Ekspert om det italienske valg: Resultatet fører til ustabilitet i hele Europa

Ekspert om det italienske valg: Resultatet fører til ustabilitet i hele Europa

28.02.2013


”De bekymrede meldinger, der allerede er kommet fra alle hjørner i Europa, er meget velbegrundede,” vurderer lektor i italienske forhold ved Københavns Universitet, Gert Sørensen, efter det italienske valg. ”Valget fører til stor usikkerhed og ustabilitet, og det spreder sig lynhurtigt i hele Europa.”

INTERVIEW af Lukas Lausen


Ræson: Hvordan skal vi læse valgresultatet i Italien?
Gert Sørensen: Italienerne vil mange forskellige ting, og det kan man aflæse på valgresultatet, hvor det er svært at udnævne en klar vinder. Berlusconis fløj har fået næsten lige så mange stemmer som centrum-venstrepartiet Demokraterne, der ledes af Pier Luigi Bersani. Og til manges overraskelse, har partiet Fem Stjerner med komikeren Beppe Grillo i spidsen fået 25 %. Hvordan disse tre fløje skal kunne danne én regering, og gerne en bæredygtig én, er meget vanskeligt at få øje på.
Ræson: Hvad betyder udfaldet for Europa?
Sørensen: De bekymrede meldinger, der allerede er kommet fra alle hjørner i Europa, er meget velbegrundede. Valget fører til stor usikkerhed og ustabilitet, og det spreder sig lynhurtigt i hele Europa. Bedst kan det selvfølgelig ses på aktiemarkederne, der alle gav udtryk for deres opfattelse af valgresultatet ved at gå i kælderen tirsdag morgen. Selv Berlusconis egen medievirksomhed faldt med 4-5 % i løbet af tirsdagen. Sat på spidsen bliver han altså selv straffet for det her resultat.
Ræson: Hvordan ser mulighederne ud for at danne en regeringskoalition?
Sørensen: Der er nok tre scenarier, der er tænkelige. Det første er, at der bliver indgået en storkoalition mellem Demokraterne og de borgerlige. Hvis Monti ikke selv havde stillet op til valget, ville han have været et godt kompromis som premierminister. Men da han har sat sig selv ud af spil, kunne en anden mulighed være Romano Prodi [tidl. premierminister og formand for EU-Kommissionen, red.]. Det andet scenarie er, at Bersanis parti, som er det største efter valget, forhandler sig til rette med Grillos folk. Der er en række punkter, hvor partierne er enige, men på det helt afgørende punkt, forholdet til Europa, er de ikke enige. Her er Grillo meget kritisk. Hvis denne mulighed falder til jorden på grund af disse forskelle, er der nok kun en tredje mulighed tilbage, og det er nyvalg.
Ræson: Hvor lang tid skal vi vente på at der sker noget?
Sørensen: Initiativet ligger utvivlsomt hos Bersani. Han har foreløbigt luftet et samarbejde med Grillo, der dog kun vil tage stilling fra sag til sag efter en model, der faktisk allerede afprøves i det regionale parlament på Sicilien.


Derfor har italienerne stemt på Berlusconi og Grillo

Ræson: Hvordan kan det være, at hele 30 % af italienerne har stemt på Berlusconi, der bærer en stor del af ansvaret for Italiens pressede økonomiske situation?
Sørensen: Hvis man tager Berlusconis sidste valgresultater i betragtning, er resultatet ved dette valg langt fra en sejr. Men det er selvfølgelig sådan, han selv sælger det. Den kollektive erindring er ikke til stede hos den tredjedel af befolkningen, der har stemt på ham. Karakteren af hans valgkampagne og den populistiske måde, han frembringer sine budskaber på, er afgørende for hans succes. Berlusconi er godt TV. Tilskuerne elsker ham og elsker at se, hvad han finder på næste gang. Derfor inviterer også de uafhængige medier ham gang på gang i studiet og giver ham sendetid. Ikke fordi de støtter ham, men fordi han sælger godt.
Ræson: Og hvorfor stemmer 25 % procent af vælgerne på komikeren Beppe Grillos parti Fem Stjerner, selvom Grillo nægter at deltage i tv-debatter og afviser at samarbejde med de øvrige politikere?
Sørensen: Grillo har et stort netværk og en stor evne til at samle folk. Allerede i 2005 begyndte han at mobilisere sine tilhængere ved at opbygge sin egen blog, som er blevet en af Italiens mest populære blogs. Her blev han kendt for at arrangere landsdækkende ”vaffanculo”-dage, ”op i røven”-dage, rettet mod de italienske politikere. Derfra voksede der langsomt en bevægelse op omkring ham, som er blevet større og større. Grillo er et produkt af det moderne fjernsyn og de moderne medier. Men Grillos fløj kan ikke reduceres til en ren protestbevægelse. Skræller man alt det ydre væk, har vi at gøre med en ganske alvorlig bevægelse med ligeså alvorlige ideer. Han går imod korruption og korrupte politikere og tilbyder et alternativ til den aktuelle sparepolitik. Det har skabt en enorm succes i en tid, hvor den økonomiske krise især går ud over de unge.


En desorienteret befolkning

Ræson: Det Italienske valgsystem en meget kompleks størrelse, som selv mange italienere har svært ved at gennemskue. Er italienerne overhovedet klar over, at de med deres stemmeafgivelse formentlig har kastet landet ud i uregerlighed?
Sørensen: Det her valgresultat kan nok koges ned til at være et udtryk for en befolkning, der har mistet orienteringen efter at være blevet kastet ud i den dybeste økonomiske krise i årtier. Italiens partistruktur har, især siden murens fald, været meget skrøbelig og porøs. Det eneste parti, der har sine rødder længere tilbage i den italienske historie, er Bersanis Demokrater. Berlusconis og Montis partier er af nyere dato. Ved siden af dem, dukker der hele tiden nye små partier op, der næsten ingen stemmer får, men alligevel udfordrer og fragmenterer det politiske landskab. Men resultatet skyldes også, at politikerne ikke har været gode nok til at oplyse om, hvad de står for, og at befolkningen ikke har interesseret sig nok for politik. Det er også en del af den italienske medieverden – her er det mere showet end substansen der tæller.


Lukas Antaeus Lausen (f. 1990) studerer statskundskab på Københavns universitet. Han har tidligere arbejdet i både danske og tyske partier. FOTO: Creative Commons via Flickr.