EU-topmøde i Vilnius I: Russerne viser tænder

EU-topmøde i Vilnius I: Russerne viser tænder

10.11.2013


Ukraine, Georgien, Moldova og Aserbajdsjan skal ifølge planerne underskrive en associeringsaftale med EU under EU-topmødet i Vilnius den 28.-29. november. Russerne er ikke begejstrede, og deres måde at vise det på bliver mere og mere aggressiv. Ukraine er et af de lande, der betyder mest for russerne.

ANALYSE af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør


LÆS OGSÅ:
EU-topmøde i Vilnius II: Besatte områder er Ruslands stærke kort mod Georgien
EU-topmøde i Vilnius III: Et valg mellem fortid og fremtid

I første omgang var det gode tilbud og forsøg på at overbevise ukrainerne om, at en euroasiatisk toldunion er det absolut bedste for Ukraine. Så kom milde trusler i form af midlertidige handelsblokader, og nu begynder russerne for alvor at vise tænder.

Vilnius-topmødet den 28.-29. november, hvor landene omfattet af ”Partnerskab mod øst”-programmet skal underskrive en associeringsaftale med EU, nærmer sig med hastige skridt, og det får russerne til at handle for alvor. Ukraines underskrift på aftalen vil nemlig være en katastrofe for russerne. Den vil for alvor true både den russiske energidominans i Europa, den russiske geopolitiske magtposition og sætte en stopper for Putins ihærdige forsøg på at bringe Rusland tilbage som stormagt.

Ukraine er uden tvivl det land, som betyder allermest for russerne. Landet har mere eller mindre altid været under russisk indflydelse, og især landets østlige del har historisk været orienteret mod Rusland. Det er derfor ganske naturligt, at Rusland opfatter Ukraine som sit interesseområde, og at tanken om, at Ukraine vender sig mod EU, er ganske uudholdelig.

Prorussisk præsident
Alt tegnede da også ganske godt, da den prorussiske Viktor Janukovitj blev Ukraines præsident i 2010. Vejen var banet for et russisk-ukrainsk samarbejde, som allerede samme år bragte håndgribelige resultater i form af en aftale, som forlængede den russiske sortehavsflådes tilstedeværelse i den ukrainske by Sevastopol frem til 2042.

Den tidligere premierminister Julija Tymosjenko og tidligere præsident Viktor Justjenko var begge imod aftalen og betegnede den som i strid med den ukrainske forfatning. De var dog på det tidspunkt uden for indflydelse.

Aftalen om den russiske sortehavsflåde pegede umiddelbart på, at Ukraines orientering mod Rusland mere eller mindre var givet, og at det kun var et spørgsmål om tid, før den også blev proklameret officielt. Det var derfor en stor overraskelse, at russernes næste skridt, et tilbud om at nedsætte Ukraines tårnhøje gaspris med 50 procent, blev afvist af ukrainerne.

Tilbuddet var utvivlsomt svært at afvise for Viktor Janukovitj, da en lavere gaspris ville have pustet nyt liv i den skrantende ukrainske økonomi, men betingelsen for russernes generøse tilbud – et ukrainsk medlemskab af toldunionen sammen med Rusland, Kasakhstan og Hviderusland – var for Viktor Janukovitj umulig at acceptere. Russerne glemte, at Viktor Janukovitj er afhængig af støtten fra ukrainske oligarker i og uden for parlamentet, og at disse hovedsageligt ønsker, at Ukraine orienterer sig mod EU, da et åbent marked med EU vil betyde langt større afsætningsmuligheder for deres produkter.

Viktor Janukovitjs problem blev ikke mindre af, at oligarkernes ønsker ikke harmonerer med ønskerne fra Janukovitjs største vælgergruppe, ukrainere fra det østlige Ukraine og russerne på Krim. Disse har stemt ham til magten, blandt andet fordi de ønsker, at præsidenten vil orientere landet mod Rusland. Den eneste måde Viktor Janukovitj kunne efterkomme både oligarkernes og de prorussiske ukraineres ønsker var at forsøge at lave aftaler med både EU og Rusland, altså forsøge at fungere som en slags bro mellem øst og vest. En politik, som den russiske præsident Vladimir Putin gang på gang har afvist.

Forstærket pres på Ukraine
Uden Ukraine falder tanken om en union mellem de tidligere sovjetlande til jorden og ender med en fiasko. Russerne er derfor utvivlsomt parat til at bruge alle midler til at få Ukraine i folden. Den russiske præsident Vladimr Putin mødtes i slutningen af oktober med den Viktor Janukovtj i Sochi, hvor problematikken blev drøftet. De to præsidenter har efter mødet ikke udsendt nogen pressemeddelelse, og det tyder på, at de ikke blev enige om noget som helst. Ukraines fremtidige politiske orientering er derfor fortsat er uafklaret.

Russerne vil i den kommende tid forstærke presset på Ukraine. De har eksempelvis på det seneste ”opdaget”, at Ukraine skylder 882 millioner dollar i betaling for leveret russisk gas. Ukraine har ifølge det russiske energiselskab Gazprom fået forlænget betalingsfristen i flere omgange, senest til den 1. oktober., men har stadigvæk ikke betalt regningen. Det kan Rusland ikke blot se til og acceptere, proklamerede den russiske premierminister Dmitrij Medvedev.

Hans ord er i realiteten en trussel om at lukke for hanerne med russisk gas til både Ukraine og de lande, som bliver forsynet af russisk gas transporteret gennem Ukraine – eksempelvis Slovakiet, Rumænien og Bulgarien. Det seneste våben i kampen er nye toldregler for varer eksporteret af Ukraine til Rusland, som russerne har introduceret i løbet af de sidste dage. De har indtil videre resulterer i lange lastbilkøer ved grænseovergange mellem de to lande.

Værst vil det dog gå, hvis russerne forsøger at fremprovokere en konflikt på Krim. Hovedparten af Krims befolkning er russere med dobbelt statsborgerskab, som betragter halvøen som russisk område. Et scenarie, der ligner russernes fremgangsmåde i Georgien med udbryderområderne Sydossetien og Abkhasien, er uden tvivl under overvejelse. Vurderingen er, at den i russernes øjne svage amerikanske ledelse vil gøre en eventuel russisk intervention på Krim forholdsvis uproblematisk.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Ukraines præsident Viktor Janukovtj og Ruslands præsident Vladimir Putin (foto: Det Ukrainske Præsidentskab).