tidligere direktør i den regionale Federal Reserve med base i San Francisco. Blandt de øvrige kandidater er de to tidligere finansministre Larry Summers og Timothy Geithner. Og endelig Ben Bernanke selv. Timothy Geithner har dog ifølge flere amerikanske medier forsøgt at gøre klart, at han ikke er interesseret i jobbet. Og også Ben Bernanke skulle have indikeret, at han ikke er interesseret i at forlænge sin foreløbigt otteårige periode i spidsen af centralbanken. Han vil tilbage til den akademiske verden. Det efterlader Larry Summers og Janet Yellen i toppen af favoritfeltet.

Larry Summers er tidligere finansminister under Bill Clinton og økonomisk rådgiver for Obama. Samtidig er han en dygtig økonom, og de tre ting lagt sammen gør ham til en oplagt kandidat. Til gengæld vurderer de fleste, at hans kantede facon og hans store samling af fjender oparbejdet gennem mange år i hovedstaden, Washington, D.C., gør ham lige så uoplagt som kandidat. Han besidder ikke de diplomatiske evner og det rolige gemyt, en centralbankdirektør nødvendigvis må have, hvis ikke han med jævne mellemrum skal skræmme markedet med unødigt kulørte udtalelser. Samtidig får Summers svært ved at nå i gennem nomineringsprocessen i Kongressen. For nok skal den næste centralbankdirektør udpeges af præsidenten, men han eller hun skal stadig have Kongressens anerkendende nik.

Dermed ender Janet Yellen i toppen af mange analytikeres favoritliste til at efterfølge Bernanke. Hun har stor erfaring fra sin tid i centralbanksystemet, først som direktør i den regionale Federal Reserve i San Francisco og siden som Bernankes næstkommanderende vicedirektør. Det var Obama, der udpegede Yellen til denne post i 2010, og det faktum, at han allerede én gang har udpeget Yellen til en toppost i centralbanken, gør det ifølge analytikerne sandsynligt, at Obama også vil udpege hende til den absolutte toppost.

De fleste amerikanske kommentatorer gætter på, at præsident Barack Obama vil præsentere sin kandidat inden Labour Day – den første mandag i september -, så der er tid til at få kandidaten sikkert gennem Kongressens ofte langtrukne nomineringsproces.


AT VÆRE CENTRALBANKDIREKTØR er en skizofren rolle, hvor det handler om at balancere to hensyn; arbejdsløshed og inflation. Ved at justere på renten og seddelpressen kan centralbanken øge mængden af billige penge i økonomien og dermed understøtte udlån, investeringer og jobskabelse. Ved at hæve renten, sænke tempoet på seddelpressen og mindske mængden af billige penge kan centralbanken omvendt dæmpe aktiviteten og sikre, at inflationen – de årlige prisstigninger – ikke går amok.

Normalt bekymrer centralbankchefer sig primært om inflationen. Det er politikernes opgave at sikre jobskabelsen og styre finanspolitikken, mens kun centralbanken kan sikre, at inflationen ikke løber løbsk. Men på grund af den finansielle og økonomiske krise har centralbankerne verden over taget uortodokse metoder i brug. Det gælder ikke mindst i USA, hvor uenigheden er tydelig i centralbankens rentesættende komite. På den ene side er der de medlemmer, der mener, at Federal Reserve bør bekymre sig mest om inflationen. De kaldes høge og står over for de såkaldte duer, der vægter arbejdsløsheden højest.

Magasinet The New Yorkers økonomiske skribent John Cassidy har skrevet om favoritten Janet Yellen, at hvis hun bliver centralbankdirektør, vil hun være den største due i spidsen for Federal Reserve siden Marriner Eccles, der blev udpeget af Franklin Delano Roosevelt under Den Store Depression. Og Yellen har da også i flere interviews signaleret, at hun mener, at centralbanken i den nuværende situation fortsat bør gøre meget for at stimulere økonomien – også selvom ledigheden begynder at falde.

Bernankes afløser – hvad end det bliver ham selv eller en anden – får en vigtig opgave med at skrumpe The Fed til almindelig størrelse. Han skal sikre en delikat balance, når renterne skal hæves: Sker det for langsomt, løber inflationen løbsk. Sker det for hurtigt, går økonomien i stå. Det bliver en kamp mellem høge og duer.

Bernanke selv har i kriseårene lagt tung vægt på at sænke ledigheden for at sikre, at han ikke fik eftermælet som centralbankdirektøren, der ledte USA ind i en ny depression. Hvis Yellen bliver den næste centralbankdirektør bliver den kurs efter alt at dømme ikke lagt om.


BERNANKE HAR I SPIDSEN for centralbanken på mange stræk haft større indflydelse på håndteringen af den finansielle krise end de amerikanske politikere. Med seddelpressen i kælderen har Bernanke kunne trykke penge. Han har opkøbt forskellige obligationer for at sende penge ud i systemet og trække renterne ned. Han har med billige låneprogrammer forsøgt at få bankerne til at låne mere velvilligt ud. Og alle beløbene har haft så mange nuller efter dollar-tegnet, at det i muskelkraft langt overstiger, hvad de amerikanske politikere har kunnet gøre ved krisen.

Selvom han måske i sig selv ikke er så kontroversiel figur som sine forgængere Alan Greenspan og Paul Volcker, er han lige så omdiskuteret. Han har ledet verdens største økonomi i gennem den dybeste finansielle krise, og han har gjort det med midler, man ikke har set før. En del mener, at han har gjort for meget, andre mener, at han har gjort for lidt. Faktum er, at han har haft magten til at gøre det meste.

Netop derfor er det så interessant, hvem der følger i hælene på ham. Hverken USA eller verden er definitivt ude af krisen, og den nye centralbankdirektør bliver helt afgørende for at få den amerikanske økonomi tilbage til en ny normal.


Kenneth Praefke (f.1987) er cand.polit. og kontorleder i sekretariatet for Søren Pind, Lykke Friis, Peter Christensen, Karen Ellemann, Jakob Ellemann-Jensen og Martin Geertsen. Tidligere økonomisk redaktør på magasinet RÆSON. ILLUSTRATION: Ben Bernanke foran spejlet (Foto: Gerald R. Ford School of Public Policy).